Hvad sker der, hvis en fransk designer slår sig løs på interiøret i en halvfjerdser-Ferrari? Noget ret fantastisk, synes jeg.
Tristan Auer blev Årets Designer i det franske magasins Maison&Objet prisuddeling i efteråret 2017 – en mægtig stor ære for det man på dansk nok ville kalde en indretningsarkitekt. Æren indebærer blandt andet, at vinderen får lov at lave sin egen særudstilling i centrum af en kæmpemesse i Paris, og midt i Tristan Auers udstilling stod – en brun Ferrari 308 GT4.
Det var hans egen, og den brugte han til at vise et nyt hjørne af sit designtalent: Haute couture på bilinteriørs. Nu har man selvfølgelig ikke en 308 GT4 hvis ikke man er bilentusiast, og det er Auer, der har haft flere klassiske biler, herunder denne Ferrari. Det specielle ved hans Ferrari er, at han i forbindelse med renoveringen af den byggede interiøret radikalt om.
Det kender vi jo godt, os der har klassiske biler. Det er ikke altid interiøret er helt ligeså lækkert som resten af bilen. Jeg mener, enhver klassiker overbeviser som regel med et ydre design, der ikke findes magen til blandt moderne biler – men hvis interiøret nu er billig knirkeplast, statisk elektrisk stof og afdankede dørbeklædninger, så trækker det ligesom den samlede oplevelse ned, ikke? Og mangen en klassikerentusiast skifter jo rat, lægger ekstratæpper i, opgraderer sæder og flotter sig nogle gange endda med ny loftsbeklædning.
Men hvis man er klassikerentusiast, indretningsarkitekt, franskmand og har så god smag og et talent som Tristan Auer, så stopper man ikke dér: Han startede faktisk helt forfra med interiøret i sin Ferrari. Det er en ofte brugt talemåde, men i Auers tilfælde er det helt bogstaveligt. Hvordan skulle det ideelle interiør til hans Ferrari 308 GT4 se ud? Og her må man jo tage med i betragtning, at bilen er brun – den måske nok allerbedste farve til en GT4, efter min beskedne mening.
Det kan man selvfølgelig diskutere, men man kommer jo ikke uden om at GT4’eren er en rigtig halvfjerdserbil, og da årtiet også er blevet kendt som “det brune årti” (hvilket der jo var noget om), så virker det særdeles passende i mine øjne.
Apropos øjne: Man kunne jo tro, at sådan en fransk designer kun ville tænke på, hvordan noget ser ud – men ikke Tristan Auer. Hele årsagen til projektet og til at han ser, at der overhovedet er et forretningsområde her er præcis den forbeskrevne fornemmelse af, at interiøret i mange klassikere ikke matcher det ydre. Og det er en fornemmelse. Den kommer ikke via øjnene alene, men i kraft af duften, berøringen af interiøret, lyden af det. Her mente Auer, at hans GT4 kom til kort: Den var immervæk navnkundige Ferraris billigste model, og selvfølgelig emmede den ikke af håndsyet luksus ligesom motoren, gearkassen og Bertone-formerne.
Og så gik han eller i gang med et bogstaveligt talt blankt stykke papir. Og det første han lavede derpå var slet ikke skitser, men et såkaldt “moodboard”: En visuel fremstilling af den fornemmelse, som det færdige resultat skal udtrykke. Han brugte blandt andet nedenstående som inspiration, kan man læse sig til:
Hvis jeg skulle sammenfatte det i eet ord, så ville jeg nok bare stamme “lækkert”. Men det er lidt fattigt, ikke? Heldigvis prøvede Auer selv, og kom frem til disse ord:
Hvilket selvfølgelig stadig er alt for lidt til at beskrive en bils kabine. Men ovenstående var også udelukkende mentale øvelser for at definere tonen, stemningen, ånden. Og først derefter kunne skitseringen begynde.
Så blev det mere konkret i forholdt til det færdige udseende: Materialerne skulle, for at ramme den helt rigtige fornemmelse, være en blanding af læder og stof – hvilket nogle GT4’ere så vidt jeg ved også fandtes med. Men ab fabrik var det måske en blanding for at spare! Det var det ikke i Auers tilfælde, må man forstå.
Men ovenstående var stadig bare en skitse. Hvordan skulle det laves i praksis? Ja, der greb han til en god gammel metode med at bruge en model af GT4’eren, og så blev der ellers klippet og klistret i 3D – men på den gammeldags facon.
Først da Auer var tilfreds med det gennemgående design, både på den visuelle side og på produktionen, så gik skrædderiet i gang med opgaven i fuld størrelse. Da han jo er designer og ikke skrædder, så foregik selve produktionen hos en række samarbejdspartnere, alle franske. Og det skal siges, at bilen på dette tidspunkt var blevet renoveret og lakeret, så de undervejs altså kunne se den tomme brune skal, som det hele skulle passes ind i.
For at gøre en lang historie kort: Som det fremgår af billederne herunder lykkedes det i meget overbevisende stil at få det skræddersyede moderne interiør til at passe ind i den klassiske bil. På en måde, ovenikøbet, så jeg nødt til at gentage det fattige ord “lækkert”. Jeg har aldrig set et federe og mere gennemført interiør i nogen halvfjerdser-Ferrari – eller måske i nogen halvfjerdserbil overhovedet. Og det er jo ikke fordi standardinteriøret i en GT4 er uden evner – men man fornemmer jo bare straks, at den moderne fortolkning ikke ligefrem er bygget på et stramt budget.
Alligevel synes jeg næsten den allerstørste bedrift er, at en udenforstående næppe vil opdage, at kabinen ikke er original: Det grundige forarbejde har gjort, at “harmoni” er et nøgleord for fremtoningen – både i selve kabinen men også i dens relation til resten af bilens brune halvfjerdserkiledesign. Det eneste sted jeg synes det er kammet over er i den matchende rejsetaske og tegnebog – dem ville jeg nok bare spare væk.
Jeg er vanvittigt imponeret over denne samhørighed og mener at mange tunere kunne lære meget af Tristan Auers projekt. Og han mener altså, at der er et marked for det, og har allerede lavet en DS, en Delage, en Abarth og arbejder på (selvfølgelig) Porsche også. Prisen fremgår ingen steder, men jeg har en klar fornemmelse af, at vi er ovre i afdelingen for “hvis du skal spørge, så har du ikke råd”.
Det forhindrer dog ikke, at den brune Ferrari kørte sig direkte ind i min drømmegarage. Ja, der var modellen sådan set i forvejen, for en GT4 er allerede en lækker vogn, det er klart. Men har man stadig trangen til at bibringe klassikeren et personligt præg, som mange jo vitterligt har, så er det her nok den mest forfinede måde jeg nogensinde har set det gjort på.
Hvad siger de kræsne læsere om denne måde at modificere en klassiker på?
Less is more…. Herligt når der er tænkt over tingene, dog giver jeg dig ret i at rejsetaske og wallet, er lige en tand for meget?
Personligt er jeg ikke så vild med stoffet på de store flader , men igen det er jo en smagssag.
Lækkert, meget lækkert!
Ja, det må man sige der er her, @dan-wils : Der er ikke meget overladt til tilfældighederne. Jeg er helt vild med midtertunnnelen beklædt med ruskind i fuld længde og på alle flader – i hvad der ligner superlækker kvalitet.
Hvis det var MIN bestillingsopgave, så må jeg dog tilstå, at jeg ville have fjernet radioen fra dens originale placering: Det forstyrrer simpelthen mit øje, når den sidder placeret lodret og i længderetningen som her.
Meget lækkert og dejligt 70’er materiale valg, der mangler kun hessian.
I stedet for taske og tegnebog ville jeg have lavet et outfit.
Brunt Tweed jakkesæt med ruskinds forstærkninger og matchende læder kørehandsker… – og sko.
Min begejstring skyldes måske også, at jeg gerne havde set, at min Mercedes SLC havde dette interiør i stedet for dens fuldlæderkabine:
Beklager, men jeg kommer altså til at tænke på artiklen fornyligt om de nymodens Fiat 500. Nu har de moderne fimsede indretningsarkitekter åbenbart også møvet sig ind på Viaretro…..
Du skal ikke beklage, @westmus – men gerne forklare: Synes du denne 308 GT4 er fimset?
Det franske ord ‘avec’ som fremgår af skitserne flere steder betyder ‘med’ på dansk. Det bruges også på restaurant, når der serveres kaffe ‘avec’. Jeg kunne godt tænke mig at tage min gamle bil ‘med’ til et designfirma og slippe dem løs på indretningen. Tænk, om man have råd til den slags? Og bagefter, når die Originalpolizei så kaster sig over resultatet og med janteloven under armen kommer med deres bemærkninger og med sigende blikke kommer med hentydninger og spørgsmål til prisen. Biler med ekstra eller ‘avec’ kan være endog meget svære at holde pengene hjemme på.
@carsten-w ja, ombygninger osv. kan godt trække prisen ned. Det er klart.
Men der er forskel på at ombygge en Rolls med spoilere og BBS-fælge og så at lave et håndsyet interiør, der passer til en given bils sjæl og alder.
For nogle år siden var jeg selv en politimand, men jeg er efterhånden blødt lidt op. Men det kræver NATURLIGVIS at de indgreb, der er lavet på en bil, er smagfulde og ikke overgjorte. Men det er selvsagt meget subjektivt!
Anyway, jeg forsøger at sige, at en bil med et “personligt” touch i min bog ikke nødvendigvis er mindre værd.
@claus-ebberfeld Er der forresten ikke noget om at din Renault 5 GT Turbo har sådan et haute couture interiør?
Det er hans bil og hans penge så han må gøre lige hvad han har lyst til. Om det er vellykket? Smag og behag…min smag siger nej tak med stort N. Det virker altfor rustikt og med en rædselsfuld kontrast mellem ru og glatte flader. At han så har smækket alcantara eller ruskind på hele instrument panelet gør heller ikke noget godt for mig. Det er faktisk en af de 70´er tings som jeg ikke er særligt glad for (heller ikke på min Esprit og Eclat´er). Foretrækker glat læder… og dele læder…hmmm…det er jo kun hvis man ikke har råd til fuld læder at man gerne vil det. Det interiør (orginalt?) der er længere oppe i teksten løber jo cirkler omkring det som han har lavet. Hvis det endelig skal være dele læder pjat ville jeg langt hellere sætte min bagdel i det som Ferrari lavede selv. :-)
I øvrigt blev interiøret på en 308 GT4 ombygget lidt mere synligt på Bertone 308 GT4 Rainbow…heller ikke en succes i mine øjne..
Hmm, smag og behag er mere forskellig end jeg troede! Man lærer hele tiden, for jeg var egentlig overbevist om at alle ville elske det her.
Jeg er ellers enig med @thomas-pedersen såvidt, at det originale i en 308GT4 slet ikke er ilde – det skrev jeg vist også? Men jeg foretrækker også i originaludgaven dellæder/delstof-udgaven, og det så brun som mulig – jeg ved det også fås i blåt, og det er ikke rigtigt lækkert. Når det så er sagt, så foretrækker jeg så LANGT det her Tristan Auer-interiør.
Jo, @ole-jagmann , det er helt rigtigt: Min Renault 5 GT Turbo havde haute couture-interiør. Men det har jeg skiftet ud til fordel for en originalkabine! Det var fint håndværk, men det var ikke tilrettelagt efter et moodboard lavet af en indretningsarkitekt med god smag! Der var blandt andet elementer af rødt til den røde bil, og det går som bekendt ikke.
Jeg har det stadig. Måske kan det komme i en sort Supercinque engang…jeg har jo den der lille modificateur indeni mig engang imellem.
smukt eller ikke smukt – kan altid diskuteres. Men ualmindeligt upraktisk kan der vist ikke være tvivl om. Bare tanken om hvad der kan samle sig af døde insekter, fluelort, bussemænd og snot rester i det der ruskind/alcantara efter en uge og et par tusinde km gennem Alperne – får mig til at miste lysten til at sidde bag rattet. Fransk i en nøddeskal.
Super lækkert. Den kombination gør den næsten mere lækker end en 308 GTB…
Jeg kommer til at tænke på den lejlighed jeg boede i 1976-1979. Der var kokostæpper, brunt træværk og gulbrune vægge. Det var smart DENGANG, ligesom brunt fløjl på møbler og tøj. Så jeg ville ikke have valgt et sådant interiør til en bil/Ferrari. Jeg er blevet vaccineret mod brunt, beige og nougatfarvet.
Ah, @peter-cocopelli – er det med skidtet i stofsæderne ikke mest en indvending, hvis den skal bruges som børnetransporter? Det er derimod helt rigtigt, at det er hér læder har sin styrke :-).
Indrømmet dog, jeg har aldrig haft en bil med ruskind – mangel i min opdragelse. Så jeg aner ikke hvordan det er at holde. Har dog altid været fascineret af instrumentpaneler med ruskind øverst. Dejligt refleksfrit.
Og så ikke et ondt ord om fransk!
Er brunt fløjl ikke moderne mere, @kjeld-jensen ?!?!?
Sæderne med dørbeklædning og himmel er sådan set ok.
Men som @claus-ebberfeld skriver, ville det have været en god idé at gøre noget ved radioplaceringen. Typisk italiensk at placere den, så skidt og møg kan falde lige ned i kulbane-potentiometeret – KRKK … FRRTTT … lyder det, når man skal skrue op og ned for lyden.
Men sexet og sexet – egentlig får kardantunnellen med radio mig mere til at tænke på en gammel Scania Vabis bus – sådan lidt gammeldags hyggelig coachbuilding. I højre side var der en sofa på langs, hvor man kunne sidde og hyggesnakke med chaufføren undervejs.
Overskriften fangede mig selvfølgelig, emnet fint, og det er en dejlig bil, dét ved jeg.
Isoleret set ser håndværket rigtig godt ud. Men så går det da helt galt f.eks. med baby-lorte-brunt lige i synsfeltet med nervøst ruskind. Dertil hessian lignende struktur og farve i stoffet på sæder og dørsider. Jeg troede grøn og brun velour var det værste, men det her tangerer. Ja, det er rigtig nok en fimset indretningsarkitekt med præference for klunketiden, der her har været på spil. Hvis D’herrer dertil iklæder sig et par brune fløjsbukser, matchende cardigan og et par brune kørehandsker, så er katastrofen fuldkommen, og jeg vil vædde på, at flirteriet fra samme køn vil antage uanede højder. Det er så langt fra at være Ferrari, som det kan være efter min mening. Kabinen skal selvfølgelig være som den viste originale, og bilen rød eller sort.
Nej tak.
Jeg skal da vist til at søge optagelse i det der originalpolizei.
Og, dog. Jeg har lidt at gøre medet vestjysk museum for gamle radio og tv apparater.
Vi taler tit om hvorvidt de skal se ud som nye, eller skal de have brugsspor, forandringer
og den slags. Jeg er ofte i tvivl.
Hø, min bedre halvdel kom lige forbi og så, at jeg bladrede igennem billederne.
Nej, hvor ulækkert med brunt velour på instrumentbrættet – det mangler kun en terning i samme materiale der hænger ned fra bakspejlet :-) … var hendes kommentar.
Det er ikke velour, @alfahahn , I to store ignoranter :-): Det er ruskind. Man kan kende forskel ved at man ikke laver terninger i ruskind.
Men jeg føler mig mere og mere fornærmet på den brune brigades vegne: Det er de samme toner min Mercedes SLC arbejder i – og nej, det er heller ikke velour!
Ruskind eller velour – gør ingen forskel.
Det synes jeg du skal spørge din bedre halvdel om, @alfahahn – eller måske hellere nabokonen!
Nu har jeg tilfældigvis en bil, der er væg-til-væg-beklædt med velour, og mens jeg synes det er ret fedt, så overvejede jeg da et kort sekund hvad det mon kunne koste at køre min Alpine ned til Auer (vi skal jo alligevel til Le Mans…) og sige “gør den brun i ruskind”! Jeg er ret sikker på, at det vil klæde den.
Ellers tak, den uldne ru overflade på tweed passer ikke rigtig til bilsæder: Der vil hurtigt opstå blanke slidte pletter (derfor har mange tweedjakker også skindforstærkinger f.eks. på albuer)
Det virker som en fiks idé fra starten, der er ført hele vejen igennem designprocessen uden objektivt at “kill your darlings”, som ellers er meget sundt, når man arbejder med den slags.
Som et unika, der kun er den ene af, kan det nok lige gå an.
Jeg synes det minder lidt om VW “Jeans”: En tøhø-skæg idé, der nok kan skabe noget opmærksomhed, men ikke nødvendigvis er særlig god.
Så vil jeg hellere gå HELT ud af tangenten, som Bikermotel-Morten f.eks. gør med sine Mad Max motorcykler ?
@claus-ebberfeld , det ligner jo en fætter til den brune Triumph TR3 fra en tidligere artikel. Tror indtrækket have gjort sig bedre hvis det have fået noget kontrast i en eller anden retning fra lakken. Ligesom jeg er sikker på noget glat sort læder (gerne med blanke metal ringe i sæderne) sammen med den brune lak have fået det til at ligne en sportsvogn med bare en smule maskulinitet. Der er intet i vejen med farven brun, men brunt i brunt på en bil …og sgu da slet ikk’på en sportsvogn.
Materialet er ikke tweed, @jakob356 – jeg synes faktisk jeg læste et sted at det var cashmere, men det kan vist heller ikke passe.
Jeg kan godt se pointen med at noget kontrast havde været godt, dog – det plejer også at være et af mine mantraer. Men undskyld mig, jeg blev bare lige forelsket, og så ser man ikke den slags.
Dog synes jeg denne er uendeligt meget bedre tænkt end den brune TR3, @westmus . Der var jo nærmest ingen nuancer i, og det er der jo netop her – i både materialer, farver og mønstre.
Brunt i og på en sportsvogn vil jeg nu fastholde kan fungere fint – se herunder. Men det er ved at gå op for mig, at det ikke er alle der er ligeså fascinerede af brunt som jeg :-)
@Claus, brunt fløjl moderne, næh, det tror jeg ikke det er? Men interiøret i din SLC er lige i øjet, i modsætning til den stakkels Ferrari.
Forøvrigt et fint billede af rutebilen fra min barndom.
Jeg er en følelsesladet person i mit forhold til biler, og al den her snak har givet mig en helt usigelig lyst til en brun bil. Gerne med ekstralækkert interiør, uanset at det nok ikke bliver fra Tristan Auer.