-
ForfatterIndlæg
-
24. oktober 2021 kl. 12:11 #176718
Per Jørgensen
29 IndlægJeg er ved at afslutte en handel om køb af bil i sydfrankrig. Jeg er dog løbet ind i et tilsyneladende uløseligt problem omkring hjemtransport, hvis denne ikke skal ske på autotransporter.
Den franske forsikring ophører i det øjeblik, at bilen sælges (da sælger vil sætte sin forsikring til ophør med det samme). Man kan angiveligt ikke få prøveskilte i frankring (bilen er jo også indregistreret), men dog såkaldte eksportplader, som kræver sælgers indsendelse af 7-8 forskellige dokumenter – lønsedler, skatteoplysninger mm) .
Jeg har talt med mit forsikringsselskab, som kan forsikre biler købt i Tyskland (Norge og Sverige), men ikke Frankrig. Efter lidt forhandlen frem og tilbage, gik de med til at forsikre en bil købt i Frankrig, men kun fsva. kasko. De kan angiveligt ikke tilbyde ansvarsforsikring.
En mulighed ville selvfølgelig være, at lade et transportfirma stå for hjemtransporten, men jeg har (endnu) ikke kunnet finde nogen, som kan håndtere det på en praktisk håndterbar måde.
Det hører med til historien, at betaling af bilen skal times nøje med udlevering af samme, da “strakoverførsel” til bank i Frankrig
-
sandsynligvis
vil kunne gøres på 4 timer, men kun hvis den igangsættes senest kl. 11. Sælger og køber må acceptere, at skulle vente i overførselsperioden. Jeg er derfor nødt til at være fysisk til stede og fortrækker derfor også at køre bilen hjem selv, men problemet er altså ansvarsforsikringen.
Er der nogen i dette forum, som kender en måde, hvorpå man kan sikre ansvarsdækning fra Frankrig til Danmark, når/hvis sælger ikke er indstillet på at lade sin forsikring løbe et par dage efter salget? Jeg kan ikke indregistrere bilen i Frankrig, da jeg ikke er bosat i landet.
26. oktober 2021 kl. 21:29 #176788westmus
122 IndlægMåske autohenter.dk kan hjælpe dig. Har ingen personlig erfaring, har kun set ham være aktiv på et andet dansk bilsite. Hvis jeg ikke tager fejl er det en enkeltmandsvirksomhed med en erfaren mand bag rattet. Ud fra hvad der skrives på hjemmesiden finder du næppe mere flexibilitet mht hvad de skal klare af opgaven fra et professionelt firma.
29. oktober 2021 kl. 20:52 #176916
Per Jørgensen
29 Indlæg@Westmus: Tak for tippet, jeg vil prøve at forhøre mig hos dem, men får dog heldigvis ikke brug for deres tjeneste denne gang, da sælger efter lidt appelleren viste sig at være forstående over for mit dilemma og indvilligede i at lade sin forsikring være aktiv, indtil jeg nåede Danmark.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.