Forum-svar oprettet
-
ForfatterIndlæg
-
24. november 2024 kl. 00:33 #204858
Ole Wichmann
815 IndlægHillclimb sæsonen 2024 startede for mig og min trofaste MGB GT først efter sommerferien og det gik over al forventning, selv og MGen bare blev trukket ud af garagen og fik skiftet olie.
Det blev til en 2. plads i klasse 2A i Lind, 1. plads til Munkebjerg Sprint, 3. plads til Munkebjerg Hillclimb, 2. plads til Silkeborg Sprint og en afsluttende 1. plads i Nim.
Sammenlagt var det nok til at vinde vores klasse samlet over sæsonen. Tak til min trofaste MG og til mine legekammerater i klassen og i hillclimb generelt.
Det er første gang jeg har vundet min klasse og hvad skal der så ske?
Forandring skal der til, watch this space!8. august 2024 kl. 21:49 #202118
Ole Wichmann
815 IndlægMGB GT lever endnu, jeg har bare ikke fået skrevet noget i Forum. Ved heller ikke om der er interesse for det længere?
I den forgangne weekend var MGen med på ViaRETRO standen til CHGP. Det lykkedes os at komme ud at køre opvisningskørsel lørdag eftermiddag som første bil bag ved Bugatti klubben. Bugattierne kører bedst ved maks. gas, så vi fik den bedste tur rundt på banen med pæn fart. Opvisning plejer at foregå ved meget lave hastigheder, så det var sjovt at få lov at give gas.
MGen kørte fejlfrit på den lange tur til København og hjem igen, så det lover godt for den kommende weekends Munkebjerg Hillclimb.15. oktober 2022 kl. 11:18 #186584
Ole Wichmann
815 IndlægHej Rune
Det er en lækker Mercedes i har.
Den er så moderne at den har stor brugsværdi, men det kommer så som du nævner bl.a. med den ulempe, at der er en del man ikke selv kan lave på den.
Det kunne være spændende at have sådan en som firmabil som Claus, men som klassiker ville den nok være for moderne for mig.
Eller måske er det biltypen, for jeg har selv en Alfa Romeo Spider fra 1996, den er jo nyere.
Spideren er 25 år nyere end min MGB GT fra 1971. Det betyder at den har tidlig elektronik indbygget med fejlkoder jeg ikke kan udlæse. MGen har 4 sikringer og kan repareres med en smedehammer og et stykke sejlgarn.
Så det er et spørgsmål om prioriteter, hvad er det man vil?
Hvis man vil skrue selv, skal det være en ældre bil med god reservedelsforsyning. Hvilken stand skal den være i? Hvad med komfort? Ældre biler har mindre komfort.
Men held og lykke med rejsen. Og lad os gerne følge med.1. august 2022 kl. 22:51 #184452
Ole Wichmann
815 IndlægTil årets første hillclimb i Lindum Skov i maj, opdagede jeg at speeder beslag og kabel var så ustabilt at karburatoren ikke åbnede helt, så MGen ikke kørte med fuld effekt. Jeg har derfor lavet et kraftigt beslag så speedertrækket er helt stabilt, og i dag monterede jeg et nyt speederkabel. Jeg lavede også en kompressionstest der var OK med ens kompression på alle cylindre, og monterede 4 nye tændrør. Tændingen blev også kontrolleret og var OK. Så nu skulle MGen være klar til en tur til København, hvor den deltager på ViaRETRO standen til CHGP og weekenden efter til Munkebjerg sprint og hillclimb.
Til Munkebjerg Hillclimb er der tilmeldt 8 biler i klasse 1A, 3 biler i klasse 2A og 4 biler i klasse 3A, så det bliver fantastisk med 15 veteranbiler i de historiske klasser.9. januar 2022 kl. 15:04 #178451
Ole Wichmann
815 IndlægVi havde henover sæsonen 6 forskellige deltagere i historisk klasse 3A for originale biler fra 1966 til 1976. Det betød at mine resultater rakte til en samlet 2. plads for sæsonen efter den suveræne vinder Troels Winkel Møller i Volvo Amazon. At de to eneste biler i klassen med kun 4 cylindre vandt foran de 6 og 8 cylindrede konkurrenter, skyldes for Troels vedkommende suveræn kørsel og for mit vedkommende mere at jeg trofast deltog i alle løb.
Vi afhentede i november vores fortjente “sølvtøj” til HMS præmiefest der er fælles med baneracerne, så der var mange pokaler der skulle deles ud.
Vi snakkede til præmiefesten om, at det ville være fantastisk, hvis vi kunne få nogle flere gamle biler med i klasse 2 og 3. Så opfordringen er hermed bragt videre, og jeg har også oprettet en anden tråd om det. Nu ikke mere snak, bare kom ud og prøv det. Der er en utrolig kammeratlig og hjælpsom stemning, selvom det er konkurrence.9. januar 2022 kl. 14:48 #178446
Ole Wichmann
815 IndlægDet lykkedes at gennemføre 4 hillclimbs i sæson 2021.
Jeg lagde ud med en 3. plads til Lindum Skov Hillclimb efterfulgt af en 3. plads til Munkebjerg Sprint, en 5. plads til Munkebjerg Hillclimb og en 2. plads til Den afsluttende Dansand Hillclimb.
Bilen har kørt fejlfrit i sæsonen, men de manglende hestekræfter rammer mig især til årets publikumsfavorit Munkebjerg Hillclimb, hvor jeg har det svært når det går stejlt op ad bakke. Men det er blevet dyrt at renovere og tune en MGB motor, så det ved jeg ikke om jeg har mod på. Man må indenfor visse rammer tune op til de tilladte 20% effektforøgelse.24. december 2021 kl. 14:35 #177997
Ole Wichmann
815 IndlægHej Stefan, det er selvølgelig ærgerligt, når ens bil sætter sig imellem to stole.
Da jeg købte min MGB GT vidste jeg heller ikke, at den ikke er specielt velegnet. Den er tungere end MGB roadster og har et tyndere homologerings katalog, da man kørte mest race med roadsteren. I klasse 3A kører alle biler fra 1966 til 1976. Så ofte er min bil den med færrest hestekræfter, når jeg er oppe mod 6 og 8 cylindrede sportsvogne. Men sjovt er det alligevel.5. august 2021 kl. 21:57 #174996
Ole Wichmann
815 IndlægMin 2021 racing sæson er ret travl, da jeg satser på at køre fuldt program både i Hillclimb og MG Sport. Forårssæsonen er gået meget bedre end sidste år, jeg har fået pokal for en 3. plads i min klasse i alle afdelinger af både MG Sport og Hillclimb. Det betyder at jeg har holdt sommerferie på en samlet 2. plads i MG Sport mesterskabet. Det øger naturligvis presset, så i dag monterede jeg helt nye Toyo semi-slicks på GTeren, så den er klar til Munkebjerg Hillclimb og Sprint i Vejle næste weekend 14.-15. august. Jeg vil derfor ikke risikere at noget går i stykker på en lang tur til København denne weekend, så jeg tager min Alfa Romeo Spider med på ViaRETRO standen i morgen.
5. august 2021 kl. 09:46 #174993
Ole Wichmann
815 IndlægHej Erik, det går fint med Victorias Spider, hun har kørt så meget i den at lillesøster synes det er pinligt når jeg kører i Victorias bil. Men i sidste uge flyttede Victoria til Tyskland i et år, så nu er det min igen. Da min MGB GT skal være klar til Munkebjerg Hillclimb om en uge, har jeg besluttet at tage Spideren til Copenhagen Grand Prix i weekenden, hvor den kommer til at stå på ViaRETRO standen. Da den formentlig vil være den nyeste bil på standen, monterede jeg i går de originale fælge, der får den til at se lidt mere klassisk ud. Er de fælge for kedelige eller klassisk smukke? Det får jeg nok lejlighed til at diskuttere henover weekenden.
Attachments:
5. juni 2021 kl. 09:59 #173771
Ole Wichmann
815 IndlægDernæst brugte jeg sprinklermotoren til at få min sprinkler til at virke og vindueskontakten i førerdøren , så man nu kan nedrulle højre sidevindue fra førersædet.
Der var ikke nogen brugermanual med min bil, og jeg har søgt efter en på internettet og fundet ud af at de er sjældne og dyre, da de ofte går til, når bilen overraskes af regnbyer i åben tilstand. Da jeg åbnede handskerummet i reservedelsbilen lå der sandelig en fin brugermanual på tysk. Jeg er rigtig godt tilfreds med det udbytte jeg allerede har haft af reservedelsbilen. Jeg skal nok også have de originale 16” fælge med korrekt indpresningsdybde over på min, men dækkene er 7 år gamle med makrorevner, så jeg skal lige have dækkene byttet om.
Reservedelsbilen har haft aircon, hvilket min ikke har. Hele systemet er afmonteret og ligger i bagagerummet. Jeg vil ikke have det i min, så de stumper kommer snart til salg. Jeg har allerede fået forespørgsel på stumper via facebook, så jeg smider ikke noget ud før jeg har undersøgt om det er efterspurgt.5. juni 2021 kl. 09:48 #173766
Ole Wichmann
815 IndlægI går ankom reservedelsbilen, som fulgte med i handelen gratis. Den er uden afgift, papirer, motor, kaleche lygter og forkofanger, kort sagt strippet for det mest værdifulde. Sælger havde købt den fordi glasfiber hjelmen på min Spider er knækket i det hjørne hvor hjelmen møder fører døren. Han ville så bruge hjelmen fra reservedelsbilen, men den er meget dårlig i lakken. Jeg havde imidlertid fundet ud af at problemet var en meget fusket reperation af hjelmens hængsel, der gør at hjelmen sidder for langt ude og kommer i klemme ved døren når den åbnes. Jeg startede derfor straks med at afmontere hjelmen på reservedelsbilen så jeg kunne komme til hængslet. Det gøres lettest ved at afmontere dørene, så bilen var hurtigt splittet ad. På min bil kunne jeg nøjes med at understøtte døren med en donkraft, da det øverste dørhængsel er en del af hjelmens hængsel. Nu sidder hjelmen som den skal, og jeg skal bare have lavet lidt glasfiberreperation.
21. maj 2021 kl. 11:56 #173446
Ole Wichmann
815 IndlægHej Erik
Jeg ved godt at Alfa Romeo 156 fælgene har 10 mm større indpresningsdybde, så jeg har efter foto blev taget, købt længere bolte og monteret spacers.
Det låsesæt jeg ville have kunne jeg kun finde i England eller Kina, begge uden for EU, desværre.
Jeg bestiilte det derfor fra ebay.co.uk og fik derfor en dummebøde, værktøjet kostede 200 kr, moms 41 og toldbehandlingsgebyr på 160 kr. så i praksis oplevede jeg 100% told. Jeg var mentalt forberedt, men synd for det tidligere broderfolk i England. Selv om det var dem selv der meldte sig ud, så jynes jeg at det der i praksis er en dummebøde på 100% er for meget, for vi stopper jo med at handle i UK.Attachments:
19. maj 2021 kl. 17:37 #173409
Ole Wichmann
815 IndlægJeg kunne ikke lide den kedelige grå plast, der var – kedelig!
Jeg valgte at lakere den sort i højglans, for at give en kontrast til det matte interiør. Måske havde det passet bedre ind med matsort?
Det kan jeg altid male om, nu jeg ved hvordan jeg afmonterer konsollen.
Derefter monterede jeg efter Victorias ønske en ny autoradio med Bluetooth.19. maj 2021 kl. 17:32 #173404
Ole Wichmann
815 IndlægAllerede før jeg købte Spideren fik jeg at vide af sælger, at han ikke vidste hvor gammel tandremmen var, så den skulle nok skiftes straks. Det første jeg bestilte var derfor et tandremssæt med remstrammer, vandpumpe og balancerem. Jeg skulle også bruge et låsesæt til knastakslerne, så det blev også bestilt.
Mens jeg ventede på de dele, gik jeg i gang med at shine kabinen op. Midterkonsollen var nærmest ulækker. Den er lavet af plast der har fået en blød overflade på, der med tiden går i opløsning. Jeg fik sorte fingre, når jeg rørte ved den. Jeg fandt på Youtube en video om hvprdan man kan opløse klistrede overflader på knapper eller paneler på plast i biler.
Jeg opløste noget Vanish, vi bruger til at blege hvidt tøj, i varmt vand og lagde konsollen i blød. Efter nogle timer kunne den fedtede overflade gnides af med en klud og rigeligt knofedt. Vandet blev kulsort og konsollen fremstod ren men i en kedelig grå plast.19. maj 2021 kl. 14:38 #173401
Ole Wichmann
815 IndlægJakob, jeg er enig i at de originale 16” hjul på reservedelsbilen er meget bedre end de uoriginale 17” med kraftige kantridser og elendige dæk der sidder på.
Men jeg har i mellemtiden fået byttet mig til et par 16” teledial, som jeg synes passer godt til Spider.







































