Medlem Ib Erik Söderblom

Le Mans-historien kan deles op i mange kapitler, men min favoritperiode er nok (lidt afhængigt af dagsformen…) midttresserne: Bilerne var smukke som bare pokker, udviklingen gik stærkt og den store dyst mellem Ferrari og Ford på sit højeste. Og i 1965 var GT-bilerne meget overraskende endda med i kampen om pokalerne.

Jeg har skrevet om lige præcis Le Mans 1965 før, nemlig om den ligeså overraskende vinderbil, Ferraris 250LM (eller 275LM, retteligen – I ved hvad jeg mener). Det er den herunder:

Vinderen fra Le Mans 1965 var Ferrari 275 LM nummer 21.

Jeg har altid været fascineret af historien om, hvordan denne egentligt ikke konkurrencedygtige Ferrari slog alle de meget hurtigere prototyper og vandt på sin pålideligehed.

Nu skal man selvfølgelig ikke tage helt fejl af den, for rent teknisk ER Ferrarien også en prototype . Men det var mest fordi Enzo Ferrari ikke havde held til at overbevise motorsportsmyndighederne om, at det var en GT-bil, thi det var egentligt hele tiden hans mening med modellen. Forskellen er, at en GT-bil er baseret på en standardvogn, som kan købes og køres på gaden, mens en sportsprototype fra starten var tænkt som en racerbil.

Som GT40 så ud i 1965 – med finner. Men det var nu ikke nok.

Motormæssigt var 250 LM af den årsag udstyret med en tre liter stor V12-motor, der var helt magen til den i gadebilerne – hvis man da kan kalde en Ferrari 250 GTO det. Men den var dog i det mindste en rigtig GT-bil, jævnfør reglementet. Bare ikke rigtigt konkurrencedygtig længere, hvorfor Enzo forsøgte at få lusket en centermotorbil ind i GT-klassen. Det handlede nemlig om at slå Ford også i GT-klassen, hvor de med Cobraerne allerede i 1964 var blevet for stærke for Ferrari.

Toliters Porschene 904 endte som nummer fire og fem.

Med den lille motor var 250LM aldrig tænkt som kandidat til den samlede sejr. Men den gik som et urværk, og mens de store prototyper (Ford GT40 med 4,7 og 7-liters V8 motorer og Ferraris egne 330’ere med 4-liers V12) slog hinanden ihjel, så cirkulerede LM’erne støt rundt og endte som nummer 1 og 2.

Efter midnat var alle Ford GT40 udgået:

Efter 2 timer: Ford GT40 Roadster, #109, gearkassedefektEfter 3 timer: Ford GT40, #1004, toppakningdefektFå minutter senere: Ford GT40, #1005, også toppakningdefektEfter 4 timer: Ford GT 40 Mk II (7-liters), #106, gearkassedefektEfter 6 timer: Ford GT40, #1006, toppakningdefektEfter 7 timer: Ford GT 40 Mk II (7-liters), #107, gearkassedefekt

Den andenplacerede blev den her.

LM-sejren og LM-andenpladsen var en lille sensation – og kigger man på de næste placeringer, så er de næsten ligeså overraskende. På trediepladsen var der en GT-bil, nemlig Ferraris 275 GTB (i øvrigt med samme 3,3-liters V12) og på fjerde- og femtepladsen to to-liters biler! Foran endnu en 250 LM på sjettepladsen, i øvrigt. Jo, der sker noget, når favoritterne går ud.

Ferrari 275 GTB’eren var teknisk set en GT-bil, men også her havde Ferrari nu bøjet reglerne en del, for den var væsentligt anderledes end den 275 almindelige mennesker kunne købe. Se nøje på karosseriet – og nyd i øvrigt, hvor smukt det er!

Med denne bil fik Enzo Ferrari så alligevel sin vilje, for med sin “gamle” GT-bil på trediepladsen slog han nemlig alligevel Fords GT-bil. Som ellers var den mest formidable Cobra-udvikling til dato, den såkaldte Daytona Coupé. Den gjorde det nu godt så længe den kørte, for den ene var i løbet af natten oppe på en tredieplads generelt, og dermed Fords bedste håb, da alle GT40 var udgået.

Let anskudt Cobra Daytona Coupé, men den kom i mål som nummer otte.

Det var et forfængeligt håb, for den bedste Daytona udgik også. “Gentleman” Jack Sears og Richard Thompson fik dog båret deres anskudte Coupé i mål på ottendepladsen, så dér var da endnu en GT-bil i spidsen. Allermest overraskende var måske den enlige fuldførende MGB på 11.-pladsen. Eller de to Triumph Spitfires på 13. og 14. pladsen? De tre var alle listet op som GT-biler, omend deres modifikationer nok overskred om ikke reglementets ord, så i hvert fald dets ånd.

Sådan så den ellevteplacerede MGB ud i 1965. Har nogen købere nogensinde modtaget deres MGB med den front? Forhåbentligt ikke!

Tiden var fløjet fra de ærede gentlemen, der stillede op i deres sportslige biler og kørte 24 timer med en vis chance for succés: Ford og Ferraris våbenkapløb havde hævet overliggeren, så almindelige produktionsbaserede sportsvogne ikke havde en chance. Medmindre alle de hurtige favoritter udgik!

Den tredieplacerede 275 GTB havde også fået en næseoperation – men det var sket under løbet: Den overophedede, så teamet klippede lige hul i alufronten…

Nøjagtigt det skete i 1965. Det blev GT-bilens svanesang i den franske klassiker, og mens alle husker året for Ferraris (sidste nogensinde) sejr med 250 LM, så vil ViaRETRO gerne hylde trediepladsens 275 GTB. Det er den herover.

Nederst lidt flere billeder fra 1965 – men inden er der også lige en påmindelse til på fredag:
[adrotate banner=”39″]
Hvis du også er fascineret af Le Mans, menneskene, bilerne og historierne, så kom til Le Mans- og filmpremiereaften på Strøjer Samlingen på fredag kl. 19-21. Samlingens egne biler bliver suppleret af en håndfuld biler fra MATRA til CAPRI, der illustrerer hvor vidt Le Mans-løbet egentlig favner. Herunder med et besøg af vores danske nummer to fra Le Mans Classic i sommers – for ja, løbet er så legendarisk, at de historiske biler kører det igen. Klik herover for at købe billetter – husk, de sælges KUN i forsalg, ikke i døren.