Medlem Søren Navntoft

Kan I huske mit indlæg om Fiat 1100’s og dens rolle i Mille Miglia i 1953? Ellers genlæs det hér. Kan I huske Sørens indlæg om Fiat 1100 og familiebilens inderste sjæl? Ellers genlæs det hér. Jo, det er en multianvendelig bil, sådan en Fiat 1100. Og i går så jeg den måske fineste variant af slagsen.

Efter det sidste indlæg fik vi nemlig en mail fra en læser, der skrev, at han også havde en Fiat 1100 – og hans garage besøgte jeg i går. Aldrig er jeg blevet så bjergtaget af en 1100 kubiks FIAT. For denne var jo ikke just en almindelig 1100.

På den samme sobre tekniske basis som familiebilen byggede FIAT nemlig en sportsudgave, der hed 1100S. Og det var ganske alvorlige sager. “Samme tekniske basis” er nu også noget af en forsimpling, for karosseriet er helt forskelligt fra berlinaens og efter sigende er motorerne også meget videreudviklede og yder da også det dobbelte. Samlet set er en 1100S derfor en vaskeægte sportsvogn, og præcis det var også sigtet: I 1947 blev en 1100MM nier i Mille Miglia, året efter besatte de små FIAT’er anden-, tredie- og fjerdepladsen i det klassiske langdistance-gaderally.

Det siges at der over nogle år blev bygget cirka 400 biler. Men dels var det tal måske allerede voldsomt overdrevet i perioden, dels har de små racere lidt under en høj tabsrate. I dag har jeg hørt, at der måske kun er tyve kørende tilbage i verden. Det forhindrer ikke ejeren af denne at have kørt med enorme nedlægningsvinkler i Hamburg Stadtpark Revival eller at drømme om at stille op i det retrospektive Mille Miglia med denne bil. Som han nu har ejet i ni år og oprindeligt købte primært på baggrund af designet. Et godt motiv.

Min begejstring gjaldt lige så meget selve konstruktionen af bilen: Fuldt aluminiumskarosseri, selvfølgelig – men mere overraskende for mig, så var aluminium det helt gennemgående materiale, og uanset hvor man mærkede efter, så var dette lette og skrøbelige metal taget i brug – i lister, i beslag, i dobbeltbund, i lygtekranse og så videre. Og det hele var så fint lavet som et smykke til de festligste lejligheder. Bukninger, valsninger, rundinger udviste både i detaljen og i det overordende udtryk den fineste kombination af håndværk, kunst og fine ingeniørberegninger, der viser at dette var måden at lave det på. Og det var det.

Ejeren drømmer stadig om at køre Mille Miglia i den. Men havde også travlt med andre ting. Som det fremgår herunder var der et par andre biler i garagen også. Han havde en bred smag, og garagen var faktisk ikke stor nok. Fællesnævneren var noget med de valgte bilers design – og deres måde at køre på. Og der blev kørt: Sommerferien var foregået i E-typen, der havde tilbagelagt over 4000 kilometer på dens hjemlands landeveje.

Gad vide, hvad der stod i de andre garager…