Forum Introducér dig selv og din bil Lidt engelsk, tysk og japansk…
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #130324
    Per Lemser
    17 Indlæg

    Stilforviring måske, men alle fantastiske klassikere med hver deres charme og masser af historie..

    Land Rover 109 S2a STW årgang 63:
    Hverdagskøretøjet og en keeper. Små modifikationer som gør den lettere at leve med til dagligt brug men ellers original som da den forlod CF i 73. Og beklager, den kører også i københavn og bliver brugt 98% på asfalteret underlag…

    Jaguar XK120 OTS årgang 50:
    Efter 3 E-typer blev jeg voksen nok til en XK. Patineret i lak og læder på den fede måde

    Porsche 911T Targa årgang 73.
    Har været igennem en større omgang fra 14-16. Kraftig inspireret af Singer Porsche. Bliver måske byttet ud med en 914 på et tidspunkt, men kun måske..

    Heinkel/Trojan årgang 56:
    Kunne bare ikke lade være. Har pt kun den metalrøde som er under renovering, de 2 andre er videre

    Honda GL1000 årgang 77:
    Købt med øjet, nu skal jeg så bare finde ud af om jeg egentlig har lyst til at køre på MC. Har fået en større overhaling i vinters

    #130330
    Per Lemser
    17 Indlæg

    .

    Attachments:
    #130332
    Per Lemser
    17 Indlæg

    GL1000

    Attachments:
    #130334
    Per Lemser
    17 Indlæg

    ..

    Attachments:
    #130479
    Søren S. Pedersen
    12 Indlæg

    Flot samling
    Den Rover er bare den helt rigtige model: STW, langakslet og med lygterne i kølergrillen. Fed bil.
    Post gerne flere billeder af den XK – i mine øjne verdens smukkeste bil. Jeg har aldrig fundet ud af om min skal være med eller uden spats.

    Mvh
    Søren

    #130481
    Per Lemser
    17 Indlæg

    Nemlig den helt rigtige LR model:-) Faktisk den af mine biler som gør mig mest glad. Dejlig simpel og anvendelig

    Foretrækker den klart med spats.

    #130495
    Søren S. Pedersen
    12 Indlæg

    Ja, Land Roverne er fantastiske brugsbiler. Vi har en ’84 110″ i husstanden, som anvendes som daglig pendlerbil, sporadisk terrænkørsel, ture til genbrugen osv. De er virkelig driftsikre og tåler en masse (mis)brug. Og rart at have en klassiker, som tåler brug i regnvejr ?
    Den ser godt ud den XK. Hvordan er køreoplevelsen i en XK OTS fra 50’erne? Fungerer det bedst til promenadekørsel eller har bilen en reel køreoplevelse at byde på? Lyden fra XK-motoren fejler ihvertfald ikke noget.
    Når jeg spørger sådan, er det fordi jeg har en drøm om at eje netop en XK120 / XK140, men jeg ved ikke, om så gamle biler kan byde på ejerglæde udover det ekstremt smukke design.
    Mine øvrige entusiastbiler er væsentligt nyere og byder alle på fantastiske køreoplevelser på vejen.

    Mvh
    Søren

    #130496
    Per Lemser
    17 Indlæg

    XK kan absolut bruges til andet end promenade kørsel hvis den er i god mekanisk stand. Bilen er rigeligt frisk til at følge med trafikken og mere til (min har type C topstykke så ca 210-220 hk). Gider ikke at have en bil som kun kan bruges om søndagen så har skiftet stort set alt mekanisk (undervogn, bremsesystem, styretøj, kølesystem osv) og har brugt den som daglig pendler bil, til indkøb og div (dejlig stort baggagerum) om sommeren i tørvejr, og der har aldrig været nævneværdige problemer i de 3 år jeg har haft den.
    Bilen er super simpel så er nem og forholdsvis billig at vedligeholde. Stort set alle stumper kan fås nemt og til rimelige penge, dog er chrom og pladedele pebret. XK motoren er næsten skudsikker hvis den behandles ordentligt men skulle det gå galt kan man få motor renoveret for ca 30k i UK hvilket nærmest må siges at være billigt sammenlignet med mange andre klassiske mærker.
    Ved ikke hvor i landet du holder til men du er velkommen til at kigge forbi Dragør og få tur.

    #130499
    Søren S. Pedersen
    12 Indlæg

    Fornemt tilbud som jeg meget gerne vil takke ja til!
    PM sendt.

    Mvh
    Søren

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.