Register

15 + 13 =

A password will be e-mailed to you.

Verdens næstbedste mærkeserie: Esso Metro Super Challenge

Da Gruppe B blev forbudt i rally efter 1986-sæsonen, så tænkte en gruppe briter alternativt.

Mærkeserier giver ofte godt race, da bilerne i sagens natur er ens. Og ja, den bedste mærkeserie nogensinde må være Procar, hvor verdens bedste racerkørere mødtes i BMW M1’ere som opvarmning til Formel 1-løb. Her gik alt op i en højere enhed, især fordi også bilerne i sig selv var virkelige lækkerbidskner: BMW M1 er allerede som gadebil den fedeste BMW der findes (min mening…), og som Procar var den yderligere racetunet og så vild og voldsom ud. Det hører med til historien, at hele Procar-serien primært opstod, fordi M1’eren skulle have et sted at køre race. 

Det er nøjagtigt det samme med Esso Metro Super Challenge. Det var en kraftanstrengelse uden lige for Austin Rover at få konstrueret og bygget deres gruppe B-bil, men efter tidlige tests i 1983 var på de klassisk britisk vis først klar til VM-rallies i 1985. Det allerførste løb, det britiske RAC Rally, gav Tony Pond en tredieplads, men den gode debut var en enlig svale. Peugeot 205 T16 og senere Lancia Delta S4 var i en anden liga, og Austin Rovers satsning på en sugemotor viste sig at være en fejl: Der skulle trykladning til i Gruppe B.

Og da så hele Gruppe B blev nedlagt, så var der altså lige et par hundrede Metro 6R4, der pludselig så ud til at blive overflødige. Så dannede en gruppe ejere i 1987 “6R4 Owners Club”, og derudaf opstod i 1988 så “Esso Metro Super Challenge”, en serie kun for MG Metro 6R4. Nu var bilen selvfølgelig en rallybil, og den slags løb i sprintformat udgjorde hovedparten af serien, men der var også flere baneløb, herunder to meget store supportløb under det såkaldte Birmingham Super Prix, hvor hovednummeret var Formel 3000. 

Indrømmet, der har været flere gode mærkeserier igennem årene, og udover Procar så må Renault 5 Turbo Cup og for Porscheentusiaster Porsche Super Cup står højt på listen. Eller hvad med Jaguars utroligt kortlivede Intercontinental Challenge kun for deres XJ-R 15? 

Men for mig er det altså Metroen altså bare SÅ meget Gruppe B i en nøddeskal, og en bil der rummer ALT det, som jeg synes er spændende ved klassiske biler: Teknik, brutalistisk æstetik, lyd, historie, succes og fiasko. Og de skulle køre godt, hvilket jeg ville elske at efterprøve i praksis. Indtil det sker, så må jeg nøjes med at se på gamle klip fra Esso Metro Super Challenge, og håbe på, at jeg i løbet af sæsonen møder et par stykker ude til træf, udstillinger eller events.

Helst det sidste, for Metroens suge-V6’er på otte tusind omdrejninger er en af de bedst lydende rallymotorer nogensinde. Klik herunder for at se og høre mere:

6 kommentarer

  1. Kai

    Jeg kan bare virkelig godt lide den slags biler (80’er biler?) hvor man bygger bredt undersideruderne, og evt smasker en vinge på, et sted ude bagved. Taget og profilen er genkendelig fra gaden og naboens indkørsel, resten er som en af de drenge man ikke måtte lege med.
    Jonni Smith: https://www.youtube.com/watch?v=it_Z6lTbSnw

    Svar
  2. Nold

    Ååh ja! for at citere salig fru Duerlund: Det er kakao for trommehinderne!

    Svar
  3. henning Hjorth

    Har engang ejet en MG Metro! Lille , fin bil med 1275 motor! Det var lidt irriterende med fælge i mm størrelse! Så vidt jeg husker, var det kun Michelin der lavede dæk til den! En størrelse midt i mellem 12 og 13 tommer!
    Kan se at fællesskabet med 6R4 er ret begrænset (taget, forruden og grillen! He-He )
    Nu er der jo kun en lille måned indtil vi igen må køre i vores gamle biler! Glæder mig allerede!
    Hilsen Henning Hjorth

    Svar
  4. Claus Ebberfeld

    Det er det nemlig, @nold.

    Måske er forruden på en 6R4 lettere, @henning-hjorth…men det er i hvert fald sikkert, at foråret nærmer sig!

    Svar
  5. Soren W

    Sjovt med den 6 cylindrede v-motor i Metro 6R4. Den er kraftigt inspireret af Fords succesfulde V8 formel 1 motor, og har 90 graders V mellem cylindrene. Jeg kan forstå at man siger at 60 grader er mere optimalt for 6 cylindrede motorer, og 90 grader er mere optimalt for 8 cylindrede motorer? (I min garage overholder de også de gængse regler med vinklen mellem cylindrene). 90 grader for en V6 skulle give ustabil gangkultur ved lave omdrejninger? Sjovt, når motoren endte i superbilen Jaguar XJ220. Har den ujævn motorgang ved lave omdrejninger? Men den er måske så meget superbil, at det er ligemeget? (Jaguar er jo ellers kendt for silkeblød gangkultur?)
    Det samme siges at have været et problem for Citroën SM, der jo var udstyret med en 6-cylindret udgave af Maseratis V8. Den skulle som en af børnesygdommene have lidt af dårlig motorgang ved lave omdrejninger, hvilket gik ud over dens image som en silkeblød Grand Tourer. Men de 6-cylindrede motorer endte senere i de “små” Maseratier. Var det også et problem der? (Nå, bare lidt småfilosofiske lørdags-tanker herfra…)

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.