Medlem Ib Erik Söderblom

Da Niels Birkemose købte et orange glasfibervidunder fra 1976 så jeg en anelse misundeligt til fra sidelinien – hans udvalgte trykkede nemlig også på mange af MINE knapper. Belært af hans dyrtkøbte erfaringer valgte jeg dog en anden strategi, da jeg købte mit orange glasfibervidunder fra 1976.

Et af Colin Chapmans mantraer var “Keep it Simple”, og det er så indlysende rigtigt, at man kan undre sig over hvorfor hans biler har så dårligt er ry, når talen går på pålidelighed. Nåja, man kan undre sig indtil man ser Niels Birkemoses video – eller genser dem (her Åbenbaringen og her Det søde Livs begyndelse. Jeg ved mange har moret sig kosteligt over dem, mig selv inklusive. Men jeg orkede ikke samme rutschetur, hverken mentalt eller økonomisk, så jeg måtte jo finde en anden vej til orange glasfiber.

Da en af mine venner så sendte et link til et køretøj i netop denne farve indfarvet fiber, endda af samme årgang som Niels’ Eclat, så spærrede jeg øjnene op. Denne var dansk indregistreret og stod på originale sorte plader. Ligesom Eclat’en var den prissat, så man næsten ikke kunne sige nej. Men altså, fra 1976 – turde jeg det? Jeg synes det sidste jeg manglede var mere teknikbøvl. Hurtigt tjek: Niels havde problemer med motoren – OK, min udvalgte havde ingen, så det var jo let. Niels havde problemer med elsystemet. Hmm, det var der ikke meget af i min. Niels’ stod en flyrejse borte, og det havde jeg ikke tid til. Men skidt, for min stod nær Herning.

Så jeg besluttede mig for at tage et kig. Og jeg kom, så og blev begejstret. For så vidt nøjagtigt ligesom Niels Birkemose – bare uden samme risiko for katastrofer, efter mine bedste og mest nøgterne analyser af situationen. For hvad var det lige jeg stod overfor? En meget, meget original Combi-Camp 2000, der tydeligvis ikke havde været brugt ret meget, og i sin smule brug helt klart var blevet brugt nænsomt. Det var hvad det var, at basis var i orden: Glasfiberkassen var orange og velsagtens i ligeså pæn stand som Eclatens. Fælgene var matte, men også orange. Teltdugen falmet og sine steder med huller og revner, der dog burde kunne repareres med få midler. Det samlede indtryk var godt. Det ændrede selvfølgelig ikke på, at jeg egentlig ikke manglede en Combi-Camp 2000, men lad nu det ligge. Jeg blev glad af det orangeblomstrede halvfjerdsersommerkøretøj.

En Combi-Camp 2000 fra 1976 g en MGB fra 1979. Orangeri på seks hjul.

Det der egentligt overbeviste mig var, at der i tilgift var hele den fulde udstyrspakke i nøjagtigt ligeså velbevaret originalstand. Vi taler orange opvaskebaljer, storblomstrede og MEGET orange gardiner. Læhegn (orange). Lommelygte i originalindpakning (orange). Velbevarede hynder (orangeblomstrede). Og trumfkortet: Fortelt. Jep, et stykke ekstraudstyr, der udvider beboelserarealet til det dobbelte. Her ville jeg gerne kunne skrive “i et snuptag”, men det er faktisk ikke just tilfældet. Men når det står der, så er det godt, og jeg siger tak til mine ViaRETRO-kolleger for at rejse det orange vidunder i hele sin glorværdighed.

Og således debuterede min orange halvfjerdserdrøm p Classic Race Aarhus. Efter tre hektiske dage med race synes jeg det er værd at minde om, at der er andet en hundredetusindekroners dyre køretøjer, som udtrykker det ViaRETRO handler om. Begejstring for alt muligt gammelt køretøjsagtigt livsglæde. Og det er min orange Combi-Camp 2000 fra 1976. Livsglæde på to hjul.  Vi ses i sommerlandet!

Og sådan ser det ud, når alle herligheder er foldet ud i fuldt orange flor. Uha, jeg glæder mig til ferie!

En yngre kvinde kommer gående med en barn i klapvogn og stopper op ved en meget flot restaureret Diesella knallert. Barnet peger begejstret på køretøjet og kvinder siger “Ja den er fin ikke? Det er en Disella…” […]