Skal man spørge sin kone før man køber bil?
Jeg er stadig på messe i Essen, og som udstiller skal vi selvfølgelig sælge biler. I den proces hører man mange gode historier, kommer i mange spændende situationer og ser mange fine billeder af biler som folk har stående hjemme i garagen og ikke vil sælge. Og hører selvfølgelig også den med, at “jeg skal lige spørge min kone”.
Mit store spørgsmål i dag er, om man nu også skal det? Jeg oplevede den helt nye situation for mig, at manden sammen med mig ringede konen op og spurgte hende. Nu kender jeg jo ikke mandens kone, men selvom hun faktisk lød meget sympatisk kunne jeg som bilmand tydeligt høre, at hun faktisk ikke kunne bidrage med en døjt i det bilkøb, da manden vidste meget bedre end hende, hvad det lige var han var i gang med.
Bilen var en drømmebil for ham, han havde haft billeder af den på sine vægge i firmaet i næsten ti år, han havde rådført sig med en eller flere uafhængige eksperter og herunder inspiceret bilen i timevis, han havde søgt i årevis efter den, han havde pengene og her stod bilen så.
Det lød i telefonen ærligt talt på hende, som om hun helst var fri for at blive spurgt. Tænk lidt over det næste gang I kigger på bil og vil spørge konen.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Numerologisk afdeling anbefaler: Maserati 450
Vi har en Zagato Mostro Barchetta med på vores stand, een ud af fem åbne udgaver af coupéen, der første gang blev vist i 2015. Den har Maseratimotor og både dén og navnet Mostro skylder den Maseratis oprindelige racrbil 450 fra 1956.
Der blev lavet ni, og Zagato lavede karosseriet til en coupé. Meget speciel – og endnu hurtigere. Desværre var ingen af dem videre stabile og faktisk var motoren nærmest FOR kraftig til resten, så 450’erne var aldrig specielt succesfulde.
Sjovt nok fik bilen ikke øgenavnet Mostro på grund af sit design, for de åbne barchettaer var faktisk ganske smukke biler, mens man mere kan diskutere coupéen herunder. Øgenavnet skyldtes nærmere, at 450 var et monster at køre. Hvilket bare gør dens legende endnu større og understreger, at man aldrig rigtigt kan have for mange kræfter. Selv når det faktisk ikke virker.
Ugens Fund: 1972 Opel Kadett Caravan til 40.000
Simpelthen på grund af historien og de to billeder: Een ejer før sælgeren, og det var hans farfar. Jeg får en tåre i øjenkrogen. Og det er en fed bil. Mere behøver jeg som stornostalgiker ikke:
Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncen her: Opel Kadett Caravan
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens Grafik
Numerologisk budgetafdeling: Mercedes 450
Det gode ved denne forkortelse er, at man kan vælge mellem flere forskellige biler: SL, SLC og S-klassen. Pragtfulde biler allesammen, og i kraft af den kvalitet og teknik de udviser giver alle utroligt meget bil for pengene. Min favorit er SLC, og jeg savner engang imellem stadig min gamle. Find een med en god farve og lev halvfjerdserdrømmen ud:
Den med konen er vanskelig! Der kan være en klar fordel i at lufte tankerne om den næste bil med fruen, så er der en chance for at hun også vil bruge den, og det er jo sjovere at kunne få hende med på en køretur. Men hvad der er gået galt på billedet af den gule E-type ved jeg ikke? Har konen lige vundet en Bodil, eller har hun loge taget manden i at køre rundt med sekretæren? Og nu vil hun skade ham med et hårdt slag fra en billig stenfigur?
Vedr. konen: Hvis man har fælles økonomi, er det nok klogt at spørge! Men alt det der praktiske bør man jo nok have vinget af, INDEN man drager og leder efter drømmebilen.
Min egen kone glæder sig over min glæde for biler, og hun har en generel interesse for design af alt muligt. Men dybest set er hun ligeglad med, hvad jeg køber. Hvilket gør mange ting lettere!
Har en god ven hvis kone også er ligeglad. Men der er dog een ting, hun nedlægger veto mod. Manden skal ikke køre rundt i en postkasserød bil! Det er for fimset, flamboyant og åbenlyst, siger hun.
Er til dels enig.
Alternativt ugens fund budget hverdags klassisker
https://www.blocket.se/annons/dalarna/honda_1_6/108127633
@Skaanning – lige netop derfor kører jeg rundt i en blå og ikke en rød…😬
@Soren W suveræn fed bil! Har set den før, men må igen sige at den er overlækker. Specielt farvekombinationen. Det holder 110%.
Hvis bilen skal købes af fælles økonomi så er man moralsk forpligtet til at tage partneren med på råd. I min aldrende velbjærgethed er det sådan at jeg står for hus, forsikringer og bil, mens mine kone tager sig af føde og aviser.
Bil og kone. Kone og bil.
Jeg var så heldig, at jeg allerede ret tidligt i vores kæreste-forhold fik foræret en 1:18-model af den Europa, jeg gik og fablede om konstant. Og (også) på den måde stod det jo ret klart, at hun var en keeper. Efter nogle år hvor det var blevet til snakken og model 1:1 ikke helt havde materialiseret sig, allierede jeg mig med et andet medlem fra Lotusklubben, som kom forbi og gav hende en prøvetur i sin bil. Derefter var det en smal sag, at få lov til at gå på jagt efter bilen.
For et par år siden købte jeg en Morris 1000 på auktion, fordi hun havde forelsket sig i den model rundt omkring på englændertræffene vi kom på. Det var godt nok ikke aftalt, at vi skulle have sådan en, tværtimod havde jeg i årevis udelukkende haft mandat til at komme hjem med en Jaguar XJ. Men jeg var tilgivet efter 5 minutter. Og havde jeg spurgt på forhånd, var det nok blevet et nej.
Min fars 450SL – SÅ dejlig en bil
Selvfølgelig skal man vende et køb med sin ægtefælde uagtet hvordan man har sin økonomi.
Hvis man har en person man deler livets glæder og sorger skal man da tale tingene og argumenter for/imod igennem om ikke andet fordi du kan falde død om det sekund du parkere bilen indkørslen. Så er det pludseligt ægtefældens problem.
Mon ikke også at det for mange af nutidens klassiker købere er en nyopstået interesse. Eller det er i hverfald en hobby de tidligere ikke har haft råd til i familien. Hvorfor det ikke er en underforstået rettighed for far at have en større sum penge stående låst i noget gammelt jern ude i garagen. Så den fundne køretøj bliver lige klappet endeligt af med “chefen”, for at undgår nogen efterfølgende sur stemning i hjemmet. Som vi kan set at overstående kommentarer findes der jo f.eks åbenbart “blacklisted” farver. En moderne Skoda er f.eks også fuldstændigt no-go for min gamle mor. 😄
Jeg kunne ikke finde på ikke at klappe et muligt bilkøb af med min hustru. Dispositioner af flere tusinde kroners størrelse gnaver jo ind i den fælles beholdning. Hun har heldigvis god smag (den minder om min), så vi bliver altid hurtigt enige. Der er ikke veto på farven rød herhjemme. Min røde Vespa PX200 har hun ligefrem forbudt mig at sælge. Vi kører også mere end 80 km sammen på den om året. Men hun nedlægger veto mod US biler – dem finder hun for store. Og små er de i hvert fald ikke.
Mine forældre købte i 72 en Kadett sedan i samme farve som ugens fund. Som 7 årig var jeg vild med farven – og kunne godt lide bilen. Og så var den kraftigere end vor beige Mascot 850.
Carsten Goth , den med størrelsen på amerkanske biler kan du ellers let få afdebateret ved at vise fruen det billed Stefan flere gange har postet herinde af hans “store” Pontiac parkeret ved siden af nogle moderne mini biler. Det billed viser meget tydeligt der er sket noget med størrelsen på biler generelt.
Det er nogen gange nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse. Jeg havde flere gange foreslået en Alfa Romeo 916 Spider, men både kone og især døtrene vendte tommelfingeren nedad. Jeg endte dog med at følge min egen mavefornemmelse og i påsken 2021 kom jeg hjem med en. Det hjalp at solen skinnede og kalechen var nede. Det tog kun en enkelt køretur (til hver) og så var Spider accepteret. Det er den første bil hvor konen har sagt at den var sjov at køre i.
Hvorfor kan jeg ikke skrive kommentarer?
Det med at tage konen med på råd vedrørende bilkøb kan har jeg ikke og aldrig haft Har købt de biler jeg vil have og er hun utilfreds så tag cyklen Men kun 2 af mine køb har hun vist utilfredshed med Min Alfa Romeo Spider og Iveco autocamper som jeg har haft i 25 og 10 år Konen er skiftet med en som ikke har indflydelse på bil valg
Vi har fælles interesse i de “gamle” biler, så kunne aldrig finde på at købe, uden at vi var enige om det.
Det kaldes for kærlighed og respekt for hinanden i min verden.
@Juhle, Ja og held!
Ja, det bør man gøre. Jeg har dog købt 3 biler uden at spørge først, og efterfølgende blevet tilgivet.
I går var det dog ved at gå galt. Jeg havde budt på en bil på BaT, en meget fin AR Giulia TI 1600 Super. Da der var kort tid tilbage, var jeg højestbydende, og tænkte, at jeg trods alt lige måtte vise bilen til konen. Dét faldt ikke i god jord, Sådan en har du jo haft, det ligner en Lada, den vil jeg ikke køre i osv. Nå, jeg blev (heldigvis) overbudt, og den gik til meget mere, end jeg havde lyst til at betale. Så nu er der igen ro i lejren :-)