Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #133725
    Michael Christensen
    40 Indlæg

    Som helt og aldeles udenforstående, er der fare for at jeg stikker fingeren i et betændt sår – hvis der altså er sådan et. Jeg ønsker blot at sige, at jeg virkelig savner nye indslag fra MotorTV.

    For mit vedkommende er div. prøvekørsler af forskellige biler ret ligegyldige. Det jeg savner er græsrodstilgangen til div. reparations- og renoveringsopgaver, afprøvning af værktøj, som f.eks. sodablæsning, samtaler og interviews med entusiaster og amatører, som er i gang med alt muligt forskelligt på deres elskede biler. Glimt af forskellige værkstedsmiljøer og i den dur. Er der bare et LILLE håb om at noget af dette vender tilbage til ViaRetro? Eller hvad med et samarbejde med Veteran & Klassiske biler?

    Hvis jeg er ude på dybt vand, så beklager jeg. Mit spørgsmål er vel ment.

    Mvh. Michael

    #133763
    A VINTAGE RUN
    313 Indlæg

    Jeg er med dig, du har min støtte – en god ide hvis nogen har lyst at genoptage MotoTv.

    Men er det ikke osse muligt at vi selv os der er bruger på siden tager videoer af vores egne eller venners projekter og lægger i en tråd herinde?

    Ole Jagman har da blandt andet flere videoer om hans MG i hans tråd. Men de er selvfølgelig Mixet sammen med foto og kommentar i tråden.

    Eneste problem kan være at der ikke er så rart at være. – mens koncentrationen er på højdepunktet. I Videoen altså!
    Så går opmærksomheden på det skide kamera og ikke på projektet..

    Derfor er det lettere at kun tage fotos af projekterne. FØR & EFTER.

    Njal.

    #133766
    Michael Christensen
    40 Indlæg

    Jo Njal, vi kan da helt sikkert bidrage og JAGmans videoer er da rigtig gode. Dog var/er der en vis professionalisme over MotorTVs videoer som vi amatører næppe opnår. Det mener jeg er med til at gøre dem seværdige.

    #133777
    westmus
    122 Indlæg

    Ja Viaretro får svært ved helt ryste af sig at de tidligere havde en mand i gruppen med et tydeligt talent for low-budget tv. som samtidigt altid havde den kendte Viaretro-vinkling. Dit spørgsmål har vist været luftet flere gange gennem tiden og mit eget gæt ville være at tingene ikke ændre sig synderligt før et nyt talent ( der svinger med Viaretro bagmændene) evt selv melder sig på banen.

    De 2 søde veteran-trunter er slet ikke uden evner og de bliver tilsyneladende bedre og bedre. De er også rigtigt gode til at komme ud i hjørner af hobbyen og variere deres indgangsvinkler. Men samtidigt så har de ligesom bare et helt andet ståsted end Viaretro. Jeg kan altså ikke rigtigt se dem lave en monolog, der nærmest kræver ejerskab af en centermotorbil gjort lovpligtigt og indskrevet i menneskerettighederne. :D

    #133779
    westmus
    122 Indlæg

    UHA… kom lige i tanke om at mit “veteran-trunter” jo kan opfattes helt helt forkert. :D Tanken var vist at skrive noget sødt og lidt friskt. Må man mon så skrive “kvinder”, eller er det også muligt tage lide op, når nu der i forvejen står søde foran? Ja det er jo ikke til at føle sig sikker i disse feminist tider. :)

    #133799
    Moesgaard
    65 Indlæg

    Ja savner også den gode Hr. Birkemose og hans low budget indlæg af og til….. ( Kom den Monaco nogensinde på plader..?!):)

    Virker lidt til, at det netop er lidt et betændt sår…. Har flere gang efterspurgt om der stadig var liv i Motor Tv, men aldrig rigtig hørt mere.
    Jeg har set motor tv en del gange og synes stadig det var et fedt format.. Low budget, men spændende temaer og nye vinkler.
    Så endnu en opfordring til Viaretro…. MER MOTOR TV…… Bitte! :)

    #133805
    westmus
    122 Indlæg

    Nu er nettet jo også i forvejen fyldt med timevis af “motor tv” i alle afskygninger Så hvis det skal give mening at lave, skal det vel netop have den helt rigtige Viaretro feel/vibe (og niveau) og det skal laves af folk der både har tiden, lysten, talentet og ikke mindst ideerne. Tror det er lidt som at vinde i lotto at få sat flueben i alle rubrikker.

    #133806
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Jeg savner også Niels Birkemoses MotorTV. Men jeg mener at vi fik at vide, at han p.t. Ikke har tid til det, så jeg tror ikke lige det vender tilbage. Niels er jo professionel film mand, så det kan vi andre jo ikke måle os med. Jeg har dog fået flere opmuntrende kommentarer fra Niels på mine egne håndholdte dogmefilm. Jeg blev i øvrigt kraftigt inspireret til at begynde at lave film af Per Holmen og især Per Einarsson (Ultimostile).

    Hvis der er ønske om et slags alternativ til MotorTV, kunne jeg foreslå at vi laver en tråd (f.eks. MotorrumsTV) hvor vi lægger links til vores egne film. Jeg synes så at det skulle begrænses til læsernes egne film, ikke alt muligt ude fra nettet, for ellers bliveri det for omfattende og overskueligt.

    Hvis I synes det er en god idé, som måske også kunne inspirere flere til at lave film, vil jeg gerne oprette sådan en tråd.

    Hvad synes I?

    #133807
    Moesgaard
    65 Indlæg

    God ide @ole JAGmann – og ja fint hvis det kun er folks egne videoer og ikke alt muligt fra nettet…

    #tommelop

    #133808
    holmen
    456 Indlæg

    Enig – video er og bliver det nye sort.
    Måske kunne der laves egn sektion som kun havde video indlæg. Det ville give dem som ønsker at lave et indslag mulighed for at poste det med en indskrift overskrift og emne som gjorde det enklere at sælge og sortere.
    Kunne godt finde på at finde grejet frem og lave nogle enkle indslag.
    Kræver dog at jeg lige får sendt min klassiker videre og erstattet med en ny (gammel)

    #133809
    Michael Christensen
    40 Indlæg

    En super fin ide Ole JAGman. Jeg vil også gerne bidrage med videoer, men tiden tillader måske ikke at man gør alt det man gerne vil.

    #133962
    Søren Navntoft
    326 Indlæg

    Hej Alle

    Tråden her bør have et svar fra redaktionen.

    Vi var HELT vilde med MotorTV som Niels Birkemose lavede det. Det havde kvalitet, humor og kant på samme tid og kun ganske få evner denne facon. Niels HAR altid haft dette talent og derfor var han også med i kredsen da vi stiftede ViaRETRO. Desværre ER videoproduktion krævende tidsmæssigt og Niels fik sværere og sværere ved at passe det ind i sit civile liv. Til sidste endte det med at han måtte forlade os, i god ro og orden, og med et spinkelt håb om engang måske at kunne tage arbejdet op igen.

    Claus og Jeg har ledt efter flere alternativer til at producere video, fordi der vil komme MotorTV igen, i en eller anden form. I mellemtiden synes jeg, at det lyder som en god idé med læserproduceret materiale. Enten i en tråd her på forum eller i en anden, mere officiel form her på siden.

    Vi har jo en PRO version af Vimeo platformen som kan benyttes af læsere så en mere ensartet kvalitet – uden reklamer – kan opnås. Og vi kunne vise dem på en særlig sektion her på ViaRETRO.

    Skriv endelig her i tråden eller til mig personligt for mere info eller kommentarer til sn@viaretro.com

    #134003
    A VINTAGE RUN
    313 Indlæg

    Hej Søren Navntoft.

    Jeg er forholdsvis ny bruger her på Viaretro.dk og syntes som andre kommentar at Niels Birkmoses MotorTV er Super! Og som alt andet der er super godt har det altid en ende. Øv for det!
    Jeg ved ikke om det lykkes jer at finde en anden D´let type, med de samme egenskaber og det talent (Niels Birkemose) som hører med til at kunne samle lyd og billeder til et hyggelig og rart sammenkomst på 15min eller mere.- Men det håber jeg som andre, at I gør.- Hvis ikke Niels får tid igen!
    Den ide med at lægge en platform af Vimeo tilgængelig i sektioner+ til alle brugere lyder som en god ide.
    Den kan også være et godt supplement til den professionelle vinkel og MotoTv til sin tid..

    Jeg syntes dog at der skal være en form for censur på kanalen som udgangspunkt for den ikke bliver overfyldt.
    Er det reparationer, poleringer, nusserier om bilerne vi selv udføre og/eller filmer der må uploades?
    Hvad må kanalens indhold ellers handle om?

    Mvh.
    Njal Fredhave

    #134217
    Michael Christensen
    40 Indlæg

    Hej Søren,

    Hvor der det dejligt at høre at MotorTV ikke bare er gået i glemmebogen. Jeg har produceret en del videoer på amatørplan og ved kun alt for godt, at det med videoproduktion der virker enkel og uformel, i virkeligheden er et stort arbejde. Ikke så meget det at optage, men det at redigere og sammensætte det hele, så det bliver interessant at se på, det kræver 10 gange den tid der er blevet brugt på optagelsen. Jeg kan heller ikke finde tiden, så jeg er fuld af respekt for beslutningen. Men som jeg skrev til at starte med, så savner jeg virkelig MotorTV, så jeg håber I leder videre og glæder mig til den dag I finder en løsning.

    Mvh. Michael

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.