• Næ, vi skal nok få vores smør og bacon derover.

  • Det havde været rart med et par ord til dit link, H.P Thygesen, men jeg skal gerne sætte dem på for dig, direkte fra DFDS’ mund:

    Den rute du linker til, Esbjerg-Inningham, er for det første ikke er startet […]

  • Det gør jeg gerne, AlfaHahn: En Top 6-liste fordelt over to år virker realistisk.

    Men tager du virkelig alle de nævnte i år allerede? Og i så fald hvordan?

    Børsmægleren, det er godt at høre, at du er med […]

  • Til Goodwood med bil og færge vil afgangen torsdag 18:45 være OK: Man ankommer kl. 12 fredag og kan være på Goodwood om eftermiddagen. Hjemkomsten er straks værre, for søndag 17:15 er for tidligt og så hedder det […]

  • Tager du dem allesammen, AlfaHahn? I så fald hvordan?

    Mille Miglia er jo først til foråret 2015, og Le Mans Classic om to år – så lang tid forud er jeg ikke lige i stand til at planlægge.

  • Som bekendt stopper den klassiske Englandsrute fra Esbjerg til Harwich til efteråret. Og som bekendt er Goodwood Revival verdens bedste arrangement for historisk motorsport og alt omkring det. Bør de to ting kombineres? Eller er det bedre med pommes frites på Spa eller pølser på Nürburgring?
    ViaRETRO har skrevet og skriver stadig meget om at køre i de klassiske biler – eller ligefrem rejse. Det er da også det fornemste man kan gøre med dem, efter vores mening. Og det lader til at en del læsere er enige i dette: Rejsebeskrivelser er populært stof, lidt eksotisk må det også gerne være og lugten af gamle dage kan de fleste lide.

    Jeg har sagt det før: English Breakfast kan man spise hele dagen.

    Jeg har sagt det før: English Breakfast kan man spise hele dagen.

    England lugter mange steder meget dejligt af gamle dage, og ingen steder mere end til Goodwood Revival. Når man så betænker, at de bedste parkeringspladser til dette verdens største klassikerarrangement er reserveret klassiske biler fra før, så tegner der sig et billede, ikke?

    Eller i hvert fald et spørgsmål: Er der andre end mig, der drømmer om at tage turen til Goodwood i klassiker i efteråret? Med Englandsfærgen er det faktisk en let og behagelig tur i klassisk bil, hvor man hurtigt kan slå ind på hyggelige småveje og i ro og mag tage turen til det skønne Sussex.

    Vi var nogle, der tog turen i ro og mag - mens andre absolut skulle overhale.

    Vi var nogle, der tog turen i ro og mag – mens andre absolut skulle overhale.

    Det er jo ikke fordi det bliver umuligt at komme til England med bil derefter. Men så skal man altså lige køre til Holland eller Frankrig først. Spørgsmålet blev aktuelt, fordi jeg blev kontaktet af en erfaren Goodwoodrejsende, der har billetter på hånden og også kan være behjælpelig med overnatning på den slags steder, som vi godt kan lide. Selvom det her primo juli allerede i Goodwood Revival-sammenhæng er elvte time. Hvis man er i tvivl om, hvad det der Goodwood Revival lige er for noget, så kan man læse min begejstring ud af indlægget om sidste års udgave hér – eller se på billederne, hvis man ikke er så god til at læse. Man kan også se nedenstående lille video, der viser ganske fint, at Goodwood handler om mere end bare racerløb.

    Goodwood Revival er ganske enkelt et totalteater, og jeg elsker den slags. Flere skrev sidste år, at det er et løb man absolut skal besøge mindst en gang i sit liv. Og det er rigtigt. Det gælder sådan set også, selv om man ikke går så meget op i totalopsætningen som jeg gør. For år efter år lykkes det nemlig Goodwood at stille biler på banen, der får en til at tabe både næse og mund: Det er få steder, man kan se racerbiler af den allerallerfineste kaliber bliver taget ved nakken og slynget rundt som de er skabt til. Grand Prix Historique i Monaco kan noget af det samme, og Le Mans Classic ligeså. Alligevel når de efter min mening rent bilmæssigt ikke helt samme højder som Goodwood. Så det skal ses, skal det.

    Man kan selvfølgelig gøre det på flere måder, men at ankomme i klassisk bil synes jeg nu engang er den helt rigtige, netop når det handler om Goodwood. Og det vil jeg lige høre, om andre end jeg har lyst til i år?

    Eller om den belgiske klassiker Spa Six Hours trækker mere? Det løb finder sted weekenden efter Goodwood Revival, altså 19.-21. september, og byder på den historiske motorsports længste vaskeægte langdistanceløb på, ja, som navnet antyder, seks timer. Det er lang tid. På en lang bane. Med et stort felt. Det er et spektakulært skue når de over hundrede racerbiler buldrer afsted om eftermiddagen. Og ikke mindre imponerende, når de efter seks timers kamp har afgjort hvem der var bedst forberedt, i bedst form, mest heldige. Langdistanceløbet her er åbent for biler fra før 1965, men skulle andre klasser trække mere i en, så kan man nu sagtens få sin lyst styret med formelbiler, sportsvogne eller nyere biler også.


    Ovenstående udsøgte galleri er med stor omhu fotograferet af Børsmægleren til Spa 2013. 
    Jeg har fået min lyst styret gentagne gange, og som regel også besøgt dette løb kørende i egen klassiker. Der er kun 875 kilometer fra Aarhus, et rask ridt i en kapabel GT-vogn. Og et mindre rask ridt i alt muligt andet. Det tager for eksempel pænt langt tid i en PV445. Men umuligt er det ikke.

    Sidste år sparede jeg mine kvaler ved at vælge imellem de to ved at tage dem begge, og fortsætte fra England til Belgien. Det kan man også sagtens, men der ryger jo en halvanden uge af kalenderen, hvilket de færreste trods alt er parate til. Begge er dog pragtfulde arrangementer, så det er for så vidt både klogt og rationelt at gøre det på den måde.

    Sæsonens tredie store arrangement i den danske baghave er selvfølgelig Oldtimer Grand Prix på Nürburgring. Ultimostiles videoer derfra (se de engelsksprogede videoer på Viaretro.de) har sikkert givet mange appetit på et besøg, og har man aldrig været der, så er det heller ikke for tidligt. Ingen enkelt racerbane i motorsportshistorien har vel været skueplads for så store legender, dueller og dramaer end den tyske bane i Eifelbjergene (også bare 850 kilometer væk)? Den er i hvert fald vædet i historie og godt nok finder de fleste løb sted på den nye Grand Prix-bane, men langdistanceløbet om fredagen finder sted på den rigtige Nürburgring, die Nordschleife.

    Kan man ikke vente, så er det rart at vide, at Oldtimer Grand Prix ligger længe før de to andre i kalenderen, 8.-10. august. Det er således dét man skal vælge, hvis man er blevet tændt op at Copenhagen Historic Grand Prix weekenden i forvejen. For det skal man selvfølgelig også se – køb billetter hér. Og skulle man så efter begge de to være mæt af historisk motorsport, så er der en hel måned til at restituere i!

    Personligt er jeg som altid i syv sind, som et barn i en slikbutik: Jeg kan ikke det hele, men ville gerne – så hvad skal man vælge? Lige i dette minut hælder jeg meget til Nürburgring, når nu jeg er varmet op efter CHGP og af Ultimostiles videoer. Mine norske venner i Norsk Gran Turismo Union tager en rundtur derned også, og Cochem er et skønt udgangspunkt for udforskning af denne tyske region. Efter så meget race så KAN man godt bruge lidt afslapning. For eksempel noget med biler.

    Så hvad siger I, derude – er der stemning for et gevaldigt nostalgitrip til Goodwood Revival den 12.-14. september? Et mindre nostalgisk trip til Belgien efter endnu mere race end selv Goodwood byder på? Eller er både England og Belgien for eksotiske rejsemål, og de tyske bjerge omkring Nürburgring trækker mere?

     
    [adrotate banner=”36″]

  • Ajrh, den ser fræk ud, strittende bagdel og det hele! Den bil er simpelthen så-meget-i-øjet-dig, Anders! Håber vi ses i DK i løbet af de tre uger.

  • AlfaHahn, vil du overnatte i orangeriet?

  • En skøn vogn, som altid har fascineret med sin motor, sit design og sin plads i Fiathistorien: Før udelukkende som coupé, men nu primært som Berlina – eller, ak og drømme, som Familiare. En af de fornemmeste rene […]

  • Endnu en fordel ved en delebil: Ejerne kan være i flere klubber – smart. Det passer ærligt talt også meget bedre til projektkongen at komme i en 86’er.

    Nå, hvad har jeg ellers, der kan køre.

  • Nåja, for pokker: De skal være over 35 år, det er rigtigt – nogen der vil købe en fræk Giulietta?

  • Tak, AlfaHahn: Jeg har overvejet hvordan Giuliettaen skal komme med til CHGP, og det er meget muligt, at den anden ejer tager den.

    Jeg er ikke medlem af Alfa-klubben, men har jo samme mulighed via Klub […]

  • @Lars D: Nu har vi jo en anden tilgang til biler, vi to: Jeg er et meget rummeligt menneske, der sagtens kan elske mere end en af gangen. Og ærligt talt kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde er “blevet træt af […]

  • Tak for tilbuddet, Jacob B – jeg håber ikke det bliver nødvendigt at benytte sig af det!

    H. P., jeg har luret dig: Du vil have en transakselbil, og det er da forståeligt nok. Porsche 944 vil jeg også gerne […]

  • Det er utroligt at lille Danmark har hele to byløb for historiske racerbiler, men så heldige er vi faktisk. Nu kan de hurtigste Klub ViaRETRO-medlemmer komme gratis ind til Københavns udgave, Copenhagen Historic Grand Prix.

    Så er du ikke allerede Klub ViaRETRO-medlem, så skulle du tage at blive det. Du kan spare 600 kroner på din adgang til CHGP, og da Klub ViaRETRO koster 375 kroner, så kan du nok hurtigt regne den ud.

    Meld dig ind hér, hellere før end siden.

    For at komme gratis til Copenhagen Historic Grand Prix skal du derefter bare troppe op med din klassiske bil, der skal være over 35 år gammel. Og lade den stå udstillet hele weekenden på Klub ViaRETROs stand. Det er såre enkelt, og du tilmelder dig her, hvis du allerede er medlem. ViaRETRO har en pænt stor stand, men der er ikke plads til alle, og det er “Først til mølle”-princippet der gælder.

    ViaRETRO-standen sidste år.

    ViaRETRO-standen sidste år.

    Hvis du ikke kommer i klassisk bil til CHGP, så kan du stadig have fordel af dit medlemskab – for du får jo 10% rabat på alt i webshoppen, ikke sandt? Og her kan du som noget nyt såmænd også købe billetter til CHGP – gør det hér.

    Og, og, og- for det ikke skal være løgn: Når du melder dig ind i Klub ViaRETRO deltager du samtidig konkurrencen om at vinde det ultimativt lækre og specialdesignede og kostbare Snap-on værktøjsæt. Denne konkurrence afsluttes søndag d. 3 august kl 12, altså også til CHGP. Vinderchancerne er væsentligt bedre end Lotto, Landbrugslotteriet og aktier tilsammen.

    Derudover er der jo også de øvrige fordele ved Klub ViaRETRO: Udover de 10% på alt i webshoppen remser vi lige kort op, at der også er 8% på Bosch Car Service-ydelser, Danmarks bedste vejhjælp via Falck til cirka halv pris og rabat på diverse sager fra værktøj til reservedele. Og ikke mindst gratis adgang til Fyrtårn, værdi 200 kroner. Lars Larsen ville være stolt over det gode tilbud!

    Nuvel, men hvorfor skal vi i det hele taget til Copenhagen Historic Grand Prix, kan I så spørge? Fordi det er cremen af historiske racerbiler, der stiller op i landets hovedstad, og det aldrig bliver nemmere, mere festligt eller bedre forhold at dyrke disse prægtige maskiner under. Undtagelsen skulle da lige være i det andet byløb i Aarhus, men der er immervæk næsten et år til det næste. Det store clou i  begge tilfælde er altså at racerbilerne kommer til byen, frem for at tilskuerne skal bevæge sig ud på en pløjemark for at se historisk motorsport. Det er ikke bare nemmere, det føjer altså også et helt andet element til racet, at det foregår i de bynære omgivelser.

    Det gælder dette...

    Det gælder dette…

    Og hvad er det så for noget race? Ja, ligesom sidste år er de historiske formelbiler langt fremme på dagsordenen, og det var sidste år lykkedes at samle et formidabelt felt af de små fuldblodsracere, der både leverede skønt race på banen og berigede depotområdet med skønne former og enkle racerformer. Dem glæder vi os til igen.

    ...og disse klasser viser sig frem i år.

    …og disse klasser viser sig frem i år.

    Den helt grundlæggende klasse i historisk motorsport har i mange år været 65-klassen, godt hjulpet af Prins Joachims deltagelse (og succes) i sin hvide Lotus Cortina. Og de er selvfølgelig også med i CHGP i år. Ligesom vi så i Aarhus trækker prestigen ved det store byløb imidlertid flere end de hjemlige kørere til, og særligt de hurtige svenskere har en god statistik i København. Kan Solman vinde GT-klassen i Jaguar E? Kan Esselius i Falcon? Eller har de nye danske kørere i Lotus Elan fået fart nok i dem til at slå gæsterne. Eller har de gamle? Der er lagt op til kamp her også.

    Og så er der åbenbaringen for en puritaner som eksempelvis vores egen retromotorsportsekspert Claus Ebberfeld: 1976-klassen er virkelig blevet en heksekedel. Vores egen ViaRETRO-kører Lars Andersen i Porsche 911 har fået hård konkurrence af endnu en Lars, nemlig Rolner i en tilsvarende 911. Og begge har fået sat stolen for døren i form af den ligeledes nye dreng i klassen, Jan Heiselberg i den afsindigt lækre BMW 3.5 CSL. Men vent, hvad skete i 2013 i denne klasse? Mikael Østberg vandt såmænd finalen i en vanvittigt voldsom Chevrolet Camaro – sådan! Der er lagt i kakkelovnen til 2014.

    Herunder lidt indtryk fra sidste år.

     

  • Lampen nederst til højre i billedet er måske for “husk dit clipboard”?

  • Tak skal I have, allesammen.

    Det er rigtigt, at den er tidligere vinder – nemlig af den utroligt fornemme titel “Bedste 4/5-dørs” til Internationalt Alfa Romeo træf i 2010. Nu ved jeg jo ikke, hvordan den så […]

  • Der er masser af plads og masser af hjerterum. Og lige helt aktuelt nyder jeg livet i den skønne og velkørende Mercedes. Ahhh, og hjemme står der en endnu mere brun, endnu mere stram og væsentligt mere legesyg og […]

  • Hent mere