Hej
Jeg støder af og til på bilkøbere/sælgere, der sælger som privat, men som har et cvr-nr, som bilerne handles i, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan reglerne er.
1. Hvis en privat har cvr-nr. og bogfører køb og salg her (som erhvervsdrivende), skal slutsedlen så ikke indeholde firmanavn og cvr.-nr. for at det skal være efter bogen?
2. Hvis en privat handler som erhvervsdrivende, skal han så ikke – uanset han ikke er registreret som bilforhandler af type – give to års reklamationsret til en privat kunde?
De fleste gør det jo nok for ikke at ryge i SKATs søgelys, hvis de om-/indregistrerer for mange biler. Jeg kan bare ikke helt lure, hvordan de kan gøre det, når de (som i de tilfælde jeg er stødt på) står opført med privat navn og intet cvr-nr. på slutsedlen.