• Som udgiver af daglige udgydelser om biler går ViaRETRO meget ind for læsning, så her på vej til sommertiden følger en dobbeltanmeldelse, der viser HVOR forskelligt man kan gribe bilbøger an. Skandinavisk Racerelite er utrætteligt faktabaseret, A Question of Speed er pure følelser. Begge er gode.

    De her to kunne dårligt være mere forskellige, og ved første øjekast kan man sagtens forklare det med, at Carsten Frimodts bog om Skandinaviens engang bedste racerkørere er et dokumentarisk opslagsværk, mens Fred Bonattos hvide album om dagens historiske motorsport er en fotobog. Jeg er dog overbevist om, at der er mere imellem linierne, så at sige.

    Begge går bag om kulisserne, men som sagt vi(l)dt forskelligt. Carsten har brugt tre år på at researche hans bog, Fred en sæson på at fotografere. Carsten bruger over 300 sider på at lægge fakta på bordet, Fred under 100 på at bære følelserne uden på papiret. Carstens er endda i A4-format og Freds i A5.

    Imidlertid havde de to forfatteres værker også været vidt forskellige, hvis de havde indgået en pagt om at formidle i samme tekniske format, tror jeg: For deres sigte er forskelligt, og deres metoder også – og selvfølgelig deres emner.
    Skandinavisk Racerelite
    Efter at have læst Skandinavisk Racerelite sidder man tilbage med en sjælden fornemmelse af, at nu kan der ikke være mere at fortælle i den historie: Ikke en sten er uvendt, og bogen starter med kørernes pure barndom, dækker i minutiøse detaljer deres aktive karrierer og rækker til afslutningen – og sågar bagefter. Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at dette er det definitive værk om de tre racerkørere, og for de tos vedkommende er den i hvert fald rigtig.

    Ronnie Petersson er der selvfølgelig skrevet andre bøger om, for han nåede jo i Formel 1, hvor han gjorde det fabelagtigt godt og som følge deraf er husket af mange. Reine Wisell nåede også i Formel 1, hvor han fordelt over fem sæsoner kørte lidt på må og få og som følge deraf ikke registrerede noget bemærkelsesværdigt samlet resultat og formentlig er glemt af alle udover de hårdeste Formel 1-entusiaster. Og Ole Vejlund, ja, han nåede jo aldrig i Formel 1.

    Bogens tese er vel egentlig at undersøge, hvorfor det gik de tre som det gik. Og det er også et uhyre spændende spørgsmål. Imidlertid er det også uhyre komplekst, og det lykkes ikke helt overbevisende at besvare det. Svaret cirkler noget om, at Ole Vejlund var for tilbagelænet og ikke hård nok, at Reine Wisell var for opmærksom på risikoen efter at have set utallige kolleger afgå ved døden og at Ronnie Petersons nemme omgangsform, store talent og ikke mindst evnen til altid at yde sit bedste gjorde forskellen. Det er ikke voldsomt hårdt trukket op, men det gør heller ikke noget.

    Efter min mening lever bogen nemlig slet ikke af ordene: Frimodts tekst og sprog er lidt ujævnt, og ikke mindst gør bogens format den egentlig svært læselig som en sammenhængende tekst betragtet. Dens minutiøse kronologiske gennemgang af hele tre racerkøreres løb for løb for løb er trættende at læse, ganske enkelt. Næ, dens store clou for en nostalgiker er billederne: Jeg har ALDIG læst (set!) en bog, der i den grad er et overflødighedshorn af periodebilleder fra racerbanerne i tresserne og halvfjerdserne, og den viser sin styrke ved også at gå udenfor banerne, bag kulisserne og sågar ind i privatsfæren. Her brillerer den med nogle pragtfulde aldrig før sete billeder, og der er masser af dem. Vi har på ViaRETRO ofte brugt udtrykket, at et billede siger mere end tusind ord – og det gælder virkelig i de bedste af Skandinavisk Motorelites illustrationer.

    Og det er derfor, at jeg stærkt anbefaler bogen til alle os, der har hang til racerhistorien fra dengang: Illustrationerne kan man drømme sig tilbage over – igen og igen, for de er hårrejsende autentiske og gennemgående gengivet i høj teknisk kvalitet. Bogen koster 369,- kroner og kan købes i ViaRETROs webshop hér.

    SE_review


    Skandinavisk Racerelite – Ole, Reine og Ronnie
    Af Carsten Frimodt

    Forlaget Veterania

    2012, 1. udgave, 1. oplag

    326 sider, hardback

    ISBN: 978-87-89792-39-2

    Pris: 369 kroner


    A Question of Speed
    Fred Bonattos fotobog er helt, helt anderledes end Skandinavisk Racerelite. Men som det fremgår går jeg meget op i billederne og den historie de fortæller og den stemning de formidler. Og her er Freds bog meget enkel: Alle billederne er optaget i 2013, gengivet i sort/hvid og de står i stærk kontrast til Frimodts bog helt alene. Næsten.

    Som sådan er der en drømmende kvalitet over bogen – læseren kan nyde billederne uden baggrundsviden og dykke helt ind i SELVE billedet. Det er en sjældent set kvalitet, synes jeg – og bogen er i sin distance til detaljerne meget overskudsagtig og smuk på en kunstnerisk måde. I sig selv, altså. Rent faktisk er det en fin coffeetablebook, hvis man gårop i den slags: Den passer med sit lille format på selv det mindste kaffebord, hvor den kan ligge og udsende signaler om, at ejeren er en feinschmecker indenfor historisk motorisk motorsport og nydelse af biler.

    Og nydelse af fotografier og det værktøj, som de er optaget med. Bogen er nemlig  også interessant for os teknisk interesserede, da Fred Bonatto fotograferer på film. Jep, 35 mm sort/hvid, 400 ASA og med diverse dejligt analoge linser. Man kan læse mere om dette aspekt på The Leica Camera Blog hér.

    Selv uden denne baggrundsviden kan man dog nyde at svømme ind i billederne: Der er ikke mange traditionelle actionskud imellem, men de bedste af skuddene har i stedet den kvalitet, at de ligner noget fra dengang bilerne var nye. Dermed har Fred Bonatto en anden måde at være tro mod historien på.

    Mere tro end nogle af hovedpersonerne i bogen, bilerne og kørerne: Det er sikkert utilsigtet, men Freds ubønhørligt perioderigtige optagelser og gengivelser udstiller ret tydeligt kontrasten imellem en ældre mand i en moderne fullfacehjelm og den fine historiske racerbil, han nu måtte sidde bag rattet af. Men bogen handler faktisk heller ikke om bilerne som sådan, men om historisk motorsport og alt omkring den.

    Stemningen i dén verden gengiver den smukt, og det er vel også det ord, der bedst beskriver bogen: Det er en smuk lille sag. Sjovt nok er den sparsomme tekst i denne fotobog mindst ligeså velovervejet og nøjagtig som billederne. Jeg kan godt lide indledningens afsluttende passus om, hvorfor nogle af kørerne kører historisk racerløb: “Some race simply to feel alive”.

    Fred Bonattos A Question of Speed kan købes hér for 23,50 Euro.

    AQOS_review

     


    A Question of Speed
    Af Fred Bonatto

    Godsbanen Grafisk

    2013, 1. udgave, 1. oplag (begrænset til 100 eksemplarer)

    92 sider, hardback

    ISBN: 978-87-997387-0-0

    Pris: 23,50 Euro

  • Sune, udtrykket “kedelig medløbertype” er voldsomt: Man kommer ikke uden om MGB i klassikerverdenen, og det er der mange gode grunde til. En solo-kvinde, der overvejer at købe en MGB virker som et ret fornuftigt […]

  • @leo-Jensen, Vi havde på BossaNova turen en maksimum på 18 deltagere af hensyn til plads for overnatning.

  • God dag

    Claus dit svar er faktisk korrekt…nu – Motoren sad i en Alpine A 110 årgang 1973 indtil i går eftermiddags…
    Den har så siddet i andre Renault modeller i mildere udgaver.

    Jeg tog motoren ud i går eftermiddags og erstatter den med den jeg havde lagt til tørre i ovnen. Opgav at tænke ; er det kun topstykket denne gang? Det var egent…[Læs mere]

  • Hvis den har skæve stødstænger (en eller flere), så gætter jeg på, at den har siddet i en af Plys’ modeller.

  • Enig, Birkemose: MX5’eren er noget helt andet. Og det er ikke KUN på grund af alderen, faktisk. En tidlig MX5 kører jo fantastisk, men er i mine øjne mere i liga med en Fiat Punto, Talbot Samba, Peugeot 205 og den […]

  • MX5 når man har kigget på en MGB? Arjh, den holder ikke.

    Jeg er 100% enig i den der Peugeot, især til en dame. Og så ER der faktisk luft i budgettet til lidt af hvert. Inklusiv en BossaNova-tour.

  • Selvfølgelig er der forskellige holdninger til alt muligt, og andre sidder efter læsning forhåbentlig med et ønske om at køre BossaNova.

    Der står ingen steder at man ikke skal lave projekter. Der står råd til […]

  • Det er stadig rigtigt som skrevet står, Ryhl. Og det er nu engang en gentagelse værd. Projektkonger er ikke normalforbrugere og godt for det.

    Audi 100-eksempler er også lidt grelt, og jeg har dem mistænkt for […]

  • Hov, SAAB 90 i bytte på en SLC?!? Jeg er SÅ klar!

  • Det er ikke Gry, så meget er sikkert.

    MGB’en er svær at slå, faktisk. Når ALT tages i betragtning. Kan man på nogen måde få en Peugeot 504 Cabriolet til de penge? Jeg tvivler. For det SKAL være en bil, der er […]

  • Bo Bedre… min…

    Nåh, skal vi trække ny el?

    God dag

  • Der er et gammelt værksted bag portene…
    Jeg har ryddet lidt op…

  • Oktan, jeg drømmer om det dér. Og jeg kan ikke forstå, at der ikke er mere af den slags i Bo Bedre.

  • Og den er bygget i Togliatti, helt som den skal være. Altså, i er verden hvor en Volvo er en Ford er en Mazda, så er det da rart at en Lada er en Lada. Og i det hele taget ikke har forandret sig ret meget. Er der […]

  • Tak, Oktan: Jeg har set den i levende live flere gange, da den jo kommer fra min baghave – og den ER vild og voldsom fransk. Jeg siger jatak!

  • @oktan. Den SKAL med til Fyrtårn 23. august. Basta!!!

  • Holdkæfthvorerdenfed.dk! Det er eddermame et stykke automobil der vil frem i verden. Kæmpe til lykke med den – kan ikke nøjes med en hagesmæk, så jeg sidder hér monteret med et badehåndklæde:>)

  • Ah, jeg sidder lige og har lyst til at gi´en godnat – opsang…

    Hvad fantaserer dissse Quinder så om…

    Hun sagde:
    Nej, jeg mener, er værktøjet i orden
    kan du udrette noget stort?
    Han sagde:
    Jah? jeg har […]

  • Jeg taget den beslutning efter at have set dine billeder @oktan at resten af aftenen kommer til at foregå med hagesmæk monteret…

  • Hent mere