Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #106353
    Rasmus V
    6 Indlæg

    Hej, jeg faldt over denne “skønhed” http://www.blocket.se/kalmar/Volvo_Amazon_Cab_62008811.htm?ca=11&w=3
    og spekulere på om der er nogen her der har erfaring med at få synet den slags biler i DK.

    Er det overhovedet muligt? Vil afgiften være det samme som en normal Amazon eller er den lavere på grund af ombygningen?

    Venlig hilsen
    Rasmus

    #106354
    jakob356
    170 Indlæg

    Hmm, for stor motor, der går dårligt, ratslør, ingen døre, højt støjniveau pga sidepipes. Tror du får et værre hyr med at få den synet i DK. Og afgiften derefter er lidt som vinden blæser, da det ikke er en original veteranbil, man kan slå nypris op på.

    Mine bud:

    1) Vil du have god motorlyd i en åben gammel bil, så køb en veterancabriolet der er indregistreret. For 50K danske kan man godt få noget udemærket, hvis det ikke lige er højsommer. For ikke så længe siden blev der her på siden solgt en Alfa Spider for omkring de 50…

    2) Vil du have gammel Volvo i rå stil, så køb en med døre og tag. Skulle nok være til at finde en godt tilkørt for 20K danske inklusiv afgift og plader (nok ikke nysynet). I en firedørs Amazon er der mange vinduer der kan rulles ned, og trækruderne kan drejes så du får masser af luft i hovedet…

    3) Vil du have hjemmebyggerbil uden døre, så køb en Buggy. De vejer ingenting så selv med små standard motorer er de sindsygt hurtige og sjove. Der er efterhånden så mange på danske plader, at der er præcedens for registreringsafgift på omkring 15-20.000.

    4) Synes du det er spændende med udfordringer, og gør det ikke noget at det tager tid at få den klar til danske veje, som den måske aldrig kommer ud på, og har du ikke noget imod at skulle diskutere og argumentere lidt med skattedamerne omkring en eventuel registreringsafgift, så køb den viste.

    Er du på Sjælland, så kør en tur til Roskilde havn torsdag aften, der kommer tit nogle sære ombyggerbiler. Der kan det være du kan komme i snak med nogle ejere og få yderligere tips.

    Held og lykke med drømme og projekter :-) Og velkommen på forummet.

    #106355
    Rasmus V
    6 Indlæg

    Mange tak for svaret, Jacob og tak for velkomsten, jeg havde ikke planlagt at mit første indlæg i forummet skulle være om en “frankenstein” Volvo, men sådan blev det altså.

    Jeg tror ikke den her er noget for mig og var mest lidt nysgerrig. Vil egentlig også hellere have en Alfa Spider hvis det skulle være en cabriolet. Men spændende forslag med en Buggy, det havde jeg ikke overvejet!

    En Amazon med tag på virker som et godt bud og den er unægteligt flottere at se på end Cabrioleten jeg fandt!

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.