Register

5 × 2 =

A password will be e-mailed to you.

Det er faktisk en sandhed med modifikationer, men lad os bare hoppe med på startåret som værende 1968.

Modifikationen består i, at Martini i motorsport dengang ikke hed Martini Racing. Ja, det hed faktisk slet ikke noget, for den spæde start var stort set bare et klistermærke bag på en Porsche – og på mærket stod der bare Martini. Men jo, det var godt nok i 1968 og Porschen var den skønne 910 herunder:

Dette er en 1:18 skalamodel af bilen fra 1968…

…for jeg kunne ikke finde gode billeder af originalen bagfra.

1968 var det første år hvor sådan noget irrelevant reklame som for eksempel alkoholiske drikke var tilladt, og markedet skulle lige finde ud af hvordan det kunne bruges. Klistermærket på Porschen blev udvekslet i bytte med nogle dæk eller reservedele, og det var jo nærmest amatøragtigt. Så ingen kan have forudset, at Martini skulle blive et af de mest genkendelige og berømte mærker i motorsport, herunder blive stærkt associeret med Porsche. 

Dén forbindelse blev meget offentlig, da vardens dengang bedste langdistanceracer, Porsche 917, blev udsmykket med Martini Racing-bemalingen. Og som ethvert barn i hele verden vandt vandt 24-timersløbet på Le Mans i 1971 med 917 nummer 22 i netop den bemaling. 

Det bliver ikke større.

Nu havde Porsche jo dyrket motorsport med deres biler siden mærkets fødsel, men altid i de mindre klasser. Den generelle sejr i Le Mans var med til at løfte Porsche op til at blive dét de er i dag – en verdensmagt indenfor sportsvogne. Nu var Martini jo heller ikke en ukendt drik, og distilleriet Martini & Rossi blev grundlagt helt tilbage i 1863 i Torino. Men der er ingen tvivl om, at deres vermouth havde næsten ligeså meget gavn af samarbejdet med Porsche, især da det grafiske design på de succesfulde racere udviklede sig ud af sit eget spor og undervejs fik sin egen identitet. 

Jeg har altid selv været meget begejstret for Martinilooket på 934, men vi har sikkert alle vores favotitter.

Det virkeligt geniale især for Martini er også, at Porsches racersucces med biler i disse farver førte til flere særudgaver af gadebiler, der ligeledes glimrede i vermouthfarvene. Hvis man er stor entusiast af bemalingen (og originalitet), så er den gode nyhed også, at disse biler er væsentligt billigere end racerbilerne i de samme farver – for jeg tænker ikke man kan finde en original Martiniracerbil fra de gode gamle dage til under fem millioner kroner?  

Men Porsche lavede skam både en 911 Turbo og en 911 Carrera (og måske endda også en SC? Det er jeg ikke helt sikker på) i gadeudgaver, og her slipper man væsentligt billigere. Bevares, turboen koster nok stadig over en million, men se den lige engang – vildt fed, ikke?

Og man kunne jo godt tro, at det kun var klistermærker, men der hører faktisk lidt mere til en rigtig Martiniudgave – og det er faktisk her det bliver virkelig lækkert. Porscheingeniøren Dr. Fuhrmann er mest kendt for sine berømte racermotorer, men han var også manden bag nogle efter sigende specielt ergonomiske sæder, som efterfølgende selvfølgelig bare er blevet kendt som Fuhrmannsæder. Det var meget dyrt ekstraudstyr i 911’eren og sæderne var ret funky i sig selv – men se dem så lige når de er spiffet op til Martini Edition:

Skål, siger jeg bare! Jeg er godt klar over, at looket her næppe er efter alles smag, men helt ærligt kan jeg meget bedre lide det end selve den vermouth, der lægger navn til hele dette cirkus. En 911 Turbo Martini Edition ville være en af mine foretrukne Porsche overhovedet. Men at finde en med Fuhrmannsæderne vil kræve tålmodighed.

Det vil ikke blive meget nemmere at finde en Carrera i Martini Edition, men den bærer det også fint og er som sagt noget billigere:

Men det virkelige Geheimtipp, som tyskerne siger, er at også Porsche billigste model 924 fandtes som Martini Edition. Sandt at sige har jeg aldrig set een i god stand, men de må da findes og der er jo en øvre grænse for hvad en 924 kan koste – selv i denne fineste specialudgave. Her nøjedes Porsche heller ikke bare med klistermærker, så interiøret er bestemt både festligt og lækkert og om noget mere stilsikkert end en 911 med Fuhrmannsæder.

Hvis den skal være ægte, så bemærk lige plaketten bag på kardantunnelen: Lækkert Porsche samlerobjekt med en god historie og masser af succes bag sig. 

Og selvfølgelig skal den være ægte: Man drikker jo heller ikke kopi- og pseudo-Martini, vel? Skål og god fredag!

(Fotos: Porsche m.fl.)

10 kommentarer

  1. Claus N

    Jeg har altid syntes godt om Martini-udsmykningerne. Så gør det en lille smule mindre, om den er hjemmelavet eller ej på en vogn, som officielt aldrig har haft Martini-udsmykning. Ligeså med Gulf-udsmykning. Det ser bare for fedt ud!

    Personligt ville jeg dog aldrig selv lave det, hvis ikke det er originalt.

    Svar
  2. Soren W

    Ja Martinis sponsorat og bemaling af racerbiler er legendarisk. Og som Claus N skriver ovenfor, så kan nogle smarte Martini striber pynte på mange sportsvogne, selvom jeg, lige som Claus, nok ikke selv ville dekorere en “forkert” bil med det. Så det går kun på Porsche, Lancia og..? Den lyseblå og orange Gulf stafering er næsten mere legendarisk på Porsche 917, men holder overhovedet ikke på mere almindelige biler, eller motorcykler, eller møbler, eller… – Det er jeg bare så træt af…
    …men ærgerligt at Campari ikke har været en lige så ikonisk sponsor, for det smager altså bare så meget bedre… God weekend…

    Svar
  3. Claus Ebberfeld

    Min kollega har lige fået Martinistriber på sin hvide Porsche, og det SER faktisk godt ud – og forholdsvist rigtigt, fordi mange 911’ere kørte med noget lignende. Men jeg ville ALDRIG sætte Gulf på en Opel, @claus-n. Eller andet, der aldrig har kørt med Gulf.

    Alfa Romeo havde også et par Martinier, @soren-w – eksempelvis den her:

    Svar
  4. jewer

    Jeg synes der skrives som om 1971 var første gang Porsche vandt Le Mans generelt med en 917. Det var også en 917 der vandt i 1970 – fandt jeg ud af tilbage i 2016 da netop dén deltog i ét af løbene i forbindelse med Spa Six Hours.

    Svar
  5. The Real Stig

    Martini har opportunistisk shoppet rundt blandt forskellige motorsportsmærker. Sågar Lotus har haft mærkerne på bilen.

    Svar
  6. John Skov Larsen

    Nu er det jo weekend, så et mere kulørt indslag er vel på plads:

    Lancia Martini Powerboat

    Teknologi: 2 stk. motorer med tilsammen 1120 HK, leveret af FPT som er Fiat koncernens udvikler og producent af nye motorer. FPT leverer motorer til alt fra små personbiler til lastbiler

    Link: https://barcheamotore.com/boat-lancia-was-born/?lang=en

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.