Medlem Ib Erik Söderblom

Yngre læsere eller knap så gamle grise som jeg kender muligvis ikke Ursula Andress, men så kender de måske den originale bikinibabe fra den første James Bond-film, Dr. No? Thi hende var det, der forførte Sean […]

Jeg er flov: Dagen før Søren publicerede optaktsindlægget til hans 4000 kilometer lange hjemtur fra Spanien lod jeg Spitfiren stå inde i garagen, selvom jeg kunne have nydt en pragtfuld tur til Aarhus og tilbage. […]

4000 km fra det næsten sydligste punkt i Europa og til København i klassisk bil med 44 år på bagen kræver lidt forberedelser og klargøring af vognene. Vi er dog lidt nøjsomme med disse forberedelser og foretager kun de mest oplagte.

Dem der fulgte med i beretningerne fra den sidste BossaNova tur vil vide at min røde Alfa Romeo GTV 1750 – også kaldet Rosinante når det bliver emotionelt – at vognen overvintrede i Spanien. Det er nu tid til at vække vognen efter dens vinterhi, da årets første Bossanova tur begynder på lørdag. Alfa’en fik en grundig vask og polering inden klædet blev lagt over og seks måneders stilstand ventede.

6 måneders vinterhi er slut, nu skal vi på eventyr igen.

Motorolien var frisk og ny da vi forlod København sidst, så den var rigelig god til endnu en tur. Flere vil måske huske, at jeg havde problemer med kompressionen på den bagerste cylinder hvilket formentligt er skyld i det forhøjede olieforbrug (2 liter pr. 1000 km) og at vognen ryger under kraftig acceleration. Jeg fandt først ud af problemet lige før afgang på sidste tur, så jeg så ingen anden mulighed end at spøge med at jeg kørte på 3 3/4 cylinder og at det nok skulle gå. Det gjorde det, uden problemer af nogen art endda, men det fjerner jo naturligvis ikke problemet, som jeg må løse når jeg kommer hjem til Danmark med vognen.

Det er den tredie lange tur Alfa’en er på, stort set uden problemer, så forberedelserne er egentlig ganske små. De sædvanlige eftersyn af bremser, dæk og slanger i motorrummet. Alt ser godt ud, så jeg har ingen bekymringer om at den røde vogn nok skal komme igennem endnu en tur (7-9-13).

Lidt malurt er der dog dryppet i bægeret. Min Alfa har som så mange andre italienske vogne lidt problemer med elsystemet. På sidste tur var der lidt mystik omkring en sikring som brændte over helt vilkårligt og uden nogen form for systematik. Samtidig med at når bilen blev sat i bakgear, så holdt temperatur- og benzinmåler-urene op med at virke. Det lignede udøvelse af sort magi eller anden eksotisk forbandelse, men løsningen lå i at rense stelpunkter og sikringsboksens kontaktpunkter. Nu er en ny festlig fejl dukket op i el-systemet: Når jeg tænder det lange lys, slukker alt lys i instrumenterne og baglygterne slukker…noget uhensigtsmæssigt, da en del aften- og natkørsel venter forude.

Jeg har forsøgt mig med lidt fejlfinding, men indtil nu uden held. Jeg modtager gerne forslag og ideer til løsningen. Du kan hente et el-diagram på linket herunder:

Diagram_Alfa Rome_1750_GTV_Series 2

Heller ikke denne gang skal jeg køre turen alene. Min efterhånden trofaste rejse- og værkstedskammerat Peter har taget den lange tur til Malaga i sin Porsche 911 RSR for at køre BossaNovaturen sammen med mig. Selvom han har taget biltoget fra Hamburg til Narbonne, må det siges at være en entusiastisk bedrift og siger noget om hans rejse og kørelyst.

Peter og hans Porsche 911 RSR. Just ankommet på bjerget efter 1400 kilometers kørsel fra Narbonne i Frankrig.

Peters Porsche lød ved ankomsten noget mere omgængelig og næsten uden det sædvanlige bulder og brag. Årsagen er at han har fået bygget en rigtig udstødning til vognen. Den tidligere hjemmekonstruerede udstødning er sendt på pension og den nye med rør i ens længde og korrekte opbygning, er monteret til turen. Selvom den nye udstødning ikke er nær så potent i lyden som det gamle råberør lyder Porschen nu mere nedtonet, men ikke mindre hidsig. Faktisk lyder motoren nu mere veltrimmet og Peter synes det har ændret vognens gangkultur til det bedre. Også speederresponsen er mærkbart forbedret. Udover de tekniske forbedringer ved det nye udstødningssystem må det fremhæves at tinnitusfaren for vognens passagerer er drevet over og vores ankomst til civiliserede steder på turen nu kan forgå uden skam og flovhed over at vække hele nabolaget.

Vi vender naturligvis tilbage med de egentlige turberetninger efter starten på lørdag.

Hvad gør man, hvis man ikke har råd til drømmebilen? Så bygger man en selv. Eller to. Her er en tysker, der begyndte at drømme i 1961 og en italiener, der begyndte i 1972. Begge blev færdige – og resultaterne er […]