Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #51714
    Søren Navntoft
    326 Indlæg

    Der er fuldstændigt klare linier omkring fotorettigheder på internettet. Der er til gengæld ingen konsistens i hvordan disse rettigheder sanktioneres. På ViaRETRO er vi rimelig beviste om brugen af vores valg af foto. Claus og jeg har samlet billeder og grafik i mange år efterhånden, og arkiverne rummer vel tilsammen over 25.000 billeder. De fleste er gamle fotos, for sådan kan vi bedst lige dem. De fleste er officielle fotos fra brochurer, pressemateriale eller på anden måde “offentlige”. Disse arkiver benytter vi flittigt.

    Så har jeg personligt købt større arkiver med bl.a. historiske fotos fra formel 1. Disse må vi benytte i mellemstore opløsninger på ViaRETRO.

    Så tager vi en del selv fra træf og bl.a. classic race, men efterhånden også flere og flere til indlæg. Disse billeder har vi natuligvis fuld ret til, dog er vi begyndt at holde øje med andres brug af dem, specielt i sammenhænge vi ikke bryder os om. Generelt er vores holdning, at fotos, grafik og billeder under 800 pixel i bredden lader vi passerer, mens større opløsninger kigger vi på. Sådan ser mange fotografer også på sagerne. Vi har forlængst opgivet at få vores navn og credit på billederne og i artiklerne, lige som vi selv kan glemme disse credits.

    Flere gange har vi ønsket at benytte rettigheder gratis og har derfor forespurgt om lov. De fleste gange får vi tilladelse, men er også stødt på forbud, og det har vi respekteret.

    I den store artikel og indlægs masse ViaRETRO nu har ( over 1700) er der helt sikkert brud på rettigheder at finde, hvis man går i dybden. Vi er i den overbevisning at et sådan brud ville kunne løses, enten vil fjernelse af billede, tilføjelse af navn eller hvad der skal til, hvis vi skulle få en henvedelse fra en krænket part. Indtil nu er vi ikke stødt på nogle problemer.

    Det er rigtigt at vores rolige men sikre bevægelse fra to personlige blogs til eet større og kommercielt drevet onlinemagasin, ændre perspektivet for brug af rettigheder. Niels BIrkemose er næsten ekspert på området og særlig opmærksom på disse sager, så jeg tror vi er i gode hænder.

    Sidst vil jeg understrege at vi bestemt ikke er ligegyldige overfor problematikken, og vi drøfter det jævnligt.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.