Forum Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder Oplevelse af veteranbilskøb hos CC Garage
Viser 11 indlæg - 46 til 56 (af 56 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #172943
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Der kommer snart en lang opdatering af dette indlæg.

    Jeg har stævnet Hans Bo Jacobsen, eller nærmere hans søn som jo er stråmand, i sagen om min bil, som er købt CC Garage (formoder jeg, men selskaberne flyder sammen).

    Der har været et indledende telefonmøde med en dommer, som mildest talt var meget specielt. Her mødte Hans Bo Jacobsen, og hans ‘revisor’. Mødet var en form for mægling, hvor en dommer sidder i midten, og forsøger at få enderne til at mødes imellem de to parter. Min indgangsvinkel til mødet var at være ærlig og indstillet på et forlig, hvor jeg kunne få lavet køretøjet på Hans Bo / Michael Roepstorffs regning, samt refundering af klargøringen. Mødet startede og det var revisoren som talte, men man kunne tydeligt høre, at hver gang han skulle udtale sig, sagde Hans Bo hvad han skulle sige – man kunne altså høre de sad ved siden af hinanden og ‘revisoren’ ikke umiddelbart forstod hvad det handlede om. Jeg formoder, at det er for at have en eller anden form for autoritet, men det var så ekstremt tåkrummende, at jeg overvejede at spørge, om vi ikke skulle droppe skuespillet. Men Hans Bo er en skuespiller, svindler, fidusmager mv., så det ville være ligegyldigt i sidste ende. Dommeren måtte flere gange sige til ‘revisoren’, at han skulle være stille, da han talte om alt muligt irrelevant (muligvis fordi han ikke forstod sagen), afbrudte og svarede på noget helt forkert. De tilbød et forlig på et beløb omkring kr. 1.000… Lad lige den synke ind. Tusinde kroner.

    Vi kunne derfor ikke mødes, og jeg tager i retten med min advokat, som mildest talt er rystet over sagen.

    Køretøjet skal til syn og skøn hos en fagperson. Jeg har holdt bilen i garage, totalt tør og sørget for at køre få ture så bremser mv. ikke sætter sig. Den eneste tur i regnvejr har været hjem fra Sjælland, da jeg blev snydt.

    Der kommer en opdatering efter vi har været i retten. Jeg vil have han tager køretøjet tilbage eller udbedrer det, så det er ‘den fineste til salg’. Sikke en forhandlerfloskel, og hvor er det træls at være snydt af ham og hans søn.

    #172962
    Jens Pfingstl
    64 Indlæg

    Hej Steffen

    Tak for din opdatering.

    Man bliver desværre ikke overrasket når man læser om hvordan systemet håndterer disse sager. Og Hans Bo Jacobsen er mester i at trække tiden ud og at møde op med en revisor virker lidt malplaceret. Det må have været en noget besynderlig oplevelse !!!

    Der kan desværre gå år før sådan en sag er afsluttet. Så husk at dokumentere dine omkostninger i forhold til at du har en bil stående du er nød til at opbevare forsvarligt mens sagen står på.

    Er Hans Bo Jacobsen overhovedet en del af firmaet. Det er sønnen, Michael Bo Jacobsen Roepstorff, der er ejer, direktør og dermed ansvarlig. Hans Bo Jacobsen er pensionist. De har vist heller ikke nogle ansatte eller en butik eller værksted man kan besøge. Det meste foregår vist på gruspladsen foran huset hvor Hans Bo Jacobsen bor til leje hos sin søn Michael Bo Jacobsen Roepstorff.

    Sådan som firmaet fører sig frem på diverse gratis salgs hjemmesider burde der være penge nok. Bilerne er alle blandt Danmarks fineste og uden “opkog”

    #173059
    Erik Bossing
    37 Indlæg

    Tak for update Steffen.
    Godt at nogen holder på. Det er det eneste, der virker mod Hans Bo.
    Det tager lang tid, men de ærlige vinder til sidst over de uærlige !

    Det er med nogen overraskelse at læse at HansBo på Michaels vegne havde en revisor med til mødet…..

    Siden revisionspligten blev afskaffet har alle Michael Bo’s bilselskaber indleveret regnskaber, der ikke kan være lavet med grundlag i korrekt ført bogholderi. De er fyldt med fejl, der indikerer at det ikke kan være lavet af en revisor.
    (Jeg er jo en af den slags…Revisor, med deponeret beskikkelse…..)
    Det vil oftest være ensbetydende med at hverken moms eller skat er/bliver afregnet korrekt.
    Desuden viser analyser af regnskaberne at der med meget stor sandsynlighed flyttes aktiver mellem selskaberne uden at det er korrekt bogført.
    (Jeg har analyseret alle selskabernes regnskaber i forbindelse med min egen sag mod CCG ApS, og har fortsat arbejdet efter jeg vandt sagen.)
    Når man ser med hvilken nidkærhed SKAT og politi ofte udøver deres arbejde, kan det jo godt undre at Hans Bo fortsat kan agere som ledelse i selskaberne som Michael Bo ejer, og fortsat kan have den forretningsmorel, som er beskrevet så indgående i flere indlæg, også her på ViaRetro.
    Jeg ved at der er lavet anmeldelser af de formodede manglende overholdelser af bl.a. bogføringsloven. Men intet ser ud til at ske desværre. (andre end mig kan også læse regnskaber…..)
    Så det er op til bl.a. Steffen at fortsætte sin kamp mod Hans Bo og MIchael Bo, i selskaberne.

    #174584
    Jens Pfingstl
    64 Indlæg

    Mange kæmper bravt…..

    Sammy Eisinger er den seneste der har fået sine penge efter salg af bil gennem Copenhagen Classic Garage. Han solgte en Mercedes 500 der tidligere har været hos den tyske ambassade i Japan. Der skulle retssager og politi til før der blev afregnet. Hele sagen har taget omkring 2,5 år.

    Man ser et tydeligt mønster på den måde alle sager trækkes i langdrag. Hans Bo Jacobsen kender systemet ned til mindste detalje. Ofte betales der lidt småpenge for at holde folk hen, men i sidste ende skal det tunge skyts frem.

    #174952
    Jens Pfingstl
    64 Indlæg

    Det lader til at cirkus Copenhagen Classic Garage er rejst videre fra adressen Gladsaxe Møllevej 21…..

    Hvor Hans Bo nu ha slået sig ned vides ikke, men listen med adresser man er fraflyttet vokser støt.

    #175075
    Skaanning
    25 Indlæg

    Ser først denne tråd om Steffens ulyksaglige møde med landets ukronede konge, når det gælder fuskeri.
    Jeg husker tydeligt den uhyre ophedede debat, der var her på siden for efterhånden en del år – altså debat om HBJ og hans gøren og laden.
    Men den aktuelle tråd er gået min næse forbi.
    Det mest ærgerlige og triste er, at Steffen har fået en så rædselsfuld opstart på livet med en klassisker. Vildt nedslående, Steffen, for ud over ting man kan opleve uden tøj på, er ejerskabet, kørslen og samværet i forhold til klassiske biler det bedste, der findes overhovedet. Jeg håber MEGET, at du ikke har opgivet din drøm. Der er rigtig mange dygtige folk her på siden, der vil elske at rådgive dig og troppe op med alskins hjælp, når du forhåbentligvis finder en GOD bil.
    Det undrer mig meget, at DVK glider af på HBJs adfærd og tilsyneladende henviser til juridiske vedtægter osv. Nuvel, naturligvis skal et medlem ikke smides ud pga en enkelt tvist eller lignende, og klubben bør selvsagt også undlade at tage stilling til medlemmernes private eller erhvervsmæssige aktiviteter. Under normale omstændigheder. Men HBJ hører ikke ind under “normale omstændigheder”. Efter små 4 årtiers vedvarende fuskerier, konkurser, sagsanlæg m.m. må DVK simpelthen spørge sig selv, om der ikke findes en form for moralsk kompas, de i sagen HBJ må styre efter. Et sæt etiske normer som så mange andre foreninger og klubber har.
    Det er for lavt at skjule sig bag henvisninger til vedtægter i netop denne sammenhæng. Jeg aner ikke, hvad det handler om, men mon ikke der er en eller to derude, der tænker “gamle venskaber”, “kammerateri” osv? Hmm…blot en tanke…
    Jeg gad i hvert fald godt være en flue på væggen, hvis en helt grøn og glad potentiel klassisker-køber melder sig ind i DVK, og beder om råd i forhold til køb af en bil udbudt af…..HBJ. Gad vide, hvad DVK vil sige…? Vil de holde sig til vedtægter og intet bemærke om HBJs historik? – eller vil de grave lidt moral frem?
    Håber, det hele falder på plads for dig, Steffen!

    #175414
    Jens Pfingstl
    64 Indlæg

    Tak til Skaaning for et godt indlæg. At lade som ingenting er let og det gør de fleste – indtil det rammer en de kender.

    Jeg kommer f.eks. IKKE på Toldboden da det, efter min mening, er det samme som at støtte Hans Bo. Der er ikke noget midt imellem. Der er heldigvis kommet mange nye arrangementer – som forøvrigt også er meget mere spændende, seriøse og professionelt organiseret.

    De seneste regnskaber for Copenhagen Classic Garage, Copenhagen Classic og GK Finans burde da også få nogle til at løfte et øjenbryn eller to. Der er underskud og det er ikke korrekte regnskaber (analyseret af en revisor)

    GK finans har skiftet branchekode og formål i CVR registret. Det har Copenhagen Classic Garage og Copenhagen Classic også. Brancherne er nærmest ombyttet. Hvorfor bytte om på branchen medmindre man planlægger “et eller andet”……

    Copehagen Classic Garage handler ikke mere med biler – på trods af de mange annoncer på egen hjemmeside og internettet? Forvirret?

    #175415
    A VINTAGE RUN
    313 Indlæg

    Hej.
    Jeg har også fuldt med i de her lange tråde og er af den samme kedelige opfattelse som andre, at det er en synd og skam det der kan læses om.
    Men fordi “man” ikke skriver i tråden betyder det ikke nødvendigvis at man er ligeglad eller lader som ingenting. Det er en tung byrde at tage stilling til sagernes omfang og involvere sig i de ting der nævnes, og udspilles, uanset om man er en impliceret og kender en eller kun læser med fordi det berøre en selv som ejer af et klassisk køretøj og man derfor er ærgrelig, når en på vegne af køb af et klassisk køretøj så ender i konflikt.
    Hvad skal man gøre?

    #175416
    Jens Pfingstl
    64 Indlæg

    Jeg forventer bestemt ikke at man skal skrive på en tråd for at udtrykke om man er enig eller ej. Det er også svært at gennemskue de mange sager. Men mange er der og de har desværre alle én fællesnævner – Hans Bo Jacobsen – patriarken over søn og sønnens firmaer.

    Det er så ærgerligt at Steffen har fået en dårlig oplevelse der måske kunne være undgået.

    Lad os håbe at Steffen får løst sit problem tilfredstillende.

    Vi ses derude :-)

    #176962
    Jens Pfingstl
    64 Indlæg

    Man må konstatere at DVK tilsyneladende er fuldstændig ligeglade. Det moralske kompas må snurre noget rundt unden at kunne vise den rette vej. Der var i hvert fald ingen der stillede spørgsmål ved Hans Bo’s fremmøde i klublokalerne i Nærum i går den 4/11. Maden skulle bestilles gennem kontoret så de må jo være informeret om hans fremmøde da han spiste i klubben.

    #176963
    steffenaalborg
    15 Indlæg

    Hermed en opdatering efter mit seneste indlæg i april. Der er sket en smule siden da, men de sidste par måneder, har blot været ventetid.

    Efter det bizarre telefonmøde omkring muligt forlig med dommer, Hans Bo Jacobsen, mig og så den såkaldte ’revisor’, er der sket et par ting, som jeg vil gengive her.

    Da mødet var overstået havde jeg en dialog med min advokat, der foretog en fuld vurdering af hele sagen. Der er ingen tvivl om, at Hans Bo Jacobsen og hans søn Michael anvender en udmattelsestaktik eller blot skubber alle deres problemer foran dem. Jeg tror mest på den første model, og jeg har en ide om, det er en forretningsmodel. Dog har jeg ikke sinde at stoppe, før jeg har fået det jeg har ret til.

    Eftersom intet forlig over det meget nedladende beløb foreslået af den såkaldte revisor, har min advokat fremsat et mere formelt forslag til forlig. Det er efter køretøjet har været til syn og skøn i Århus – og hold nu fast. De fandt frem til (uddrag af relevante dele), at:

    ’’ Der kan konstateres gennemtæringer, og delvise gennemtæringer, i bunden af alle 4 døre. Det vurderes at der er begyndende gennemtæringer (ikke synlige huller!) i begge panelkasser, men dette kan ikke konstateres endeligt, uden at der skal bankes med en spidshammer eller lignende. Enkelte andre steder på bilen kan der ses mindre rustangreb, som kun vurderes at have kosmetisk betydning. Begge bagerste bærearme/svingarme har gennemtæringer/rustangreb i et sådant omfang at det ikke vil kunne synes. Det er ikke muligt at vurdere hvornår rusten er opstået, men en vurdering er, at det er startet inden købstidspunktet, og helt naturligt har udviklet sig herefter.’’

    ’’ Der kan konstateres oliespild fra benzinpumpen/pakningen bag benzinpumpen, samt fra oliefilterhuset. Oliespildet fra disse steder vil naturligt sprede sig til motorens nederste halvdel, og dryppe på underlaget. Det kan ikke udelukkes, at der kan være mindre olielækage fra andre steder, men dette kan først undersøges nærmere, når de nævnte utætheder er udbedret og der er foretaget motorvask med efterfølgende prøvekørsel.’’

    ’’Et syn kan kun betegnes som et øjebliksbillede af, om bilen overholder færdselslovens minimumskrav – og er således alene en stikprøvekontrol af, om bilens ejer – som den ansvarlige – har overholdt lovens krav til bilens syn. Et syn er ikke en bekræftelse af, at bilen ikke har fejl og mangler.’’

    For selve udbedringen angiver skønsmanden:

    ’’4 døre med rustarbejde (ikke udskiftning) og arbejdsløn skønnes at kunne udbedres for 40.000 kr. inkl. moms og maling af døre ind- og udvendigt. Bærearme/svingarme i bag kan skiftes for 15.000 kr. inkl. moms. Hvis de 2 bagerste støddæmpere skal med i denne reparation, skal der tillægges ca. 3.000.- inkl. moms. Bremsereparation for at bilen kan synes, forventes ikke at koste andet end arbejdsløn. Det skønnes at kunne udføres til ca. 4.000 kr. inkl. moms i alt. Udskiftning af benzinpumpe samt pakninger omkring oliefilterhuset og efterfølgende afrensning af motor skønnes at kunne udføres til 4.000 kr. inkl. moms i alt.’’

    Min advokat sender på min foranledning, efter vi, begge parter, har modtaget rapporten, et forslag til forlig. Vi foreslår, at Hans Bo og hans søn får bilen tilbage, mod jeg får det jeg har givet for bilen tilbage.

    Hans Bo stopper herefter al kommunikation både med retten og min advokat. Alle frister løber herefter deres fulde til ud, og svaret på forliget udebliver. Derfor skal vi i retten i løbet af 2022, og det ser jeg frem til. Bilen holder forsvareligt parkeret i garagen nu, afmeldt, og jeg holder bremser osv. orden ved at køre den korte ture på lukket sted.

    Så indtil videre, venter jeg. Når retten er overstået, vil jeg lave en side til alle de enkeltoplevelser, folk har haft med Hans Bo Jacobsen, altså en slags Trustpilot kun for ham og hans søns virksomheder. Så håber jeg, man ser den inden man handler med ham og hans søn. Det er nok ikke alle der har ressourcerne til at gå hele vejen, men det har jeg heldigvis, så efterfølgende kan det virke præventivt.

Viser 11 indlæg - 46 til 56 (af 56 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.