Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #51581
    ou
    22 Indlæg

    Jeg synes det er synd, at der ikke har været nogen på denne tråd
    Derfor en lille hurtig historie om Giulietta.
    Korriger og suppler, hvor I finder mangler og fejl.

    Som alting i Italien, er det “domani” i morger, således også med Giulietta
    Alfa Romeo har været et rent statsforetagende siden 1933, der primært beskæftigede sig med bygning af krigsmateriel. Bil produktion, var blot en promovering, af det samlede industriforetsgende.

    Efter afslutningen af WW2, var hele produktionsapparatet sønderbombet, man kunne dog producere enkelte Alfa Romeo 6C 2500 Freccia DÓre, på left-over dele.

    Efterkrigens Italien var politisk meget præget a kommunismen. Der var derfor store krav til beskæftigelsen af de ca 20000 ansatte på Alfa Romeos fabrikker.
    Krigsmateriel var narturligt nok forbudt, så det var med at opfinde noget nyt, der var klar, straks produktionsapparatet kunne begynde af udnyttes på Portello i Milano.
    Det første nye blev Alfa Romeo 1900 Berlina – den første Alfa Romeo med selvbærende karrosseri.
    Det første år 1951, blev der produceret ca 50 enheder, motoren fik en boring på 82,55 mm, et rent tommemål, fordi det eneste sted man kunne købe stempler, var i England.
    Pressere til fremstilling af ståldele, havde man ikke fået, så alle carrozzeria i norditalien levede af at banke ståldele op i hånden, så der trods alt kunne komme færdige biler ud af produktionen.
    Alfa Romeo 1900 skulle være topmodellen i det nye Alfa Romeo modelprogram.

    Den nye “lille” folke-Alfa Romeo skulle komme i 1954, en berlina med en motor på ca 1100 ccm.
    At Fiat også var på markedet med en motor på 1100 ccm, fik Alfa Romeo til at gå efter noget større !.
    Sluttelig blev det 1300 ccm, og så var man pludselig i klasse med Porsche i Tyskland, men det var man ikke bevidst om på dette tidspunkt.

    Financielle midler var der ikke nogen af, så målsætningen om en ny model i 1954 var alvorligt under pres.
    Hele Italien var bevidste om at en folke-Alfa Romeo ville blive presenteret i 1954.

    Hvad gør den nøgne kvinde ? hun lærer sig at spinde. Hos Alfa Romeo søgte man hjælp i et nationalt lotteri, hvor hovedpræmien var en Alfa Romeo coupe.
    Det blev måske den største lotterisucces i Italiens historie.
    Beklageligvis havde man ingen ide om, at der skulle produceres en coupe, det var en Berlina der var planlagt.
    Internt i Alfa Romeo lavede man hurtigt,et udkast til coupe, som blev brugt til udviklings mule – og som grov-forslag til designerne.

    Så det blev til en konkurrence, blandt 3 Carrozeria-designere.
    Carrozzeria Touring afvister pga kapasitetsproblemer.
    Benoschi havde et forslag, der blev betegnet som for amerikansk
    Hos Ghia, var der Boeano, der havde overtaget Ghia tilbage i 40erne efter opfordring fra Ghias enke, efter Ghias død.
    Boano tegnede Alfa Romeo´s nye coupe.

    Så var spørgsmålet, hvor/hvem skulle/ ville producere den nye coupe. For på Portello, var der ikke plads, for her skulle berlinaen produceres.

    Rudolf Hruska, en tysker der havde forvildet sig til Italien, havde fået ansættelse hos Alfa Romeo som konsulent for bestyrelsen, primært med sigte på at få produktionen af 1900 op at køre.
    Nu fik han til opgave at få etableret et produktionssted til den nye coupe.
    Altalen blev lavet med Bertone, der havde fri capasitet. men ingen vidste, hvor stort kapacitetsbehovet reelt var, men det blev estimeret til 500-1500 det første år

    1954 på Automobil udstillingen i Torino skulle første præmien i det nationale lotteri presenteres.
    Successen var overvældende, og på udstillingen blev der skrevet kontrakt på flere 1000 biler, en efterspørgsel der oversteg de vildeste forventninger.
    En fantastisk succes i motorhistorien var født, måske det største overhovedet i bilproduktionens historie.

    Men hvorfor blev den navngivet Giulietta – den lille Julie !
    En historie går på, at Alfa Romeos repræsentanter under et besøg i Paris, falder i selskab med nogle russere, og her bliver de nye planer drøftet. Russerne taler om Romeo og Julie. og da den nye Alfa Romeo er nyfødt, derfor: Lille Julie- altså Giulietta.

    Personligt tror jeg, at det er en hyldest til Nicola Romeo, der overtog Alfa i begyndelsen af 1900-tallet og føjede sit eger efternavn til Alfa – således Alfa Romeo.
    Nicola Romeo havde en datter der hed Giulietta.
    Men uanset ophav, et dejligt klingende navn.

    Rudolf Hruska, som havde arbejdet under Porsche i Tyskland bla, på VW-projektet, sendte et eksemplar af den nye sprint til Porsche i Gmünd, til en generel test og evaluering.
    Porsche var overvældet.
    Og onde tunger påstår, at det forårsagede at Porsche 550 til Mille Miglia havde en opboret motor på 1500 ccm, hvor man ellers normalt deltog i 1300 ccm klassen, for at undgå konkurrencen fra del lille Giulietta.

    Successen var en kendsgerning med Alfa Romeo Giulietta Sprint Bertone – fra 1954- Alfa Romeo Berlina 1955, og fra 1956 Alfa Romeo Giulietta Spider PF.
    Giulietta Spider kom i produktion efter krav fra Alfa Romeo`s repræsentant i USA -.Hoffmann – han ønskede en Spider fra PF, i realiteten en nedskalering af Lancia B20/25 cabriolet ( måske Pf´´s største design succes).
    Successen var omgående, Giulietta front og Lancia bag, gav en fantastisk dejlig og smuk spider. ( den var værd at kopieree, se blot på Scaglietti´s Ferrari California Spider)
    Men det sjove er, at der blev presenteret en ny spider i 1966, Duettoen, ( den der blev den kørt af en Hoffmann i filmen Graduate, en nevø til Alfa importøren.

    De første Giulietta bærer type betegnelsen 750 b-c-d-e-f-g-
    Giuliettaen blev extrem populær hos familien, hos far der havde ambitioner om baneløb i weekenden, hos den unge charmør, der havde om at gøre det modsatte køn blød i knæene.

    I 1957 kom der en opdatering på den alvorligere side:
    Alfa Romeo Berlina fik en søstermodel TI, på Italiensk: Tourismo Internationale, en løbsklasse der beskyttede Italienske producenter
    Alfa Romeo Sprint fik en bror, Veloce – udstyret med dobbelte weber. Den var samtidig gjort lettere ved hjælp af polycarbonat ruder, aluminium dørsider og motorhjælm og bagagerumsklap. En typisk løbsudgave.
    Motor specifikationerne blev hurtigt populære, så der kom en familiefar model Confortovale, med oprullelige vinduer og normal lyddæmpning, men samme tunings niveau som Veloce.
    Til familien kom der også en “Stationcar, som det heder på nordisk”. På Italiensk hed det Promiscua (tolk det, hvem der er hjemme i det italienske ), en st-car bygget af Carrozzeria Colli . En konkurrerende st-car
    bygget af Carrozzeria Benoschi og hed, mere ordret, for en scandinav: Weekendiana.

    I 1959 kommer der en opdatering, og typenummer ændres til Type 101. og Giulietta Spider fik forlænget akselafstanden fra 2200 mm til 2250mm.

    Senere i 1961 kommer yderligere en opdatering uden at typenummer ændres.

    Ydelser og modeloversigt fra og med type 101
    Model Displacement Power Top speed
    Berlina 1,290 cc 53 bhp (40 kW) 88 mph (142 km/h)[7]

    Giulietta T.I. 1,290 cc 65 bhp (48 kW) 97 mph (156 km/h)[7]
    Sprint 1,290 cc 80 bhp (60 kW) 88 mph (142 km/h)[11]
    Sprint Veloce 1,290 cc 90 bhp (67 kW) 112 mph (180 km/h)[12]
    Sprint Speciale 1,290 cc 116 bhp (87 kW) 120 mph (190 km/h)[10]
    Sprint Zagato 1,290 cc 116 bhp (87 kW) 120 mph (190 km/h)[10]

    Da der for modeller bygget mellem 1959 og 1961 er mange fælles dele, der relaterer sig til 750 serie og 101 serier. Disse modeller , karakteriseres af mange med indsigt i Giulietta, som Interrim, biler der ligger mellem serie 750 og 101.
    Spider 1,290 80 bhp 97 mph ( 156 km/h)
    Spider velose 1,290 90 bhp 110 mph ( 180 km/h)

    De sidste Giulietta blev produceret i 1965 under navnet Giulia, men med 1600 ccm motorer

    PS: Rudolf Hruske møder vi senere igen, i forbindelse med Alfa Sud.

    #52414
    Søren Navntoft
    326 Indlæg

    Den historie, havde jeg håbet du fremsendte til vores redaktion. Den vil have fået en prominent plads i Lørdags Matinéen, med billeder og hele den tyrkiske musik.

    Tak for den, og tak for at tage første skridt på denne tråd.

    Skam dig alligevel.

    #52415
    ou
    22 Indlæg

    undskyld men min kæde er hoppet fuldstændig af, selv ikke Time after Time, kan hjælpe.

    Hvad er redaktionen- Lørdags Matinéenm

    Please enlighten me

    #52416
    Søren Navntoft
    326 Indlæg

    ou, ViaRETRO’s ugentlige magasin kalder vi Lørdags Matiné. Den udsendes…ja naturligvis, om lørdagen.

    Du kan se vores hidtidige Martinéer her :

    Vi har næsten hver gang et gæsteindlæg i Matinéen. Ofte har vores læsere en historie i ærmet, men har ikke lige selv en blog eller andet sted at få den læst højt. Hvis den er god tager vi den gerne med som et gæsteindlæg.

    Så nu ved du vad du skal lave om lørdagen: Som vi Skriver i NR. 1: “Vi ser Lørdags Matineen som et pusterum, et lystigt øjeblik, hvor man også finder inspiration og information. Du sætter dig lørdag formiddag ved skærmen, iført silkeslåbrok, kradsulds tøfler og din fortrukne kaffe variant. Vi leverer Lørdags Matiné kl. 9.00. Når du har læst det igennem, opfordrer vi dig til at kommentere flittigt og være med til at gøre dette ugentlige magasin dynamisk og spændende. Ydermere opfordres alle til at sende os forslag, historier og billeder fra vores forunderlige verden.”

    P.S. Var “Time after Time”, med Miles Davis eller Cindy Lauper ?

    Redaktionen (Claus, Niels og Jeg) kan nås på mailadressen: hq@viaretro.com

    #52417
    ou
    22 Indlæg

    jeg har forsøgt at ligge dem ind oven i hinanden, da begge er lige velkomne. Men evnerne ragte ikke

    Slal forsøge at huske Lørdag

    #52418
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Jeg elsker lørdage. Og alle de andre.

    #52778
    Per Einarsson
    120 Indlæg

    Dejlig opsummering :)

    #52830
    elp
    19 Indlæg
    Sjov og spændende historie om den lille Giulietta. Der er nogle faktuelle unøjagtigheder, samt nogle informationer jeg ikke har læst før.

    De kilder jeg har læst er enige om, at AR blev overtaget af det Italienske Stats Holdingselskab for Industriel genoprejsning i 1930.

    Efter krigsafslutningen var ca. 60% af produktionsbygningerne styrtet sammen, dels af 2 allierede luftangreb og dels af tyskernes minering, da de forlod nord Italien. Jeg har aldrig set tal på, hvor mange som var ansat på AR, men det skal nok have været rigeligt, da staten var ejer og man også ønskede lave arbejdsløshedstal. Mange var beskæftiget med først oprydning, reparation af skadede bygninger og senere nye bygninger.

    Men man skal også huske, at fra ’30 og frem bygge AR mange Bristol stjernemotorer til fly og Büssing lastbiler og busser på licens. Efter krigen byggede man også trolleyvogne og mindre transporter varebiler, produktionen af disse var langt større end af biler og racere. Godt nok producerede man ikke længere flymotorer, men AR måtte gerne producere reservedele og yde service på de eksisterende motorer.

    Hvis man kikker i AR’s egne oplysten produktionstal, så fremstillede AR 300 stk. model 1900 i 1951 og i alt 9132 stk. Berlina, Berlina TI og Sprint til og med 1953, hvor 1900 Super blev lanceret. Dertil kan lægges 2205 stk. Matta. Alt hvad AR tjente på 1900 modellen blev investeret i udstyr til samlebåndene og pladepresser, derfor accelererede produktionen relativ hurtigt i årene efter lanceringen.

    Angående model Giulietta, så var det fra starten ARs intention, at det drejede sig en modelserie, og både Coupe/Spring og Spider var planlagt fra starten. Da Sprint og Berlina modellerne var lanceret, blev en brutto type af Spider vist for en inviteret skare af forhandlere og udenlandske importører, herunder den østamerikanske importør, Max Hoffman. Iflg. Hoffmans eget udsagn, så sagde han på mødet, at Spider skulle have rullevinduer i dørene (brutto type have én dør med rullevindue og en med et demonterbar vindue a la MG A), en ordentlig tæt kaleche og varmeapparat standard (ekstraudstyr i MG A, og Hoffman også importerede).

    Rudolf Hruska arbejdede med professor Ferdinand Porsche bl.a. på KdF (VW) projektet før krigen, han var født i Østrig ligesom Porsche. Hruska var “udlånt” af holdingselskabet, som ejede AR, som konsulent på Giulietta projektet. Senere arbejde Hruska hos forskellige andre bilproducenter og var i del år hos Fiat inden han vendte tilbage til Alfa og Sud projektet i slut ’60’erne.

    Det er korrekt, at ejerne, i sidste instans den italienske regering, ønskede at AR skulle producere en meget ligge bil. En 2 cylindre brutto type af motoren blev fremstillet i 1953, men en kalkulation viste, at AR ikke kunne tjene penge på så lille en bil. Igen i 1960 var ejeren igen interesseret i, at AR skulle fremstille en mindre bil end Giulietta og Giulia, som da var under udvikling. Der blev fremstillet 3 stk. brutto typer af en forhjulstrukken 896 cm3 bil (type 103) i et karrosseri, som minder en del om Renault R8/R10. Igen viste en kalkulation, at enten ville 103 ikke være konkurrencedygtig eller føre til tab. AR fremstillede i stedet Renault Dauphine og senere R4 på licens, så AR forhandlerne i Italien havde en lille bil at sælge.

    Erik

    #52920
    ou
    22 Indlæg

    Hej Per og elp (Erik)

    Tak for jeres respons.

    Jeg blev en smule fortørnet, at der ingen aktive var på dette forum 750-101 – der er dog et “par” stykker i DK !

    Derfor blev det skrevet lige fra hukommelsen, men dejligt at det blev læst, og undskyld hvis hukommelsen ikke har givet helt korrekte data.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.