“Jeg er ret sikker på, at vi her så en ny biltradition blive født”, skrev jeg efter det første træf på Wedelslund Gods sidste år. Og det viste andet års udgave i går var rigtigt: Træffet viste stor spændvidde i bilerne og mange af dem – og omgivelserne var stadig perfekte.
Det hører med til historien, at jeg nær ikke var kommet afsted til træffet. For den slags besøger man selvfølgelig i klassiker, og under min reparation af Volvoen i god tid eftermiddagen i forvejen opstod der et problem – som jeg vil belyse i sit fulde omfange i Lørdags Matinéen, da det er ganske dramatisk. Jeg havde så muligheden for at vælge et lift med Trommeslageren i hans Lancia Beta eller at låne Alfistas Alfa Romeo 1750 GTV.
Test: Passede Martini Racingtasken til en Alfa Romeo? Bestået. Faktisk passede den bedre end til Volvoen.
For at tækkes alfist-læserne valgte jeg det sidste – og den stod jo også lige dér hvor jeg var, så det var nu også det letteste. Og i stedet fulgtes jeg så med Trommeslageren derud. Da han kunne de frække små bagveje, så var allerede det en god start.
I øvrigt kørte den grønne 1750 GTV også bedre. Tusind tak for lån, Alfista!
Og det forsatte derude, hvor det første vi så var et stort sølvfarvet biplan, der var landet på godsets mark. Allerede ved postningen af Facebookbilledet blev jeg korrigeret i min påstand om, at den var god ViaRETRO-stil, for flyet var ikke nær så gammelt som det så ud. Men det så jeg let igennem fingre med: Sølvfarvet biplan landet på en mark – det er ligesom i gamle dage, og dermed godkendt. Og så gav det altså bare en god stemning.
Den store maskine landede på godsets mark. Piloten sagde, at marken var langt bedre end de russiske flyvepladser, maskinen var bygget til at håndtere.
Var man mere til biler – og det er man jo trods alt – så var der altså også alt muligt andet at se på. Og billedet herunder viser sådan set meget godt, hvad det er Wedelslund kan: Spændvidden var enorm, og Trommeslageren og jeg fandt, at den ydmyge Opel og den opulente Rolls Royce tilsammen sagde det hele.
Samme mark, andre køretøjer – men disse var mere repræsentative for Wedelslunds træf. Og det sjove er jo, at de begge er interessante.
Jeg kan i øvrigt se af min beretning fra 2012 (se den hér), at jeg dengang studsede over de mange Opeler – men det er åbenbart en konstant. Nu er Wedelslund ellers ret tæt på min hjemstavn Aarhus, hvor jeg ikke synes Opel i den grad er overrepræsenteret i gadebilledet. Så jeg forstår det faktisk ikke, men kan bare konstatere, at Wedelslunds-træffet er et glimrende sted at forstå det tyske mærkes historie. Jacob Leth fra Youngtimer.dk, du kommer næste år, ikke?
Det nederste af dette gamle reklameslogan er desværre blevet ret utydeligt, men der står “det føles bare sådan”.
Min yndlings-Opel var en Commodore Coupe GS/E. I metalbrun. Selvfølgelig. I flot stand og simpelthen en rigtig lækker coupé, som jeg har svært ved at se man kan komme uden om – hvis man kan tage skyklapperne af og se bort fra image-faktoren. Dette eksemplar var desværre faldet i det Trommeslageren og jeg døbte “Fælg-fælden”, og var blevet forsynet med alt for store og alt for moderne fælge til bilen. Jeg synes det skæmmer den – og på netop denne bil hurtigt trækker den over i torve-rocker-genren. Som det vist hed, før der var noget der hed V-Max.
Jeg må have sådan en Commodore Coupé en gang. Basta. Og den må gerne være brun. Forden bag den var nu også en fin farve.
Trommeslageren identificerede yderligere en ret udbredt fejl ved mange af bilerne: Også udstødningen kunne være ude af trit med resten – det syndrom fandt vi ikke lige et mundret navn til. Men se herunder, så forstår I hvad vi mener.
Tydeligvis ikke en ret gammel udstødning. Men tydeligvis ikke den rette dimension.
Men så heller ikke mere gammelmandsbrok fra min side, for der var vitterligt mange rigtigt fine biler. Og som sædvanligt gik jeg i tankerne om, hvilken der var en favoritrolle værdig. Det var længe den sølvgrå Mercedes coupé, der står sidst i galleriet nederst. En værdig afløser for min ege. Og den så endda ud til at kunne køre og var til salg, også. Så var der en Pontiac Le Mans Sport – som også kunne købes. Arjh, OK – den var ikke i spil som en favorit som sådan, men jeg overvejede faktisk, om sådan en kunne være noget for mig. En gang. En helt afsindig flot Karman Ghia 1300 i den lækreste musegrå farve og uden de endeløse variationer af “se min originale fælg”-fælge, som langt de fleste VW’er var belemret med – uha, den var sindssygt flot. Ja, der var faktisk ganske mange, som Trommeslageren og jeg drøftede designdetaljer på.
Kræs.
Men ingen dvælede vi længere ved end den der nødvendigvis må blive dagens favorit: En BMW 600 – den første bil i galleriet nederst. Det tog lidt tid at forstå, hvad vi egentligt kiggede på, for vi lod os snyde ved første øjekast – men det var jo ikke en Isetta. 600 var storebroder og efterfølger og BMW’s første lille efterkrigsbil. Den blev en salgsfiasko og var kun i produktion i godt to år. Men det fandt vi først ud af bagefter. Det vi dvælede ved var de mange fine designdetaljer – i lygter, kofangere, vinduer, interiør. Og dens ufatteligt flotte renovering. Farven var original og ligeså iøjnefaldende som resten af bilen – og ejeren forsikrede, at den skam også kørte godt. Den kunne stadig nå sin maksimumfart på 100 km/t, men gik dog bedst ved 85-90 stykker. Parret havde været på Bornholm i den, fortalte de. Tjah, hvorfor ikke?
Således blev jeg også selv ramt af optimisme og ser frem til en sommerferie i en bil, der befinder sig bedst ved samme hastigheder. I den sikre forvisning om, at der er en klassiker til enhver bilentusiast, ethvert budget og ethvert formål. Og at enhver klassiker er bedre end ingen. For så kan man køre til træf som det her på Wedelslund eller alt muligt andet. Vel mødt derude!
“… låne Alfistas Alfa Romeo 1750 GTV.”
Dér var du heldig :-)
Sikker på, du ikke saboterede Retro-Volvo’en med vilje…??? ;-)
Den havde da ellers fået pænt selskab.
De uoriginale fælge er nu ikke så slemme, når blot de ikke ligner noget fra en Mexikansk Narkobarons Blæreslæde.
Den orange VW 1500 er nok røget lige lidt over den grænse i mine øjne.
Men det er ejerens personlige krydderi, på hans yndlingsbil.
Udstødningen vil jeg nok mere se som et mis-match, da udskæring og rørdiameter ikke harmonerer.
Kan udstødningens lydbillede forsvare det???
Selv havde jeg tidligere den holdning, at kun det vildeste Ragazzon duede på Alfa’erne.
Med tiden er jeg blevet mere afdæmpet og vil nu helst ha’ en bil, der er tyst ved crusing, kun et let gurglende snøft ved speederslip og mere afdæmpet dyb snerren ved acceleration.
Min erfaring er, at det mest forfærdelige lydbillede opnås ved, at sætte stordiameter udstødning på små motorer.
Aarrhhhaltså…nu må I lige….:>) De BBS-fælge passer da utrolig godt til Commodoren – tidstypiske er de også. Og udstødningen på Turbo-Escorten er da kun en lille smule større end originalt. Den originale udstødning på en Escort RS Turbo er jo i forvejen noget større end på en almindelig Escort.
Og en BMW 600 som favorit??? Det er da et herligt og nuttet lille køretøj meeen ligefrem at vælge den som favorit blandt alle de skønne biler???
Synes jeg:>)
Vedr. uoriginale fælge, så er det jo ikke det værste, der kan gøres imod en klassiker. De kan både skamsænkes, karrosseriet kan customiseres og meget andet fælt.
Så en anden fælg, kan ikke bringe mig i knæ, den kan jo hurtigt skiftes, til noget pænere/originalt. At det så kan være tudegrimt, er en helt anden sag, og personligt kan jeg da godt, have vilde drømme om et par tidstypiske “brede” Cromodora fælge, i 4,5×13″ på min lille Fiat :-)
P.S. Enhver ombygget og skamridt klassiker, er bedre end en klassiker, der er skrottet!
Jeg læser mellem linjerne at orginalpolitiet stak næsen frem på træffet.
Mht fælge, udstødninger og ændringer af karrosseri mm, vil jeg mene at der er en hårfin grænse.
Hvis ændringerne er tidstypiske og lavet med en god stil, kan jeg ikke se problemet. Det er rigtigt at skamfering er en synd og burde straffes for offentlig skue.
Men at bygge en Hot Rod, som den ville se ud i 1970, er vel lige så original og klassisk som en “standard” klassiker.
Kan blot bekræfte, at det var en god dag i godt selskab. Jeg gik rundt sammen med Kaptajnen det meste af dagen, og det var faktisk både hyggeligt og naturligvis meget informativt. Han fungerede i kraft af sine store viden (som til tider antager en nørdet detaljeringsgrad) på dagen som en form for organisk ‘augmented reality’-enhed, som jeg kunne spørge om løst og fast. Praktisk når man vil have flere oplysninger om f.eks. en Karman Ghia, en Porsche 912, en Opel Commodore, en Escort RS osv.
Originalpoliti-diskussionen vil jeg ikke blandes ind i og blot konstatere, at jeg af og til synes, at lækre klassikere degraderes af forkerte/ambitiøse/overdimensionerede/uæstetiske fælge. Og det samme med udstødning og andet. Deraf snakken om typiske ‘fælder’. At noget er uoriginalt er ikke pr. definition og automatik ensbetydende med, at det er skidt i min bog.
Tak for fin dag, Claus (og du må gerne køre lidt hurtigere i kortegen næste gang, så jeg ikke skal vente hele tiden…)
Claus var nok bare bange for, Alfaén skulle blive for varm! ;-)
Citat af Svanbjerg:
P.S. Enhver ombygget og skamridt klassiker, er bedre end en klassiker, der er skrottet!
Det er egentlig rigtigt. Rettirigtigt, som en tidligere borgmester fra Gladsaxe ville have sagt.
Indrømmer at der er et snert af originalpolizei i mig selv, der så også har en ikke-tidstypisk motor i sin bil. Men det er en, som er kommet i som erstatning for den oprindelige, som åbenbart gik til… Men mine to favoritter var dette par, som jeg ikke har oplevet længe. Sammen.
http://bilsportshistorie.dk/?attachment_id=997
Jamen jeg OPFANDT jo das originalpolizei!…. Sådan da! HOST ;-)
Nej – men jeg er stærk tilhænger at originale biler, i den betydning, at de er, som da de forlod samlebåndet, og ikke overrenoverede. Bl.a. derfor glæder jeg mig, når jeg ser på min gamle Simca´s originallak, og min Fiat´s originale kabine – Men ikke engang de to biler, er helt originale – i ordets pureste forstand, da der er små detaljer, der godt kunne være mere originale…
Forleden var jeg på Volvo museet i Hisingen, og selvom jeg ikke er til bilmuseer generelt, fordi bilerne normalt er tvangsindlagt, til en trist og stillestående tilværelse. Så frydede jeg mig over, at se biler der var taget direkte fra samlebåndet og kørt i depot, da de biler giver et virkeligt billede af, hvordan bilerne var da de var nye – En renovering, uanset hvor fin den end er, vil altid give et let sløret billede, af datidens virkelighed.
Men jeg fastholder mit udsagn: Enhver klassiker, er bedre end en skrottet ditto…
Har ikke sagt, at jeg opfandt det ….
Heller ikke jeg Morten – det var en joke…. ;-)
Det er strengt ulovligt at udgive sig for at være OriginalPolizei!
Hvor har originalpolizei egentligt bemyndigelse?… For sidst jeg var i “ViaRetroland”, gjorde de sig ikke særligt bemærket ;-)
Hmmmm… jeg kender en som blev doebt “Das Original Polizei” af sine naermeste bilbuddies for noget der velsagtens naermer sig ti aar siden….. ;-)
Tror vist nok det var der det hele startede!!