Mulighederne er mange – det er bare at vælge.
I princippet kunne det sagtens handle om biler i sig selv, da vores klassikerhobby er så skønt indrettet, at man unaset om budgettet er på 30.000 eller tre millioner kroner sagtens kan finde en klassiker: Det er bare at vælge, der er biler til alle. ViaRETRO har for år tilbage taget stilling til det svære valg, og er kommet frem til, at enhver klassiker er bedre end ingen klassiker. Så enkelt er det.
Overskriften i dag handlede dog mere om de mange ting man kan køre til, når man nu har en klassiker. Og jeg kom lige til at tænke på det denne weekend, da den virkelig viser, at sæsonen er kommet godt igang: På samme søndag foregår to af årets store begivenheder – Klampenborg Galopbane åbner sæsonen og det samme gør Klub ViaRETRO. Da det ene er på Sjælland og det andet på Langeland og begge spreder sig over hele dagen kan man ikke være med begge steder – heller ikke selvom man har flere biler!
Og der er i øvrigt sikkert mange flere ting på søndag, ligesom der jo er to dage i weekenden: Når denne Weekend Matiné Nr. 454 udkommer er jeg på vej til Cars and Coffee i Odense, og gud ved hvor mange af den slags der finder sted rundt om i landet.
Min pointe er, at det bare er at komme afsted – ligegyldigt til hvad, for alt er bedre end ingenting. En klassiker der ikke kører er som et rockband, der ikke udgiver LP’er eller holder koncerter: Så nytter det ingenting. Men kører du i denne skønne weekend din klassiker ud i det danske landskab, så vil du nyde det, din bil vil have godt af det og alle de mennesker du møder på din vej vil sandelig også få en oplevelse ud af det.
Så, jeg skal afsted: Vi ses derude og god weekend!
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Til Classic Days Berlin over Volvograd
Af Michael S. Lund
Sidste år var vi også til Classic Days Berlin og blev så begejstrede, at vi besluttede at gentage det. I år tog vi landevejen, i stedet for motorvejen, for at få et indtryk af Mecklenburg-Vorpommern, der undervejs byder på byer og landsbyer, hvor tiden nærmest har stået stille … og på store skove og vådområdet Mecklenburgische Seenplatte, som er fyldt med søer og vandløb.
Det betyder selvfølgelig, at det tager længere tid, så vi besluttede at tage over med færgen Gedser-Rostock og overnatte på et østersøhotel på den pommerske kyst, for at få en hel dag til at køre til Berlin ad landevejen. Egentlig var det planen, at turen skulle foregå i 2 x Volvo 1800, men på grund af pludselige elektriske problemer i dem begge, endte vi igen i Mercedes W116 350SE (kaldet ”Hindenburg”). Da dagen var omme, blev vi enige om, at Mercedesen var et godt valg – med sin større komfort og den dæmpede gurglen fra V8’eren ude foran – ligesom det også gjorde, at vi kunne skiftes til at tage rattet undervejs.
Som allerede nævnt kørte vi igennem landsbyer, hvor tiden nærmest havde stået stille, og det betød, at vi var tilbage til DDR-tiden for mere end 30 år siden (eller endnu længere tilbage), hvor vi f.eks. oplevede, at der stadig var brolægning fra en svunden tid, som Mercedes-affjedringen i øvrigt opsugede overraskende godt. Midt på dagen var vi nået frem til Waren (Müritz) og fortsatte – efter en passende frokost – videre sydpå, ind i delstaten Brandenburg.
Målet inden Berlin var Waldsiedlung Wandlitz … eller ”Volvograd”, som stedet blev døbt af folkeviddet i DDR. Waldsiedlung Wandlitz opstod som følge af folkeopstanden i 1953, hvor mange østberlinere rasende protesterede over forholdene i DDR. Med en ”hjælpende hånd” fra Sovjetunionen blev ordenen genoprettet, men det havde sat nogle tanker i gang hos “folkets tjenere” i politbureauet, som ellers hidtil havde holdt til i Berlin-bydelen, Pankow. Måske var luften lidt bedre på landet …
Og apropos luft, så ville en beliggenhed uden for byen også lægge lidt ”luft” til befolkningen – som jo kunne blive utilfredse igen! Waldsiedlung Wandlitz blev derfor opført og stod klar til indflytning i 1960. Politbureauet rykkede ind, og et af medlemmerne var Erich Honecker (den senere partileder) og hans kone Margot (Die Blaue Hexe). Ved at se på billedet og samtidig få at vide, at hun ikke var den mest elskværdige person, er det ikke svært at forstå tilnavnet.
Vel ankommet til Waldsiedlung Wandlitz/Volvograd, stillede vi bilen udenfor og gik ind i enklaven, som i dag rummer et genoptræningscenter. Erich og ”Die Blaue Hexe” boede i huset på Habichtweg 5 (det hed den ikke dengang, men Volvograd er i dag som nævnt et genoptrænings- og rekreationscenter), der ganske vist er et stort hus, men ellers uprætentiøst.
Det tilnærmelsesvis uprætentiøse gjaldt også bilerne, som Erich Honecker – og det øvrige politbureau – lod sig transportere i, de ca. 20 km fra enklaven ind til Palast der Republik og kontoret på Under den Linden. Valget faldt nemlig først og fremmest på Volvo 264 og 760, der blev forlænget til formålet, og det var derfor dem, DDR-borgerne primært så landets ledere i … eller hvad de nu så, da ”folkets tjenere” for det meste foretrak at gemme sig bag grå gardiner undervejs. Derfor blev Waldsiedlung Wandlitz hurtigt ”omdøbt” til Volvograd, selvom der også fandtes et antal forlængede Citroën CX Turbo 2 Prestige.
Vi tog selv den samme rute indover Alexanderplatz og videre ad Unter den Linden, hvor det genopbyggede Hohenzoller slot ligger i dag, i stedet for Palast der Republik.
Derfra videre til målet, Kurfürstendamm, og Classic Days Berlin, som finder sted på den ca. 1,2 km afspærredestrækning fra omkring Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, under platantræernes kroner. Vi havde booket det samme hotel som sidst og kunne næste dag træde direkte ud blandt de klassiske biler. Desværre støvregnede det lørdag formiddag, og er der noget, som kan skrue ned for klassiske bilaktiviteter, er det regn! Heldigvis klarede det op om eftermiddagen, hvilket fik både antallet af biler og besøgende, der var kommet for at se på, til at gå op.
Jeg valgte at nyde en god frokost, mens den sidste regn stilnede af … en god gedigen omgang Matjesfilet nach Hausfrauer Art, som er salte sildefileter i flødedressing med æbler, løg, syltede agurker og dild, hvortil der serveres pillekartofler.
Således rustet var jeg klar til for alvor at gå ud at se på bilerne – nu i tørvejr – og lagde ud med nogle biler fra den berlinske karrosseribygger, Rometsch, som bl.a. lavede nogle cabrioleter baseret på VW Type 1 i 1950’erne.
Berlin lå jo midt i DDR, med den vestlige del som sin egen ø, hvor centrum netop var området omkring Kurfürstendamm. Berlin er også centrum for “ostalgi” (et begreb, der bruges om nostalgisk længsel efter østtyske forhold), og det så vi flere eksempler på, når det kom til udvalget af biler … med bl.a. et par forlængede 264’ere, hvor de tidligere ejere netop var bosiddende i Volvograd.
Der var også eksempler fra det daværende Sovjetunionen: GAZ-13 Chaika, GAZ-21 Volga og ZAZ 968S (fra Ukraine).
Der var måske visse urealiserbare drømme om en Mercedes 600 blandt beboerne i Volvograd, for hvordan kunne man køre i en bil, som vel netop var det ultimative symbol på skørlevned fra klassefjenden i Vesttyskland, det havde være nødvendigt at opstille det antifascistiske forsvarsværn imod?!?
Men der var selvfølgelig også masser af andre biler; til glæde for eksempelvis Opel-entusiasterne var der indtil flere at se på, bl.a. Opel GT
Og hvad med denne: Bitter CD (Coupé Diplomat – baseret på Opel Diplomat B, som havde De Dion bagaksel!) 5.4 – en tiltalende bil, produceret i bare knap 400 eksemplarer.
Da jeg så denne her Porsche 356 SC, begyndte jeg straks spekulere over, om jeg ikke burde have sådan en på et tidspunkt …
Apropos Porsche 356, så var der jo – takket være bundpladen – mulighed for lidt karrosseribygning for at skille sig lidt ud, som dette eksemplar er et godt eksempel på.
Ak ja, bare et enkelt eksemplar af Volvo 1800 under træerne denne gang (det ville have set fint ud med et par til!!), men denne enlige svenske svale var til gengæld en flot grå Jensen-bygget P1800, når det nu skulle være …
Mens vi er lidt i ”får i ulveklæder”-genren, var der et ægte et af slagsen, nemlig dette flotte eksemplar af den brasilianske VW SP2, med 1,7 liter motor (65 hk) opboret fra den 1,6 liters motor fra VW Type 3. Forlygterne er umiskendeligt fra VW 412.
Det er efterhånden sjældent at se en Borgward Isabella, men endnu sjældnere er Deutsch cabriolet-udgaven, der her ses i et fint eksemplar.
Blandt de besøgende var der flere danskere, som spottede den grønne Mercedes W116 350SE med de danske nummerplader, og endnu engang måtte vi konstatere, at vi var de eneste fra Danmark, der var kørende til Classic Days Berlin i klassisk bil.
Hvordan mon vi får ændret på det? For både arrangementet og byen er en god kombination at besøge.
Måske vi i ViaRETRO skal gå i tænkeboks og arrangere en ”grænseoverskridende” tur til næste år? En tur som jo ikke er længere, end de klassiske biler godt kan være med. Lad os få nogle kommentarer til et sådant arrangement, så vi kan få en fornemmelse af stemningen!
Ugens Grafik
Ugens Fund: 1975 Opel Kadett til 30.000 kroner
Når jeg nu i lederen havde skrevet, at man kan finde en klassiker uanset om budgettet er på 30.000 kroner eller tre millioner, så tænkte jeg, at jeg hellere må bakke det op med fakta. Hermed gjort:
Stofsæder, tromlebremser, perioderigtig farve, chrom, manuelt gear og helt generelt bare enkelhed på hjul. I en kvalitet, der igennem årene har bragt tilrige familier fra Skjern til Skagen og fra Tønder til Ticino. Også i enliters udgave som her.
Nej, det er ikke et ildsprudlende monster, men nærmere en cocktail af kondenseret sympati og de gode gamle dage sat på hjul. Lad være med at bygge så meget som en møtrik om på den her – men hvis den gver smag for klassikerlivet, så gå selv videre med en GT/E, Manta 400 eller Maserati. Eller hvorhen din klassikerlyst nu fører dig.
Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen hér: 1975 Opel Kadett
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Javist er jeg da godt klar over, at alle raske drenge drømmer om den her Kadett. Men så lade være med at købe Ugens Fund og find en GT/E i stedet!
Numerologisk afdeling siger “Big Block”.
7,4 liters slagsvolumen, kalder vi det på kontinentet. Men i denne Matiné taler numerologisk afdeling amerikansk, og 454 kubiktommer er det samme og selve navnet på Chevrolets Big Block-maskiner. Jeg har før skrevet, at jeg ikke er færdig med amerikanske V8’ere – og også, at jeg ikke er færdig med Corvette. Og sandelig om ikke den kombination findes.
I flere udgaver, endda. Men oppe i min perfekte drømmeverden har jeg allerede taget stilling, og min Big Block Corvette skulle være af den anden generation, den såkaldte C2. Sandt at sige tror jeg ikke, at Big Block-Corvetten har væsentlige fordele frem for den “lille” (jeg kan ikke helt tage 5,7 liter alvorligt som værende en “lille” motor…), men det er heller ikke det praktiske ting det handler om. Big Block’en er bare den største, og når man kører Corvette handler det faktisk meget om at have den største. Så at sige.
Hvem var det i øvrigt der skrev, at det bare ikke duer med røde dæksider? Det er hermed modbevist.
Og svaret på det med de tre millioner kroner: Ferrari 365 BB
Jamen, det skal vi da også lige have med. Bevares, med den slags budget er mulighederne endnu flere, men lige denne weekend er det heldigvis nemt, fodet skal være den herunder:
Det er en 1975 Ferrari 365 GT4 Berlinetta Boxer, og der er i den bedste farve til modellen, Verde Germoglio. Nej, farven er ikke original til denne bil, og den er malet i 2022 og ingen af delene er normalt lige sagen på en klassisk Ferrari. Men jeg er ligeglad: Farven er genial til bilen, jeg er forelsket og hvis jeg tilfældigvis kommer til godt med penge indenfor de næste otte dage, så lover jeg at købe den (hvis den altså ikke bliver alt for dyr!).
I det mindste er dollarkursen i min favør, hvilket er relevant da den står i Amerika og i den kommende uge er på en onlineauktion på Bring-a-Trailer. Desværre allerede budt i 200.000, men som sagt er mit fiktive budget her tre millioner kroner, og så går det jo nok alligevel. Se annoncen her og drøm bare videre: Ferrari 365 GT4 Berlinetta Boxer
ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael S Lund.
God weekend
Fantastisk ide med en grænseoverskridende ViaRETRO tur. Vi er med næste år i Berlin!
Elsker Kadett C-modellen – er et meget vellykket design
fin ide m grænseoverskridende tur
Jeg er med på grænseoverskridende køreture, gerne til Italien.
Det er jo ren luksus med stort udvalg af lokale “træf” og cars & coffee, men så er køreturen nærmest reduceret til en transport til & fra. Vi skal rigtigt ud og køre.
Forleden så jeg en aldeles smuk klassisk bil til 2,5 mio.kr. Efter præsentationen tænkte jeg på, om man fik for 2 mio.kr. større køreglæde i sådan en. Vi var flere der mente, at små velkørende sportsvogne på et meget mindre budget, sagtens kunne give større køreoplevelser – og så talte vi pludselig om Renault 5 :-)
Jeg vil nyde at køre min Aston Martin DB6 Mk2 Vantage manual LHD Eur specs hjem fra Uk på mandag, og inden da er jeg kørt op til Spring Concours denne weekend i Duxfold sammen med ca 500 andre mærkebiler….
@michael-valentiner-branth, jeg håber du fik skudt et par fotos af det der – så kender jeg et internetmagasin, der har spalteplads til dem…
@alfahahn, det gør man ikke: Jeg har prøvet nok forskellige biler til at kunne sige, at værdien ikke har noget med køreglæden at gøre – og min Alpina understreger det hver eneste dag for mig. Når det er sagt så er der selvfølgelig mange andre faktorer, der vægter forskelligt for forskellige klassikerejere, og det gør jo debatten uendelig. Og Gudsketakoglov for det!
Yes, fin ide med en lille tur til det store udland. Vi er med!
Jeg var til træf ved JP Group (HowdiAudi) i Viborg i dag. De producerer pladedele og meget andet til klassiske Porsche, VW og andre. Der var rundvisning i fabrikken i dag, en imponerende virksomhed. Vejret var jo perfekt, så der var sort af spændende biler og mennesker.
En lille kommentar til numerologisk afdeling: 454 motoren kom først i 69 så vidt jeg husker. Jeg er sikker på at Bigblock i C2 var på 427 kubiktommer.
God tur til Langeland i morgen 👍
Som Claus skriver, gælder det om at komme ud at køre. Da jeg i dag satte mig bag rattet i 911’eren, så jeg, at triptælleren stod på 111 km. Så meget … eller rettere så lidt … stod den på, efter jeg nulstillede den for en måned siden efter 5 måneders stilstand. Der er noget at indhente, og det starter netop nu i denne weekend på Langeland og Sydfyn!
@mmslund, vi ses i morgen!
Yes, @oluf, du har fat i noget. Den første Big Block i Corvette C2 kom i 1965 og var ikke 454, men kun 396 kubiktommer – sølle 6,5 liter! Og så kom 427’eren året efter, og havde altså næsten 7 liters slagvolumen. Den forblev den største motor i C2’eren. 454’eren kom derimod først i Corvette C3.
Den kan jeg så til gengæld en god historie om: Jeg var for mange år siden (cirka 2002, tror jeg) på Jyllandsringen med min 1147 kubik lille racer-Triumph Spitfire til en trackday for klassiske bil. Og der var blandt mange andre biler også en Corvette C3 Big Block i deltagergruppen. Vejret var ret blandet, og i løbet af en regnfuld session lykkedes det mig i løbet af få omgange at overhale Corvetten med en omgang. Det syntes Corvettekøreren var ganske godt gået, da hans motor immervæk var seks gange større. Han gjorde så endnu større øjne, da jeg senere i en tør session igen overhalede ham med en omgang!
I forlængelse af den tidligere kommentar om, at køreglæde ikke har noget med bilens værdi at gøre. så lærte dén dag mig at køreglæde heller ikke har noget med motorstørrelse at gøre.
Men jeg vil nu stadig gerne have en big block!
What a terrific article and set of photographs – my compliments @michaellund. Such a variety of really interesting classics, as well – too many to single out almost, though the Bitter is one of several that stand out for me.
Your W116 looks superb, though I’m not sure naming it after an exploding airship is the best idea… ;-)
Cross-border trips are indeed fun – I’ve done one in each of my BMW 2002 and Mercedes C123 – and besides that Berlin is a cool city, the drive there would certainly be interesting; it’s been several years since I drove across the old DDR, once to Berlin from the West, a couple of times from Berlin to Poland. It looks like there are still plenty of relics from those days.
At køre, er at leve…
Som Alfahahn skriver, så er kortegekørslen til kaffe-træfs nærmest mere reglen end undtagelsen..
Bevares, jeg skal bestemt ikke gøre mig til dommer for hvordan man går til klassisk bil, men for mit eget vedkomne, så opfyldes det på langturene, om det er udenlands eller i baghaven.
Sidste weekend, blev til knap 800 km af biveje på Sjælland i den lille 208 Turbo..
Kommende uge går turen til Milano, ad snoede veje, dog i en lidt nyere, men efter min egen mening, et design ikon, der i første aftapning stadigvæk er helt sin egen.. R8 V8 Manuel.. Det bliver er køre-kalas..
Det ligner alletiders forårstur i direktørbilen, Michael og Christian!
Tak for fine inspirerende billeder.
– Og en ægte 356 har da et gulv, som en del af monocoque konstruktionen, men med “bundpladen” tænker du nok på en gammel Folkevogn? Som man således kan ombygge, så den på afstand ligner en Porsche… Ja det hele er meget forvirrende. Men alt KAN vel egentlig lade sig gøre, hvis man har evner nok ;-)
Herligt, at man kan få ægte (ikke replika) nummerplader fra 1970’erne med til den Opel! Dog ikke lige passende til bilens årgang, men uvurdérlige alligevel :-)
At male en ellers fin Ferrari kermit-grøn svarer til von Hornsleths graffiti på Ducati motorcykler, det dur ikke i min optik. Lamborghini Miura er den eneste bil der kan bære en Scandal Verde, og den er hidsig. Findes også i gul og orange – og den ser forrygende ud i alle farver. Så lad Miura’en om dén grønne farve, please :-)
Mange tak for kommentarerne til forslaget om at lave en “grænseoverskridende” ViaRETRO-tur. I første omgang er tanken at lave en tur, der kan nås på en forlænget weekend, som har fokus på at køre, men med forskellige indslag/muligheder på vejen, der tilfører det en passende bredde, som også kunne være attraktive for evt. partnere at være med til.
I’m glad you liked the article @tony wawryk, Bitter CD was also my favorite. We’ll try to organize another tour next year and combine it with some new drop-in visits.
Det er måske forkert udtrykt @Jakob356 , men det er ikke 356-replikaer, jeg tænker på, men den kendsgerning, at mange karrosseribyggere byggede for Porsche med udgangspunkt i 356: Beutler, Drauz, Glaser, Karmann, Reutter mm.
Det var vist mig, der skrev det med røde dæksider, og jeg mener stadigvæk at det er fjollet. Til gengæld er jeg helt med på et delebilsprojekt med den Verde Germoglio BB365’er. Mega fed farve til den…
@alfahahn, din von Hornsleth-analogi holder ikke, da den grønne farve jo faktisk er flot til Ferrarien. OG fandtes til modellen, selvom der efter sigende kun blev lavet éen i den farve. En von Hornslethmalet Ferrari Berlinetta Boxer ville ikke være nogen af delene.
Når det er sagt, så ville jeg heller aldrig selv male en Ferrari om i andet end originalfarven. På den anden side ville jeg heller ikke (lidt hypotetisk…) købe en rød Ferrari. Men jeg ville ikke være bleg for at købe en bil, hvor en anden HAR gjort det – ligesom her: Det er perfekt! Du kan selv tage al rosen (som vil være i overtal) og til de sure miner kan du bare sige “det er den forrige ejers skyld”.
@claus e “den grønne farve jo faktisk er flot til Ferrarien” – Det må være for egen personlig regning, og smag er forskellig. Jeg synes faktisk den er tudegrim, neongrønt passer ikke til den bil, og til de færreste generelt. Basta :-)
@alfahahn, det er klart at det er min personlige holdning, ja – men jeg kan regne ud, at jeg ikke er den eneste der kan lide farven (som jeg nu ikke vil kalde neon, men måske bare “forårsgrøn” – det kan sikkert også diskuteres) eftersom bilen solgte for 432.000 USD her i weekenden: https://bringatrailer.com/listing/1975-ferrari-365-gt4-bb/