Forum-svar oprettet

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #176963
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Hermed en opdatering efter mit seneste indlæg i april. Der er sket en smule siden da, men de sidste par måneder, har blot været ventetid.

    Efter det bizarre telefonmøde omkring muligt forlig med dommer, Hans Bo Jacobsen, mig og så den såkaldte ’revisor’, er der sket et par ting, som jeg vil gengive her.

    Da mødet var overstået havde jeg en dialog med min advokat, der foretog en fuld vurdering af hele sagen. Der er ingen tvivl om, at Hans Bo Jacobsen og hans søn Michael anvender en udmattelsestaktik eller blot skubber alle deres problemer foran dem. Jeg tror mest på den første model, og jeg har en ide om, det er en forretningsmodel. Dog har jeg ikke sinde at stoppe, før jeg har fået det jeg har ret til.

    Eftersom intet forlig over det meget nedladende beløb foreslået af den såkaldte revisor, har min advokat fremsat et mere formelt forslag til forlig. Det er efter køretøjet har været til syn og skøn i Århus – og hold nu fast. De fandt frem til (uddrag af relevante dele), at:

    ’’ Der kan konstateres gennemtæringer, og delvise gennemtæringer, i bunden af alle 4 døre. Det vurderes at der er begyndende gennemtæringer (ikke synlige huller!) i begge panelkasser, men dette kan ikke konstateres endeligt, uden at der skal bankes med en spidshammer eller lignende. Enkelte andre steder på bilen kan der ses mindre rustangreb, som kun vurderes at have kosmetisk betydning. Begge bagerste bærearme/svingarme har gennemtæringer/rustangreb i et sådant omfang at det ikke vil kunne synes. Det er ikke muligt at vurdere hvornår rusten er opstået, men en vurdering er, at det er startet inden købstidspunktet, og helt naturligt har udviklet sig herefter.’’

    ’’ Der kan konstateres oliespild fra benzinpumpen/pakningen bag benzinpumpen, samt fra oliefilterhuset. Oliespildet fra disse steder vil naturligt sprede sig til motorens nederste halvdel, og dryppe på underlaget. Det kan ikke udelukkes, at der kan være mindre olielækage fra andre steder, men dette kan først undersøges nærmere, når de nævnte utætheder er udbedret og der er foretaget motorvask med efterfølgende prøvekørsel.’’

    ’’Et syn kan kun betegnes som et øjebliksbillede af, om bilen overholder færdselslovens minimumskrav – og er således alene en stikprøvekontrol af, om bilens ejer – som den ansvarlige – har overholdt lovens krav til bilens syn. Et syn er ikke en bekræftelse af, at bilen ikke har fejl og mangler.’’

    For selve udbedringen angiver skønsmanden:

    ’’4 døre med rustarbejde (ikke udskiftning) og arbejdsløn skønnes at kunne udbedres for 40.000 kr. inkl. moms og maling af døre ind- og udvendigt. Bærearme/svingarme i bag kan skiftes for 15.000 kr. inkl. moms. Hvis de 2 bagerste støddæmpere skal med i denne reparation, skal der tillægges ca. 3.000.- inkl. moms. Bremsereparation for at bilen kan synes, forventes ikke at koste andet end arbejdsløn. Det skønnes at kunne udføres til ca. 4.000 kr. inkl. moms i alt. Udskiftning af benzinpumpe samt pakninger omkring oliefilterhuset og efterfølgende afrensning af motor skønnes at kunne udføres til 4.000 kr. inkl. moms i alt.’’

    Min advokat sender på min foranledning, efter vi, begge parter, har modtaget rapporten, et forslag til forlig. Vi foreslår, at Hans Bo og hans søn får bilen tilbage, mod jeg får det jeg har givet for bilen tilbage.

    Hans Bo stopper herefter al kommunikation både med retten og min advokat. Alle frister løber herefter deres fulde til ud, og svaret på forliget udebliver. Derfor skal vi i retten i løbet af 2022, og det ser jeg frem til. Bilen holder forsvareligt parkeret i garagen nu, afmeldt, og jeg holder bremser osv. orden ved at køre den korte ture på lukket sted.

    Så indtil videre, venter jeg. Når retten er overstået, vil jeg lave en side til alle de enkeltoplevelser, folk har haft med Hans Bo Jacobsen, altså en slags Trustpilot kun for ham og hans søns virksomheder. Så håber jeg, man ser den inden man handler med ham og hans søn. Det er nok ikke alle der har ressourcerne til at gå hele vejen, men det har jeg heldigvis, så efterfølgende kan det virke præventivt.

    #172943
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Der kommer snart en lang opdatering af dette indlæg.

    Jeg har stævnet Hans Bo Jacobsen, eller nærmere hans søn som jo er stråmand, i sagen om min bil, som er købt CC Garage (formoder jeg, men selskaberne flyder sammen).

    Der har været et indledende telefonmøde med en dommer, som mildest talt var meget specielt. Her mødte Hans Bo Jacobsen, og hans ‘revisor’. Mødet var en form for mægling, hvor en dommer sidder i midten, og forsøger at få enderne til at mødes imellem de to parter. Min indgangsvinkel til mødet var at være ærlig og indstillet på et forlig, hvor jeg kunne få lavet køretøjet på Hans Bo / Michael Roepstorffs regning, samt refundering af klargøringen. Mødet startede og det var revisoren som talte, men man kunne tydeligt høre, at hver gang han skulle udtale sig, sagde Hans Bo hvad han skulle sige – man kunne altså høre de sad ved siden af hinanden og ‘revisoren’ ikke umiddelbart forstod hvad det handlede om. Jeg formoder, at det er for at have en eller anden form for autoritet, men det var så ekstremt tåkrummende, at jeg overvejede at spørge, om vi ikke skulle droppe skuespillet. Men Hans Bo er en skuespiller, svindler, fidusmager mv., så det ville være ligegyldigt i sidste ende. Dommeren måtte flere gange sige til ‘revisoren’, at han skulle være stille, da han talte om alt muligt irrelevant (muligvis fordi han ikke forstod sagen), afbrudte og svarede på noget helt forkert. De tilbød et forlig på et beløb omkring kr. 1.000… Lad lige den synke ind. Tusinde kroner.

    Vi kunne derfor ikke mødes, og jeg tager i retten med min advokat, som mildest talt er rystet over sagen.

    Køretøjet skal til syn og skøn hos en fagperson. Jeg har holdt bilen i garage, totalt tør og sørget for at køre få ture så bremser mv. ikke sætter sig. Den eneste tur i regnvejr har været hjem fra Sjælland, da jeg blev snydt.

    Der kommer en opdatering efter vi har været i retten. Jeg vil have han tager køretøjet tilbage eller udbedrer det, så det er ‘den fineste til salg’. Sikke en forhandlerfloskel, og hvor er det træls at være snydt af ham og hans søn.

    #163012
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Hans Bo Jacobsen og Copenhagen Classic Garage ApS er dags dato stævnet ved Retten i Glostrup. Jeg får advokatbistand igennem hele forløbet.

    Opdatering følger, når der er nyt.

    #161733
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Hans Bo Jacobsen tillod sig efter afgørelsen, at ringe til mig. Jeg tog ikke telefonen, da jeg vil have alt på skrift. Der var en kort korrespondance, som er vedhæftet her.

    Attachments:
    #161732
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Afgørelsen:
    Ankenævnets begrundelse og afgørelse
    Ankenævnet finder, at der til sagens afgørelse kræves en nærmere bevisførelse vedrørende sagens faktiske
    omstændigheder. En bevisførelse om disse forhold vil kræve, at i hvert fald klager og indklagede skal afgive
    forklaring i sagen.
    Bevisførelse i form af mundtlige forklaringer kan ikke finde sted for ankenævnet, og parterne må derfor henvises til eventuelt at indbringe tvisten for domstolene.
    Ankenævnet afviser derfor sagen fra behandling.
    Side 5 af 5
    Klagegebyret tilbagebetales til klageren, jf. vedtægternes § 25, stk. 2.
    A F G Ø R E L S E:
    Sagen afvises som uegnet til behandling ved Ankenævn for biler.
    Klagegebyret på 400 kr. tilbagebetales af ankenævnet til klageren.
    Sign.
    Steen Friis Nielsen

    Jeg har nu søgt om, at sagen genoptages med denne skrivelse:

    Kære Ankenævn for Biler

    Jeg kræver, at I genoptager den nærværende sag, da der ikke er behov for vidneførelse eller andet, og sagen kan træffe afgørelse ud de beviser der foreligger.

    Der ligger en direkte skriftlig aftale, som virksomheden har udarbejdet og jeg har godkendt. Den aftale er nok til, Ankenævnet kan træffe afgørelse om rigtigheden af mit krav.

    Der loves direkte i aftalen, at køretøjet er uden rust. Dette har jeg dokumenteret ved billedmateriale. Det ville en sagkyndig også kunne bekræfte.

    Der loves direkte i aftalen, at

    · Total uden opkog

    · Køretøjet kan returneres og beløbet for købet tilbagebetales, hvis det ikke er som lovet.

    Her har vi to faktuelle forhold, som I burde forholde jer til. Det er en skriftlig aftale, hvor der klart og tydeligt står udspecificeret i hvilken stand varen er i. Denne stand viser det sig, at varen ikke er i, hvilket jeg har dokumenteret. Virksomheden har så lovet på skrift, at jeg må returnere køretøjet.

    Jf. ovenstående er sagen ekstremt simpel, da i blot skal vurdere, hvorvidt ovenstående aftale er gyldig, og om virksomheden i så fald har overholdt det de lover i aftalen.

    Jeg bedes ligeledes oplyst, hvortil jeg kan gøre indsigelse over Ankenævn for Bilers sagsbehandling af den nærværende sag.

    Herudover bedes det oplyst hvilken domstol et civilt søgsmål mod indklagede vil skulle føres ved.

    Venlig hilsen

    Steffen Sørensen

    Når resultatet af ovenstående kommer, så vil jeg stævne Hans Bo Jacobsen og hans søns virksomhed. Jeg havde snak med en advokat i dag, som vil tage sagen for et symbolsk beløb.

    Opdatering følger, når der er nyheder.

    #161231
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Ankenævn for Biler træffer afgørelse i min sag i morgen kl. 10:00, hvorefter sagen skal indgives ved civelretten efterfølgende.

    #157921
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Jeg vil give en kort opdatering. Hans Bo Jacobsen og hans søn er ikke indstillede på, at betale noget som helst, eller tage køretøjet retur som lovet. Jeg har talt med FDM, som gav mig råd om, at få mest muligt ud af køretøjet, og køre sagen ved Ankenævn for Biler, med den frygt for, at virksomheden nok er gået konkurs inden. Derfor har jeg netop skrevet denne mail til Ankenævn for Biler efter, at have fået køretøjet synet for egen lomme:

    Kære AfB

    Jeg må desværre efter korrespondance med FDM indse, at jeg ikke får virksomheden til, at udbedre de fejl og mangler, som køretøjet havde. Derfor har jeg af egen lomme fået køretøjet synet, så jeg kan få det kørende inden, at det tager skade af, at stå stille. Da jeg talte med FDM i telefonen, og nævnte virksomheden og Hans Bo Jacobsen, så begyndte de, at grine. Jeg blev informeret om, at jeg mere eller mindre godt kunne give op, da virksomhedens skyldner- og synderegister var så langt, at det efterhånden var en kliché i branchen. Vi talte frem og tilbage, hvor de vejledte mig i, at jeg skulle få den størst mulige glæde af køretøjet og returnere det som lovet, når Ankenævnet traf afgørelse herom.

    Jeg påberåber mig derfor nu ingen økonomisk forlig (medmindre der foreligger et konkret tilbud fra indklagede virksomhed), men derimod fortsat blot, at aflevere køretøjet tilbage som tilbudt af virksomheden, mod kr. 67.500. Dette er tilbudt direkte – som også fremgår af det indsendte materiale – men også af købelovens §78 stk. 1 nr. 4, hvor en vare i en væsentlig dårligere beskaffenhed end lovet kan returneres. I har tidligere truffet afgørelse om tilsvarende, hvor køretøjet ikke var i nær samme dårlige stand som dette.

    Udover ovenstående, så skal jeg selvfølgelig have den lovede faktura for starteren betalt, som aftalt pr. mail og telefonisk. Underligt nok er der ikke kommet penge fra ”starterdrevet?”, som de utroligt gerne vil betale. Dette kunne jo være en start, hvorefter Ankenævnet kan træffe afgørelse om det resterende.

    Kort kommentar til en af Hans Bo Jacobsens fejlfortolkninger, som jeg bed mærke i: ”10 Juni Bilen har så mange fejl at den kun var til skrot. 17 Juni Nu kunne bilen repareres for 20.000 dog uden oliespild.” Jeg ser ikke det modstridende. Køretøjet skal laves for kr. 20.000, hvilket et beløb uden rep. af oliespild. Men fred være med det – alle kan læse forkert.

    Anden kommentar: ”Jeg har ikke hørt fra Steffen siden”. Jeg har kontaktet virksomheden dagligt de sidste 14 dagen, herunder virksomhedens direktør.

    Køretøjet blev repareret for kr. 7.000 for, at kunne blive synet, hvor synsmanden heldigvis ikke lagde mærke til gennemtæringerne af bærearme. Dette forhold vil en besigtigelse af køretøjet af en sagskyndig fra Jeres side dog ville kunne konstatere, som også det indsendte billededokumentation dokumenterer. Herunder vil jeg også appellere til, at den sagkyndige undersøger, om oliespild fra motoren er for stort, da dette blev konstateret ved sidste syn (og af min mekaniker), men ikke af synsmanden.

    Det er ærgerligt, at man kan drive virksomhed med indklagede, men jeg kunne forstå på FDM, at Hans Bo Jacobsen har givet dem mange kunder gennem tiden, hvilket jeg også formoder, er tilfældet for Ankenævnet. Jeg vil derfor hellere bruge min energi på, at advare kommende kunder om Hans Bo Jacobsen og hans søn.

    Jeg foretager mig ikke mere indtil der er truffet afgørelse i sagen.

    Betaling for ”starterdrev” kan sendes til XXXXX med straksoverførsel.

    Venlig hilsen

    Steffen Sørensen

    Mit første store held i meget lang tid er så, at synsmanden ikke opdagede det nævnte. Bilen kommer nu i garagen indtil, at jeg har fået en afgørelse fra Ankenævnet. Det gør godt nok ondt, at jeg skulle være endnu en på listen over ofre, men jeg kan da håbe, at andre vil søge på virksomheden og Hans Bo Jacobsens navn, så de læser denne tråd.

    Virksomheden skulle jf. min advokat have fremlagt regnskab for noget tid siden, men dette er ikke sket. Det er nok endnu en konkurs, som er undervejs, men det kan man jo ikke vide. Det er godt nok ærgerligt.

    Uagtet ovenstående, så er jeg stadig meget modtagelig overfor råd og vejledning i, hvordan i selv ville håndtere problemer som denne. Det ser ud til, at jeg netop har været ekstremt heldig med syn af køretøjet (som dog kommer til, at stå i garagen fra nu af indtil afgørelse), men det kunne have ruineret mig, med et afmeldt køretøj, som ville gå i stykker af, at holde stille, hvor alternativet ville være, at bruge sindsygt mange penge på, at få det på vejen.

    Kommentarer, råd, vejledning og andet er velkommen.

    #157786
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Men jeg ønsker bestemt Steffen held og lykke med at få en fin mercer på gaden :-)

    Selvfølgelig tak for denne kommentar, jeg håber på det bedste.

    #157785
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Det har vel aldrig været anderledes at hvis en bil skal repareres hos forhandler ifm garanti, så er det forhandleren der anvisers sted eller hos dem selv. Det jo ikke forhandlerens skyld at kunden bor langt væk.

    Det var netop i denne forbindelse, at vi aftalte, at anvende mit værksted til starteren og de andre rep.

    Hvis man er meget påpasselig med penge forstår jeg altså ikke at man blindt tror på en sælger man ikke kender. Han er jo ikke din ven, men en som lever af at sælge sine varer. Det kan man så selvfølgelig gøre på enten fin vis eller umoralsk vis. Men det er alstå “bare en brugtvognsforhandler”.

    Jeg var ikke bekendt med, at man kunne forvente af ”bare en brugtvognsforhandler”, at man kunne love noget på skrift og pr. telefon, hvor det så ender med, at være anderledes. Lovningen om fuld garanti og ret til returnering af bilen var hele præmissen for købet. At man kan løbe fra en skriftlig aftale i praksis var mig desværre ikke bekendt, men der mangler jeg åbenbart jf. dig erfaring i bilverdenen.

    Selv om der skal laves for 50% af en bils værdi, når det er en veteran, er det ikke fordi den skrotklar.

    Den er i skrivende stund repareret for ca. kr. 10.000, hvor den skal laves for minimum kr. 20.000 + ompakning af motor, som jeg jf. mekaniker kunne forvente blev meget dyrt. Bilen har kostet kr. 67.500.

    Jeg forstår godt, hvad du skriver i dit indlæg med brugtvognsforhandlere mv., men det tangerer jo til noget lidt andet, når der loves en ting, men man i realitet køber et køretøj, som man ikke kommer til, at køre rundt i den nærmeste fremtid.

    Køretøjet (det fineste, som kan slå alt der er til salg) holder i skrivende stund stadig blot stille, hvor virksomheden ikke svarer telefonisk og på SMS / mail.

    #157782
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Hermed en kort opdatering af sagen forløb, da der nu er dukket en ny oplysning om.
    Den udbedring af defekt starter, som Hans Bo Jacobsen ville betale for, hvis jeg slettede det tidligere indlæg på denne side, er aldrig blevet betalt. Min mekaniker har netop oplyst mig, at han ingen penge har fået. Så jeg er nu yderligere snydt kr. 4.000, som han direkte lovede, at betale. Jeg betaler selvfølgelig min mekaniker, men jeg er godt nok rystet, hvordan man kan få sig til, at direkte lyve om en betaling.

    #157764
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Jeg tillader mig at være meget ked af det på Steffens vegne, da jeg forudser en meget lang og sej kamp, for at få enten bilen i den lovede stand, eller pengene tilbage for handlen….!

    Jeg har desværre også den formodning, at dette bliver en af de længere kampe. Dog giver jeg aldrig op, men vil derimod gøre alt hvad jeg kan for, at få det, som jeg er blevet lovet. Hele købet af bilen var baseret på sikkerheden om, at den kunne returneres, hvis der viste sig, at være problemer. Herudover vil jeg, uagtet lovning om returret, mene, at enhver forhandler med moralen i orden, ville tage køretøjet tilbage. Det ville jeg selv gøre i en privathandel.

    Steffen vil ikke gøre tingene dårligere end de allerede er, men som ny i trafikken med gamle biler – BURDE du ha taget en god klassisker bekendt med på turen – håber du lykkes, at finde eller genfinde glæden ved gamle biler

    I det ulidelige klare bagklogskabslys er jeg enig. Det var en fejl af mig, men jeg blev simpelthen lovet på skrift, at køretøjet var det flotteste på markedet og returnerbart. I fremtiden vil jeg tage en kyndig med på vejen – især hvis det omhandler veteran.

    Steffen, er du medlem af FDM, så du kan få hjælp af deres juridiske afdeling, eller kan du melde dig ind og få hjælp til en sag, der opstod før indmeldelsen?
    Du bør overveje at få hjælp af den fjerde statsmagt.
    Du bør overveje at indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet.
    HBJ er vist arrangør af Toldboden Copenhagen Classic hver tirsdag kl. 17. Det ville være skønt, hvis hver eller hveranden bil havde en udskrift af Steffens indlæg siddende på indersiden af en siderude.

    Jeg har allerede kontaktet FDM, som gerne vil tage sagen, hvis blot jeg melder mig ind. Dette vil jeg gøre. Herudover har jeg også kontaktet en advokat, som jeg har anvendt til en reklamation omkring et andet køretøj (omhandler noget helt andet). Han har allerede nu sagt, at det står klokkeklart, at jeg har ret til, at returnere køretøjet. Han siger særligt to ting: Jeg har fået det på skrift, hvor han læser det på samme måde som jeg. Er der tvivl, så har den svage part, forbrugeren, ret. Han vil gerne tage sagen for mig, og jeg skal tage med ham i den kommende uge. Desværre ser det ud til, at ”virksomheden” er ret ligeglad med stævninger. Mht. Toldboden, så overvejer jeg selv, at møde op en dag. Det skal dog gøre på den rigtige måde, så jeg afventer lige advokat, FDM mv..

    Jeg har tilladt mig at ændre på formatteringen af Steffens indlæg, så det er nemmere at læse.

    Det er kedeligt, at denne historie om hovedpersonerne i Steffens historie ingen ende vil tage. Som flere måske har bemærket, har vi lukket for yderligere kommentarer på de andre tråde om emnet. Det så ikke ud til at der kom flere relevante og nyhedsværdige indlæg.

    Denne tråd er ser nu ud til at være væsentlig for emnet og vi lader derfor kommentarsporet stå åben indtil videre.

    ¨
    Tak for hjælpen, jeg kunne desværre ikke selv finde ud af, at redigere det efter oplaget. Denne tråd skal helst ikke dreje i retning som tidligere, da jeg helt oprigtigt søger råd og vejledning fra andre. Jeg håber inderligt, at mit indlæg giver input til min videre kamp. Al hjælp og vejledning / råd modtages med kyshånd.

    …Den fjerde statsmagt har jo kun interesse i nyheder og katastrofer, og har desuden behandlet manden så mange gange, at det nok hverken er interessant, eller salgsfremmende, at køre endnu en omgang.

    Det mest effektive vil være en regulær boykot at Toldboden så længe de fastholder samarbejdet med bemeldte arrangør men dertil er alt for mange ligeglade, og nogle bakker ligefrem op om ham.
    Ideen med at udskrive indlægget, og sætte det indvendigt på bilruderne vil sikkert også være ret effektiv (er der nok tilslutning til noget sådant, vil selv underegnede overveje at bryde alle principper, og køre til Toldboden på tirsdag), og kunne jo udvides med at give udskrifter til de ansvarlige for Toldboden. Det kunne måske også udløse en situation, hvor en ny arrangør kunne overtage.

    Jf. min advokat, så er det en sag ved byretten, hvis ikke der leves op til det lovede. Jeg har stadig troen på, at Hans Bo Jacobsen eller direktøren i den virksomhed han er ansat i, vil gøre det rigtige. Jeg forstår heller ikke, at de ønsker omtale som denne.

    Resume:

    Jeg har kontaktet advokat, FDM og forhørt mig hos Ankenævn for Biler, hvor sagen kører sideløbende. Her er sagsbehandlingstiden dog lang, og min advokat har oplyst mig, at det ikke nødvendigvis betyder efterlevelse, at afgørelsen træffes til min fordel. Her vil man efterfølgende skulle stævne virksomheden, hvorfor blot kan starte med det. Det er stadig i opstartsfasen, men jeg håber, at få mere forsikring på fremgangsmåden i den kommende uge.

    Denne tråd skal ikke omhandle gamle historier om Hans Bo Jacobsen, eller tilsvininger. Jeg ønsker blot, at ende et sted, hvor han tager køretøjet tilbage som lovet – alternativt betaler et værksted i Aalborg for, at få bilen i den lovede stand. Men så er avancen nok væk, også selvom der er taget et ”spændende” klargøringstillæg.

    God weekend til alle – jeg fortsætter kampen. Jeg kommer ikke til, at lade sagen ligge pga. udmattelse eller andet, for jeg mener helt ærligt, at den er soleklar.

    #157677
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Tilføjelse: Beklager formatteringen, indlægget er skrevet andetsteds, da det var for langt til, at jeg turde skrive det i browseren.

    #156143
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Jeg må dags dato erkende, at Hans Bo overholdt hans lovninger mht. min reklamation.

    Han har telefonisk godtgjort overfor mig i går d. 25/4 hvorfor, han ikke var at træffe i en periode. Han lovede ydermere, jf. vores aftale, at betale for min reklamation. Pengene er på min konto allerede i dag.

    Derfor må jeg sige, at jeg indtil videre – med undtagelse af ventetiden i uvished – er tilfreds kunde.

    Bilen er ydermere kørende igen i dag, hvor vi har aftalt telefonisk, at reparationen falder under reklamation. Dette er jeg stærkt tilfreds med.

    Mit tidligere indlæg giver derfor ikke et retvisende billede, men var skrevet ud fra den situation jeg stod i på det pågældende tidspunkt. Jeg er ydermere meget tilfreds med bilen generelt og kørte en god tur i den i dag efter arbejde.

    Jeg kan derfor ikke længere, som det er nu, understøtte advarsler imod Hans Bo, da han har overholdt alle forpligtelser som forhandler overfor mig.

    Steffen

    #156084
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Hej
    Jeg har en reklamationssag kørende imod ham, men han er fuldstændigt gået under jorden både telefonisk og pr. mail (hvor han ellers var meget langt fremme i skoene, da der skulle penge den anden vej). Hvis der er nogen, som har nogen former for måder, at få ham til, at betale det han skylder – også i fremtiden – så skriv lige en privatbesked til mig.

    Det er virkelig træls. Jeg står med en bil, som ikke kan køre, hvor der ellers er ”fuld garanti” og det flotteste til salg på markedet osv. osv. osv. osv.

    Hvis min sag ellers har interesse skal jeg gerne uddybe, så andre kan blive advaret imod ham.
    Steffen

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)