-
Ole Wichmann commented on the post, En stjernes genopstandelse: Mercedes, Ich liebe dich! 12 år, 4 måneder siden
Godt at se Mercedes igen. Den er flot i den farve og interiøret er lækkert. Det må være hårdt at være bilswinger, at skrive sådan en kærlighedserklæring til en bil du sælger…
Hvad så med den gamle Volvo, er […]
-
Morten Alstrup commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
Herhjemme blev Fiat 1100 i sin samtid også anvendt i bilsporten herhjemme. Der var en hel håndfuld kørere, som brugte modellen på Roskilde Ring – typisk var det hverdagsbiler, man brugte – og det lykkedes […]
-
Wentzel commented on the post, En stjernes genopstandelse: Mercedes, Ich liebe dich! 12 år, 4 måneder siden
Hej Claus. Er Du ved at se lyset??
-
Claus Ebberfeld commented on the post, En stjernes genopstandelse: Mercedes, Ich liebe dich! 12 år, 4 måneder siden
Forhåbentlig en Mercedes!
-
Jacob B startede emnet 72' Spider i Roskilde Havn… i forummet Hvad sker der i garagerne og værkstederne? 12 år, 4 måneder siden
… og Veddelev Havn… og Jyllinge Havn… måske på kig efter en idyllisk bådplads til en gammel slidt DayCruiser?
Anyway, der kom da et par billeder ud af det (Dog fra Jyllinge Havn, da Roskilde Havn var sort af mennesker, så skønheden var henvist til at tygge drøv på græsarealerne)


6 års ventetid… Jeg er en glad mand :-)
-
ces commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
:
-
ces commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
Fine detaljer…
-
ces commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
Jeg valgte i maj at købe en 1957 Millecento, som har været i Sverige frem til 2011. Hyggelig bil, hvor man befinder sig godt. Perfekt til en kort tur til stranden eller en tur af små veje -drikke en god kaffe og […]
-
Jacob B commented on the post, En stjernes genopstandelse: Mercedes, Ich liebe dich! 12 år, 4 måneder siden
Tillykke med genopstandelsen Claus… og med salget også?
Jeg misunder byggekvaliteten, men ellers har stjerne-bilerne aldrig rigtig sagt mig noget… Dog indrømmer jeg gerne, at når din står i alt sin […]
-
Claus Ebberfeld wrote a new post 12 år, 4 måneder siden
Kald mig bare en vendekåbe – igen. Det kan jeg godt selv se det morsomme i. Men mod følelser kæmper hjernen forgæves, og nu hvor min Mercedes Coupé er kørende igen, så kommer jeg bare ikke uden om, at vi er det perfekte par.
Det er godt en måned siden, at jeg udråbte coupéen som død og Berlinaen som det de unge vil ha’. Ja, min egen coupé var død, næsten. Og jeg købte endda en af de der trendy berlinaer i trods, blandt andet fordi coupégenoplivningen trak ud. Der så heller ikke kører, men det er en anden snak – næste uge håber jeg byder på gode nyheder på den italienske front.
Men nu er ventetiden er ovre, min Mercedes coupé kører igen og den gør det godt. Dens genopstandelse var en hård fødsel og utallige gange var den nær ved og næsten. Men den ørkesløse historie må blive en anden gang, for ligeså træt af det hele jeg var mens det stod på, ligeså lykkelig er jeg nu for at den er tilbage.



Jeg havde undervejs postet lidt hors d’oeuvres på Facebook (antipasti på italiensk), og reaktionerne viser helt klart en bil, der deler vandene. Ligesom der er sære meninger om, at den ikke passer til mig og at jeg burde køre Alfa Romeo i stedet. Så lad os lige se på, hvorfor vi passer så godt sammen:
Vi er jævnaldrende – børn af sluttresserne men mentalt i halvfjerdserne
Vi taler og ikke mindst forstår tysk – inklusiv mentaliteten
Vi er solide samfundsstøtter (!)
Vi er grønne og brune
Vi er sjældne
Vi er godt bygget (!!!)
og så videre…Men kortere sagt: Jeg tror aldrig jeg har haft en bil, som jeg føler sådan en mental samhørighed med. Det er i dette tilfælde ikke bare det overfladiske, at det er en fed bil – for det synes jeg det er. Det er meget dybere: En respekt, en ro, en forståelse, en enighed. Jeg føler mig ufatteligt godt tilpas, når jeg sidder i min Mercedes. Fordi det er en fed bil, men ikke mindst fordi jeg kan dvæle ved den måde, som Mercedes har lavet den på. På én-eller-anden måde er den simpelthen totalt indadvendt i sin måde at være bil på. Den er hævet over at skulle forstille sig, at skulle spille en rolle, at “sende signaler” – den var i 1968 bare den nye Mercedes.

Ganske enkelt.
Og så var den jo en knaldgod bil, simpelthen. Paul Bracqs design, som var ufatteligt meget mere køligt og mindre romantisk end forgængeren (Heckflosse/Fintail-modelrækken), viste sig at passe perfekt ind i tidsånden. Den fik endda hurtigt et kælenavn, stregotte (Strich Acht på originalsproget), fordi Mercedes kaldte de første 200’er for 200/8, så de kunne kendes fra forgænger-200’eren – og der skulle kun et mindre facelift til for at sikre modellen en otteårig succesrig levetid.

Positive ord om limousinen…
Succesrig? Bestemt: I 1974 var stregotteren Tysklands mest solgte bil, og i herrens mange år den model, der kørte flest af på de tyske veje. Kæmpesucces, altså, og der blev bygget næsten to millioner.
Men succes, rationalitet og god bil og masser af dem på vejene plejer jo ikke lige at være det jeg tænder på? Næ, men det har lige præcis min Mercedes også svaret på. For ud af millionerne var kun 67.000 coupéer, så mens man godt kan møde en stregotte limousine (saloon på engelsk, berlina på italiensk, sedan på fransk) i ny og næ og man bør i så fald i øvrigt huske at kippe med hatten, så møder man ikke ret tit en coupé. Og hvis man gør, så ved man at dén der er Henriks, dén der er Andreas’ og den grønne er Claus’. Det kan jeg bare godt lide.

…og endnu mere positive ord om coupéen.
Og så begik Mercedes med stregotte-coupéen altså den genistreg, at de lavede en coupé, der ikke havde nogen ulemper i forhold til limousinen. Naturligvis var der kun to døre, men de var store som ladeporte så en Adenauer stadig ville kunne entre bagsædet med værdighed. Og derudover var alt ved det gamle, og fire personer kunne finde sig pragtfuldt til rette i den lyse(re) kabine. Faktisk er bagagerummet større i coupéen! Det er i min verden altså noget nær den perfekte coupé. Og hov, hvis nogen begynder at snakke udseende, så må vi jo bare erkende at det er en overfladisk person, der ikke forstår dyb og respektfuld kærlighed.
Jeg forstår dog udmærket, at ikke alle kan elske en stregotte. Men alle bør respektere den. Millioner og atter millioner af mennesker har den tjent trofast i nedenstående rolle. Da oftest i dieseludgaven, den sløveste af dem benævnt med kælenavnet “Wanderdüne” på tysk – vandreklit, hvis tempo var omtrent lig en 200 D.

Det er kun ordentlige vogne, der kan holde til det. En græsk taxichauffør forærede efter 4,7 millioner kilometer sin stregotte til museet, og når man kigger rundt i kabinen, så virker det sandsynligt at alting stadig virker efter nogle millioner kilometer. Magen til massive beslag, lækre kontakter og madrasteknik i sæderne skal man lede længe efter, og jeg elsker trekantrudernes lille drejehåndtag og dets bløde funktion. Jeg prøvekørte for nyligt en samtidig fransk bil med solblænder tilsyneladende bukket af en stråhat, og måtte le ved tanken om at stregotterens ditto indeholder ligeså meget gods som hele franskmandens sidedør.
Ja, det er en massiv vogn. Og jeg var ærligt talt chokeret over, at jeg tog livet af min motor, den navnkundige M110 med dobbelte overliggende knastaksler. Dens ry er ligeså solidt som stregotterens, og motoren kom i modellen i 1972 og var således eftermonteret i min bil, der jo er fra 1970. Mon det var indenfor Torino Charterets trediveårsgrænse? Det vides faktisk ikke, men jeg ved at maskinen passer godt til vognen.
Der jo som sagt er massiv. Men med 1400 kilo ikke overdrevet massiv, og særligt ikke med den maskine koblet til en manuel gearkasse. Det vil være overdrevet at kalde kombinationen sporty. Meget overdrevet. Men magtfuld og overskudsagtig er den yderst vellydende M110 bestemt, og det med vellydende ER vigtigt i en stregotte coupé. Der som bekendt er en rammeløs coupé, der kan rulle alle fire ruder helt ned, og dermed i mine øjne er det perfekte kompromis mellem en coupé og en cabriolet. Når de er nede er bilen MEGET åben, og den sprøde rækkesekserlyd ruller bekvemt ind i kabinen.

Meget åben.
Og så ved jeg ærligt talt ikke mange bedre steder at opholde mig. Så store ord slynger jeg normalt ikke om med, men det er rigtigt. Jeg har haft nogle pragtfulde køreture i den rammeløse Mercedes, både dengang og for nylig, og jeg kan ikke lade være at tænke, at vi virkelig bare passer perfekt sammen. Jeg elsker dens lyd, komfort, farver, detaljer og simpelthen dens anvendelighed. Jeg elsker mærket Mercedes, også: Man kommer ikke uden om, at det tyske mærke er prestigebiler par excellence, og det er jeg slet ikke blind for. Der er, når man sidder bag stjernen på den store berede motorhjelm og indtager bilen med alle sanser, en fornemmelse af overvældende historie, vigtighed og indflydelse – en overordnet gravitas, der gennemsyrer det hele. Og så er der lige i denne bils tilfælde tiden på dens side: 1970 er perfekt for mig, der tror på 1972 som det store vendepunkt for nedadgående tendenser i bilverdenen.
Det første jeg gjorde efter dens hjemkomst var at købe en frakke, der passede til bilen. Virkelig. I skulle se det.
Men det kommer I måske ikke til. Der er nemlig én lille ting, som jeg er lidt træt af: Den er jo til salg. Og jeg tror den er solgt. Tillykke med genopstandelsen, siger jeg bare. Det bliver ikke min sidste Mercedes. Og jeg gider ikke høre noget ævl med at de er følelseskolde ingeniørbiler. Ingen andre biler har for eksempel fået mig til at gøre dét her:

Alt der ovenstående kunne sådan set også siges meget kortere:
Mercedes, Ich liebe dich!
Jeg tror som sagt den har fundet sin næste ejer, men den er teknisk set stadig til salg – se annoncen hér. Jeg synes, som det forhåbentligt fremgår, at det er voldsomt meget lækker vogn for 85.000 kroner.
ViaRETRO fredagsbonustankespind: Min store begejstring skyldes ikke mindst, at min stregotte er en coupé. Herunder er en stakkel med en firedørs, og herregud hvor han kæmper for at tiltrække sig opmærksomhed. Tro mig, dét har jeg aldrig nedladt mig til.
-
Peter Plys Karlsen commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
Dejligt billede af scooter og Fiat´en.
Jeg har en svaghed for de bløde halvtredser former- særligt bagruden.
Jeg har en Anglia stående et sted – den må også godt køre Monte…Nåh, drøm sødt
-
Anders Lundh svarede til emnet Lykkelig ejer af en Engelsk cabriolet i forummet Introducér dig selv og din bil 12 år, 4 måneder siden
Jeg må i Dette snævre forum indrømme at en af grundene til valget af bilen var lyden, fed lyd fra de næsten lige rør og voldsom brummen fra motoren. Men som så meget andet er der svagheder, køleren er voldsomt underdimensioneret, så køkørsel gør mig nervøs, de store blæsere går igang bare jeg holder ved kryds, men det er helt normalt siger kendere.
-
holmen commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
Skøn bil, sådan en 1200 Grand Luxe.
Var så tæt på at lave en ren byttehandel med min GS for et par måneder siden. Lidt ærgerligt. Kunne være fint at putte sådan en sag ned i det ene hjørne af garagen. Og ja, […] -
Claus Ebberfeld commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
I motorsportssammenhæng er en Fiat 1100 bestemt ikke noget ubeskrevet blad, og jeg har før skrevet om den som den billgste vogn at stille op i Mille Miglia i – her: […]
-
stefan svarede til emnet Ny "hverdagsklassiker" til maks 20000 i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 12 år, 4 måneder siden
Hvad med denne her er det helt gak gak ? http://www.dba.dk/fiat-500-05-110f-2-doers/id-1008891386/
-
Kai svarede til emnet Ny "hverdagsklassiker" til maks 20000 i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 12 år, 4 måneder siden
Næsten præcis den Taunus, minus kølergitter med ekstralygter, havde jeg, for 18 år siden.
Der kostede den også 20kkr.
Jeg synes at det var en fantastisk bil, kun dens automatchoker var noget rigtig bras.
Bagagerummet virker enormt, men der er buler overalt, kun 2 steder kunne der stå en kasse øl, som jeg husker det.
1600 motoren, den kører og…[Læs mere] -
Ulrik Andresen commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
Damkier var jo så begejstret for den nye 1100 at han købte en efter præsentationen i Frankfurt i 1953, jeg har et 1959 projekt holdende ved siden af en Vauxhall Velox årg 1953 og selv om de selvfølgelig ikke er i […]
-
Kurt commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
Søren, jeg læser jo selvfølgelige alle indlæg om FIAT med stor iver. Også dette – flot arbejde. Og jeg kan selvfølgelig ikke nære mig for diverse kommentarer:
FIAT 1100 fremtræder først i 1939, og er da i […] -
stefan commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
Ej hvor sjovt har lige siddet og overvejet fiat 1100 kan sådan en anvendes til at køre 2×15 km om dagen?
-
Oktan commented on the post, Fiat 1100 – familiebilens inderste sjæl 12 år, 4 måneder siden
Det var da godt jeg kunne fremkalde lidt glæde i dit sind Per !
Ja, det er en fe’ video. Jeg har selv kørt der.
Prøv at sidde ret op og ned i stolen når man ser den,
og … uhhhhh … man begynder at ‘krænge’ […] - Hent mere




























