Kan du næsten ikke vente med at komme ud at køre i den klassiker? Så slå ventetiden ihjel og forventningerne ned med grundige opremsninger af alle de ting, der var irriterende – også da de var nye.
Det er selvfølgelig en tysk reportageserie, det er klart – men motorjournalisten (sådan een MÅ det være!) er fair nok og slår ned på kryds og tværs af nationaliteter: Se videoen allernederst i artiklen, og nyd værtens knastørre afleveringer af kritkken på perfekt tilknappet tysk. Vesttysklands egne store sællerter går ikke ram forbi: Boblen, Golf, Ascona, Taunus – ja, selv den perfekte Mercedes W123 får en sur kommentar med på vejen, fordi der ikke er plads til hånden mellem døren og sædeindstillingen. Joeh, det er den slags petitesser man skal ned i med sådan en Mercedes.
Se hvor glade de er – de har nok ikke prøvet at indstille sæderne under kørsel.
Så er det straks værre med Alfasudens sikkerhedsseler, der sidder så en bagsædepassager kan fange sin fod i den, og således falde ud af bilen. Det kan jeg nu huske også var tilfældet i vores gamle Volvo 240, men intet var åbenbart gennemtænkt i de gode gamle dage. Langt de fleste biler får skældud for ikke at have plads til den ellers lovpligtige advarselstrekant og forbindingskasse, på en Scirocco kan man ikke kontrollere olien på en varm motor uden at brænde hænderne og på økonomibilen 2CV koster det fire gange mere end på at Golf at skifte de forreste bremser, mens Peugeot 104 får virkelig hån for at man ikke selv kan skifte kilerem på den, da det kræver specialværktøj at løsne generatoren. Det var også interessant at høre en slags accept af, at “alle biler kan jo strande på et tidspunkt”, mens det straks er værre, hvis trækkrogen til slæbetovet er svært tilgængelig – som på en Ascona.
Et atf de smukkere steder at strande med sin Ascona – men hvor sidder trækøjet?
Mest tankevækkende var det dog at høre (frit efter hukommelsen) at “de fleste biler skal have skiftet toppakningen i løbet af deres levetid, og det plejer da heller ikke at være det store problem”. Hvorpå Peugeot 304D får hug for, at dén kræver motoren ud for at lave sådan en sølle rutinereparation. Hva’be’har’?
Lidet aner hun, at motoren skal ud for at skifte toppakningen.
Jeg ved snart ikke om jeg skal grine eller græde: Jeg mener udmeldingen om toppakningen gjaldt 1978-årgangen, men ganske få år derefter begyndte der da at komme motorer, der kunne køre nærmest hele deres liv uden skift af toppakning. Og indrømmet, det er da et fremskridt, som jeg og mange andre er glade for: Jeg synes for eksempel selv jeg har skiftet toppakninger nok på min gamle 1963 Triumph.
Udover den meget tidskrævende reparation af forbremserne fik 2CV også kritik for at sædernes befæstigelse var underdimensioneret.
Omvendt kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad motorjournalisten ville have sagt, hvis han vidste, at det i dag kan være særdeles svært at skifte en pære, og at mange faktisk anbefaler at lade værkstedet gøre det. Han klagede i 1978-årgangen over, at det medfølgende værktøjssæt ofte var af for ringe kvalitet, men jeg er i tvivl om der overhovedet ER værktøj med længere? Skifter folk selv hjul i dag? Tændrør? KAN man det?
Alfasud fik kritik for monteringen af seler, og det undrer mig, at de ikke nævnte rusten – for det havde de opdaget med Golfen.
Det kan da godt være, at datidens biler ikke var perfekte. Eller rettere: De VAR de ikke. Men i dag er det ligegyldigt, for vi har dem som klassikere med et ganske andet formål end dagligdags brug. Så der går MEGET længere mellem bremseskift, toppakninger og sikringer, og charmen og køreglæden og designet og historien bliver alle meget vigtigere end trivialiteterne. Og charme, det har de masser af: Fra en brun Kadett D til en gul Alfasud over en grøn Mercedes W123 til en lyseblå 2CV. Jeg kan lide dem alle, og lever gerne med deres fejl og mangler.
Ja, endda det faktum, at der i mange tilfælde er kommet endnu flere til, end dengang de var nye. Den tyske motorjournalist ville gå amok – men jeg glæder mig allerede til at komme ud at køre i mine klassikere, inklusiv deres fejl og charme og særheder.
Ha ha, også sjovt med de biler, der er uegnede at ryge i, fordi askebægeret er for lille og dårligt placeret…
Jamen, det er da også for dårligt, @soren-w: Min Jaguar XJ12 havde askebægre ved alle pladser – også hvis man var fem undervejs. Så må bagvedkørende have troet, at V12’eren sang på sidste vers!
Jeg kan i øvrigt ræsonnere, at de 70% af læserne ikke forstår tysk :-).
@Claus Ebberfeld som 100% flydende i tysk må jeg bare sig tak for den virkelig fede video! Den er bare indbegrebet af gode, gamle Vesttyskland.
Og jøsses…nogle af de folk kan noget med deres udseende. Meget få mænd kan bære et overskæg, men procentuelt betragtet er var de vesttyskere sgu godt med.
Og fedt, at der klages over dårlige askebægere!
Velbekomme, @skaanning. Så håber jeg du har bemærket, at der er en hel serie af dem – god fornøjelse. Jeg noterede mig i øvrigt, at i kommentarerne er der flere, der nærmest anser klippene som satire – hvilket det jo slet ikke er. Jeg håber da at folk reflekterer lidt over det, og jeg synes da for eksempel ikke man kan grine over det med askebægrene, hvis man selv har en bil med to kopholdere, der hver tager en stor Cola.
Gud ved hvad journalisten ville mene om en moderne bil, der laver en automatisk katastrofeopbremsning for en knallert, der er kommet for tæt på – mens han er ved at tænde en cigaret. Situationen ville i værste fald jo kunne antænde hans overskæg.
Det med 2CVen blev så ændret i 1981 da alle fik skivebremser, og det siges at klodser kan skiftes på et kvarter og uden at pille hjulene af…Og hvad pokker er en toppakning? DET kender 2CV folket ikke til :-D
Jeg skal udskifte venstre forreste blinklys-pære på en Fiat Barchetta. Der skal man først fjerne luftfilteret og derefter op på en lift og skifte den fra neden – men det er en kønt designet bil.
I Motors test af fen nye Vauxhall Victor i slut tresserne klagede de over adkebægrene i fordørene sad ud for friskluftdyserne. Så der fik man også “tømt” askebægret.
Jeg er ret vild at en Opel Manta lige har et hul i handskerummet til at tage sig af husnøgler og den obligatoriske pakke smøger – der må være nogen der har bandet ret meget over det.