Efter en god nats søvn på Hotell Nostalgi slog vi øjnene op til et et fint motortema på værelset. Hotellet ligger på havnen ud til Vaattern søen – virkelig lækker location. Paul og jeg nød vores frokost på havnefronten, og blev hurtigt enige om at hotellet bød på en skæg forandring i forhold til din standard hotel oplevelse. Har du benzin i blodårene, så er det helt klart et “must-do” hvis du er på besøg i denne del af Sverige.
En fin lille bonus er den gratis entre til Motala Motor Museum, når man har tilbragt natten på hotellet. Museet er temmelig kompakt men også utroligt interessant med en yderst varieret udstilling. Det er heller ikke kun biler, men inkludere også en flot samling af klassiske motorcykler med sjældenheder fra bl.a. MV Agusta, Douglas og en underskøn Parilla 175. Men det var deres radio udstilling som virkelig fangede min interesse! Aldrig før har jeg set så gennemført en samling af smukke radiorør og fjernsyn fra “yesteryear”. Men bare rolig, det er stadig de klassiske biler som er i højsædet. Der er alt fra gårsdagens hverdagsbiler til rigtig eksotiske maskiner og de strækker sig fra starten af det 20. århundrede og helt op til 90’erne. Det er fascinerende hvor meget de rent faktisk har formået at få presset ind i bygningerne, og det er ligegyldigt hvilken retning du kigger i, og dit øje vil blive fanget af et eller andet bizart lille stykke automobilia. Paul og jeg brugte en god time derinde og kunne sagtens have blevet længere, men vi havde en aftale i den anden ende af byen…
Pauls eneste klage var at han måtte kører hver og en af dem!
Endnu en af mine små fetisch.
Velpakket.
Autentisk stemning.
Ejeren af Motala Motor Museum havde været så venlig at sætte os i forbindelse med et værksted som hed IsoPro. Værkføreren, en finne ved navn Seppo, og hans tysk-fødte mekanikker Peter, var begge helt vilde med den lille 66’er. Vi ville gerne lige have bilen på en lift så vi kunne inspicere udstødningen ordentligt. Sammen med Seppo og Peter fandt vi at hullet i bagpotten faktisk slet ikke var så voldsomt et problem, da der dårlig nok var hul igennem inderskallen af potten. Endnu! Men forrøret var lidt bukket hvilket fik udstødningen til at slå imod bagbrønden, og det sammensat med mit forsøg i forgårs på at stramme udstødningen op på en parkeringsplads med bilen parkeret med et hjulsæt oppe på en kantsten, havde åbenbart resulteret i en mindre end perfekt samling mellem midterpotte og bagpotte. Udstødningen blev udsat for lidt varme, der blev hævet, bukket og justeret, og til sidst så det hele meget bedre ud – jo altså, ud over at bagpotten selvfølgelig fortsat havde et lille hul. Med bilen oppe på liften, var det en oplagt mulighed for også at se nærmere på en lille olielækage vi tidligere havde bemærket omkring gearkassen. Skræmmende nok fandt vi at flere af boltene som holder gearkasse og motor samlet ikke var strammet helt til! Efter at have haft en topnøgle på stort set alt under bilen og toppet gearkasse olien op, føltes den lille 66’er fin og stram igen ligesom da vi først havde forladt Piteå!
Efter lidt kærlig omsorg var den lille 66’er en glad pige igen!
– hvilket unægtligt også smittede af på vores humør…
Vi trillede ud af Motala med vores BP kort over Sverige i hånden. Vi havde fundet det i handskerummet på den lille BMW, og det var trykt i 1970, men var også fuldstændigt som nyt! Men uanset den fine stand, så var det jo nok ikke helt “up-to-date”. Men det føltes dejligt autentisk og indtil videre havde det da ført os frem til vores destinationer. Vi var nu ude på nogle fabelagtige små landeveje og vejret viste sig fortsat fra sin bedste side. Men er det ikke bare typisk, det var tilfældigvis Paul som sad bag rattet da vi kom til turens mest snoede og ondulerende veje endnu! Landevej ‘205’ mellem Askersund og Laxaa var dybt underholdende, og den lette lille 66’er med sin omdrejningsvillige 1600 motor leverede “smiles per miles” i spandevis. Jo, jeg var måske en anelse missundelig…
Navigation med et BP kort af Sverige fra 1970!
Vi ankom ved Saab Car Museum i Trollhättan og til vores store skuffelse fandt vi at de havde luket på mandage. UPS! Måske skulle vi alligevel have planlagt tur og route lidt grundigere? Men tilfældigvis stødte vi på to kuratorer fra museet, som begge ville vide mere om den Derby 1600-2. En godt nørdet bilsnak senere og pludselig havde den lille BMW åbnet ellers låste døre for os! Saab Car Museum var den diamentrale modsætning til Motala. Det var stort, åbent og smukt designet. Men jeg kan umuligt sige at jeg fortrækker den ene over den anden da begge har deres egen charme. Men i Saab museet handlede det kun om bilerne – og sikke en samling! Om man ikke var Sab fan når man gik ind gennem dørene, så ville det da være frygteligt svært ikke at blive det inden man gik ud igen. Charmerende små to-taktere af enhver inkarnation, tidlig Turbo teknik, utrolige fabriks rally biler og futuristiske konceptbiler – de var her alle sammen! Jeg har altid holdt meget af den petite Sonett II, men også at se to af de kun seks producerede original åbne Saab Sonett, for ikke at nævne den formskønne 64’er Catherina, var ganske enkelt en fantastisk oplevelse!
Ur-Saab!
Enorm variation af et enkelt-mærke museum.
To af kun seks produceret…
Man må da bare elske udstødnings føringen på Erik Carlssons 1970 Saab V4 Baja 1000.
Saab Car Museum i Trollhättan
Da vi igen kørte fra Saab Car Museum var jeg helt sørgmodig over at bilindustrien fornyelig havde mistet denne innovative bilfabrikant. De er slemt savnet! Men en stor tak går ud til alle dem som holder gang i de klassiske Saab, i klubberne og i dette smukke museum.
Paul og jeg besluttede os for at få lidt flere kilometer bag os inden 1600-2 fik sig et hvil. Vi nåede Göteborg og havde dermed kørt 340km i dag, hvilket fik hele turen op på 1610km. Tanken om at checke ind på et fuldstændigt almindeligt hotel i dag var egentlig ikke noget vi så synderligt frem til, da både Tullgarn Slot og Hotell Nostalgi havde forkælet os slemt de to sidste nætter. Men humøret steg alligevel noget da vi parkerede 66’eren ved siden af en perfekt renoveret Volvo PV544 Sport. Bedst af alt var at den stod på gamle hollandske nummerplader, så vi var tydeligvis ikke de eneste som var ude på en episk roadtrip!
To klassikere som begge bliver brugt som det er meningen…
Jeg labber det i mig.
Anders og Paul, det er efterhånden ved at udvikle sig til sand Tour de Svensk motorhistorie I to er på. Aldeles læseværdigt og sikrer en passende mængde misundelse fra os der læser med. Ingen af de steder I har besøgt indtil videre har jeg selv besøgt, men kan se at jeg må få lavet lidt om på mine prioriteter i den nærmeste fremtid…
Kan du ikke fortælle lidt om Jeres erfaringer med den “nye” bil, hvordan udvikler Jeres forhold til vognen sig ? Kører den bedre efterhånden som den får tilbagelagt flere og flere kilometer ? Her tænker jeg på om motor og undervogn “løsner” op efter flere års stilstand eller beskeden brug.
Fortsat god tur og ser frem til flere opdateringer.
Skøøøønt! Håber i når til Hisingen i morgen – når i nu er i Volvoland! ;-)
Kan ikke droppe tanken om, at billederne fra Motala og Saab museerne illustrerer meget fint forskellene på 70-ernes og nutidens museums design.
Dengang – og det næsten som at stikke hovedet ind på Egekovs Bilmuseum – hobede tingene sig op, som på et andet kongeligt raritetskabinet fra 1700 tallet, kombineret med det man den gang kaldte samfundsrelevans, dvs. at tingene skulle ses i deres sociale brugssammenhæng; på bilværkstedet, ved tankstationen, hjemme i garagen eller på camping turen til Tyrol, hvorfor man udviklede små panoramaer. I dag – eller som på billederne fra Saab museet – isoleres tingene. Vi er igen tilbage ved den æstetiske nydelse af tingen. Bilen i sig selv som bil. Klare linjer, tydelige kontraster og fokus på det der skal fortælles om tingen.
Virkeligt fint at følge jeres on the road tur ned gennem motor Sverige.
Den her slags beretning, er min yndlings læsning på Via Retro. En historie fra det virkelige liv med en klassisk bil. Selv om jeg ikke kender personerne (overhovedet) eller bilen (særlig godt). Har jeg lyst til mere. Kan i ikke bare køre en omvej? Gerne lang. Det hele emmer af entusiasme, og dufter af olie og benzin. Helt for egen regning, vil jeg gerne opfordre andre, på lignende ture. Til at dele deres oplevelser med resten af os. Jeg forestiller mig, at redaktionen er enig.
Kør en omvej!
Jeg ville “synes godt om” hvis jeg var på Facebook.
Kørte selv til Höga Kusten sidste sommer. Får nu lyst til at drage afsted på ny. Men det bliver nok desværre ikke i en 1600 BMW.
Efter mer än 30 st SAAB har jag en stor plats i hjärtat för dessa. Nydanande, uppkäftiga och, oftast, trevliga att ha.
Förmpdar att ni skall till volvomuseet i morgon. Inte lika charmigt, men jag önskar fortsatt
God Tur
Bosse J.
Det er dejlig læsning…smiles per miles.
Blev januar 2009 inviteret til sammenkomst på Saab museet i Trollhâttan. Kørte i hård frost og sne i Alpinen. Klassikere skal bruges som det er meningen.
Jeg ved så ikke helt om jeg skal sige velbekommen til sætningen om… “en stor tak går ud til alle dem som holder gang i de klassiske Saab”. Men jeg gjorde med Saab´en hvad jeg kunne før den brændte hul i stemplet.
Men dejlig læsning er det da …dream came thrue.
True…
Måske kunne vi lave en roadtrip stafet, så vi skiftedes til at køre ture og holde stafetten kørende henover sommeren?
Jeg stemmer for, at de tager en omvej, omkring Nordkap og giver os fortællinger hele vejen :-)
Er en Scirocco ikke bare en utrolig smuk bil ? !!!
@ Ole JAGmann: Det er da bare en totalt genial idé med en Via Retro Road Trip Stafet henover en sommer. Skal nok planlægges lidt, men da en oplagt mulighed til næste sommer! Hvad siger redaktionen???
I kører bare, gutter! Så finder vi en form på det.
Spiste Volvo PV544 Sport mon BMW og chauffutter?
Ikke helt… Dag 5 afsnittet kommer på kl. 22 i aften
Stay tuned…
Der sover jeg, men så er det noget at glæde sig til, når den nye dag gryer.