Forum Introducér dig selv og din bil Skinnerockerens garage
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #51694
    JMH
    24 Indlæg

    Jeg hedder Morten – og holder mig til mærket Triumph for så vidt angår de biler, jeg selv skruer på!

    Lagde ud med en Spitfire fra 1968 i miserabel stand – men den gav vind i håret og jeg var glad – også selv om jeg egentlig aldrig har været interesseret i biler. Købt alene fordi min gode ven Nikolaj havde sådan en – og det skal man jo ikke ligge under for. I en alder af et par og tredive var det også min første bil.

    Måtte efter et par år erkende, at enten var det skrot – eller også stod den på et lejet værksted. Valgte det sidste. Havde set resultatet af “professionelles pladearbejde” – og var ikke imponeret, så svejseværktøj blev indkøbt og jeg gik selv i gang. Vi er vel alle ingeniører! Lavede en budgetrenovering, hvor hele undervognen blev sat i stand og den værste rust udbedret.

    Det gav så megen blod på tanden, at bilparken nu er vokset til 3 stk Spitfire og én 2000 mk 1 Estate.

    Sidstnævnte reddet hjem efter at have læst om dens skæbne på Motoretro for et par år siden.

    Der er lidt billeder på blog’en med det lidt popsmarte navn: http://thetriumphanimal.blogspot.dk/

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.