Mercedes-Benz og deres imageforandring
Jeg har flere gange spøgt med, at jeg efterhånden er blevet gammel nok til at køre Mercedes. De klassiske af slagsen, selvfølgelig. Men dermed bliver det også mere rigtigt, da Mercedes dengang i eksempelvis halvfjerdserne var for voksne. Det var ikke engang kun et spørgsmål om pris, men egentlig mere fordi mærket bare stod for brede slips og attachémapper og klassiske kønsroller. Det har jeg intet problem med, og jeg har altid bedst kunne lide de ældre modeller fra deres hus – måske allerbedst illustreret ved nedenstående klassiske foto, der siger mere end tusind ord.
Mercedeskørere i gamle dage.
Det image blev dog et problem for Mercedes-Benz i nyere tid, og mærket har brugt milliarder af D-Mark på at transformere det. Mest effektivt i den proces har det været, at en ung mørk mand ved navn Lewis Hamilton i årevis har været på alles læber i forbindelse med Formel 1 og faktisk også langt udover selve sportens egen verden: Dét tror jeg simpelthen ikke kan undervurderes i processen med at ændre det lidt støvede image.
Man ser det også i musik- og personvalget til reklamerne for nogle af deres elbiler, hvor The Weeknd leverer begge dele i form af hittet Blinding Lights og hovedrollen som ung og smuk bag rattet af en Benz. Samt mindre eger i hjulet som det fint orkestrerede salg af verdens mest kostbare bil, Uhlenhautcoupéen 300SLR ligesom strategien med ikke længere at lave dedikerede taxivarianter og så vidt jeg forstår heller ikke små og billige biler.
Det virker, også på mig: Dengang jeg fik en sort BMW 320d som firmabil ville jeg faktisk hellere have haft en sammenlignelig Mercedes-Benz, fordi den simpelthen virkede mere progressiv. Hviliket jo er lige mig! Til alt held fik jeg som bekendt en S-klasse i stedet, hvilket jo alligevel er endnu mere mig.
Men i Ugens Løb fik jeg så morgenkaffen galt i halsen, da jeg i en dansk reklame for at sende min Mercedes-Benz på værksted (algoritmerne har ikke styr på det hele…) blev forsøgt lokket med nedenstående billede af Mercedes-Benz, som det åbenbart ser ud i dag:
Mercedeskører i dag.
Jojo, det er Mercedes-Benz Danmark, der bruger ovenstående billede til at reklamere for (tror jeg) autoriseret service og booking af det via en app på mobiltelefonen. Og mens jeg synes farven på bilen i baggrunden er lækker, så kan jeg simpelthen ikke lade være med at spekulere over, om ikke de skyder bare en anelse ved siden af hvordan en Mercedeskører ser ud (eller gerne vil se ud, hvilket selvfølgelig ofte er meningen med reklamer) i dag?
Jeg er selv kommet over lysten til at være moderne og progressiv i en Mercedes, og nedenstående er lige for tiden den nyeste model jeg drømmer om fra det hæderkronede mærke. Og jeg vil ikke køre den iført vindjakke eller hvad det lige er Mercedesfolk går med nu om stunder.
God Weeknd
Claus Ebberfeld
En rigtig Mercedes-Benz, hvor de eneste skærme er til at skygge for solen.
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Den brasilianske Porsche
Af Michael S. Lund
Fotos Gitte S. Lund
Som jeg nævnte i reportagen fra ViaRETRO Løvfaldsturen, i Weekend Matiné Nr. 713, var der en Puma 1600 GT med; en sjælden fugl eller måske rettere kat … ikke mindst i det nærmeste nabolag. Jeg vender nu (som lovet) tilbage til den med en fokusartikel, for der er tale om en interessant bil, som fortjener mere omtale.
Puma er fra Brasilien, og selvom verden er blevet mindre, er Brasilien stadig pænt langt væk. Samtidig gør det specielle forhold sig gældende, at Brasilien har haft vidtgående importrestriktioner for at beskytte den brasilianske industri … med krav om at en stor procentdel af de benyttede dele i bilerne skulle være produceret lokalt. Alligevel fandt flere af bilproducenterne det attraktivt, da Brasilien i sig selv er et stort marked og tillige har en betydelig handel med de øvrige sydamerikanske lande. I praksis udmøntede det sig i, at de store producenter etablerede bilproduktion i Brasilien af dels allerede kendte modeller, men nok så meget også af lokalt udviklede modeller, og det er i den sammenhæng, Puma skal ses.
Manden bag hed Genero ”Rino” Malzoni (den er god nok, han stammede fra Italien!) og startede sit bileventyr ved at indlede et samarbejde med DKW eller rettere … DKW-Vemag, hvor den lokale partner indgik. Den første bil var DKW-Malzoni GT fra 1964 og var udelukkende til race. Claus Ebberfeld har skrevet nærmere om Malzoni GT i artiklen ”KØB FITTIPALDIS GAMLE RACER!”. Så var bilen ikke allerede interessant, bliver den det nu – med den oplysning, at Emerson Fittipaldi så at sige trådte sine barnesko i bl.a. Malzoni GT.
Malzoni GT var tilmed venlig for øjet og så måske også ud til at kunne mere, end den faktisk kunne …
Det var også i 1964, at VW overtog Auto Union og DKW-Vemag 3 år senere. Dermed sang konceptet, med 3-cylindret 2-taktsmotor foran med træk på forhjulene, på sidste vers. I stedet skulle det blive til en 4-cylindret 4-takts luftkølet boksermotor i den modsatte ende!
Undervejs indførtes også navnet Puma. Hmm, tjah tjoh vil nogen sikkert sige: fra en pruttende 2-takter i forenden til en haletung hækmotorbil, men det var, hvad der var at gøre godt med. VW stillede nemlig op med bundpladen fra Karmann Ghia.
Men tilbage til den aktuelle Puma 1600 GT, der introduceredes i 1970 som Puma 1500 GT … på en udstilling i Sevilla i Spanien, sjovt nok. På den anden side har (og er til dels stadig) Spanien været adgangsporten til Sydamerika, så det var sådan set et godt valg. Puma 1600 GT fortsatte i produktion frem til 1980, og i perioden blev det til 8.705 stk., hvor ejerens (Lars) bil fra ViaRETRO-turen er nr. 6.179.
Udlandet havde, som antydet, også fået øje på modellen, derfor blev der lavet en 1600 GTE, hvor ”E” stod for ”Export” og ikke ”Einspritzung”, men den havde højere kompression, da der f.eks. i Europa var adgang til højoktan benzin. I Europa blev der solgt bare 188 stk., hvoraf de 100 stk. blev solgt gennem en VW-forhandler i Schweitz.
Puma 1600 GT er med sit karrosseri i glasfiber en let bil, køreklar vejer den bare 740 kg. VW-boksermotoren er på 1,6 liter og med to Solex-karburatorer, som giver en ydelse på 90 hk SAE (det svarer til omkr. 75 hk DIN) … ikke så mange hk, men takket være den lave vægt, er det alligevel en ok kvik bil.
Filosofien er på det punkt lidt den samme som i Porsche 356, hvor lav vægt og god aerodynamik giver fornuftige præstationer, selvom motoren ikke yder alverden. Apropos Porsche, så minder friskluftindtaget – og profilen i frontklappen omkring det – lidt om det tilsvarende på Porsche 911 … flere kaldte også Puma 1600 GT for den ”brasilianske Porsche”!
Men en Porsche var det jo ikke, da alle de vitale dele kom fra VW. Der er også en lille detalje på det ydre, hvis man ser godt efter; baglygterne stammede fra VW T2 ”Baywindow”, men her er de lagt ned.
Sjovt nok fik VW do Brasil selv blod på tanden og ville have deres egen coupé, da Karmann Ghia udgik. Resultatet blev VW SP2, der lanceredes som 1973 model i 1972. Da produktionen sluttede i 1975, var der produceret 10.205 stk. VW SP2 var baseret på VW Type 3 og havde således ”pandekagemotor”, hvor køleblæseren var trukket direkte af krumtappen. SP2 var en tung snegl sammenlignet med Puma 1600 GT, da karrosseriet var i stål.
Lars har haft sin Puma 1600 GT i ca. 1 år, hvor han købte bilen på en auktion. Bilen er fra 1977 og er dermed baseret på en VW Brasilia-platform, afledt af den udgåede Karmann Ghia, der bl.a. er bredere. Lars’ bil blev oprindelig købt af en dansker bosat i Brasilien, som tog den med sig til Danmark, da han vendte hjem i 2004. Af forskellige grunde blev bilen ikke toldsynet, før Lars købte den ved auktionen, men blot opbevaret – og var som sådan i rimelig stand ved købet.
Jeg synes Puma 1600 GT er en spændende lille bil, og det er en fornøjelse, der er den slags biler i Danmark. Iflg. SKAT er der kun 2 Puma 1600 GTE registrerede i Danmark, hvoraf den ene er ret modificeret og bliver – som Puma startede i sin tid – kun brugt til race, og så er Lars bekendt med en lidt ældre model 1975 under opbygning.
Ugens Fund: 1965 Ford Mustang til 135.000 kroner
Man skal være forsigtig med brugen af ordet ikon, men Ford Mustang er eet. I bilverdenen hører den til de helt sore klassikere, og den er endda een af de biler, hvis aftryk rækker langt udover vores lille mikrokosmos og ind i populærkulturen.
Og så er det også bare en møgfed bil! Komplet med V8, chrom og Ugens Fund i den skønneste farve og med den bedste historie – set med danske øjne. Ja, for den konkrete bil er dansk fra ny, og fortjener virkelig en ny dansk ejer og ikke een fra noget som helst andet land. At man kan få sådan noget for 135.000 kroner er faktisk utroligt, og der var ikke tvivl om Ugens Fund-statusen i denne uge.
Som sædvanligt vokser træerne ikke ind i himlen, og modellen er den såkaldte HT – ikke den fastbackmodel som alle vil have. Standen er heller ikke nyrestaureret og perfekt. Men Madam Blå her er lige synet og historien, farven og prisen er der intet at udsætte på, så her er der virkelig tale om den amerikanske drøm på dansk.
Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncen hér: 1965 Ford Mustang
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens Foto
ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael S Lund.
God weekend
The usual entertaining and informative mix to start a Saturday morning, thank you! The VW Puma is indeed an interesting car – I don’t think I have ever seen one in the UK though there must be at least one?
Claus’s comment about not feeling that he fit the image of the typical Mercedes driver until recently is something I can relate to – I never wanted to own one, despite my admiration for many of their classics, especially the Pagoda models, and being a big fan of German cars in general, having had a number of BMW’s, Audi’s and Porsche’s. And then – at the age of 63 – I finally bought one, my 1984 280CE, and it somehow felt that this was the right time. Still a 2-door coupe (my favourite type of car) so a little bit more stylish and dare I say, exotic (relatively) than a saloon, but understated, elegant, competent, not remotely sporty, and my first automatic; somehow this last thing was almost inevitable, since it’s a Benz. And it feels good. Three years of (expensive) ownership had me on the verge of selling it, despite that I really like it – it was proving a financial burden – but having failed to get a decent offer for it, am very happy to keep using it as my regular transport.
Perhaps this is simply a result of late developing maturity – mine, not the Mercedes? After all, we all have to grow up eventually – don’t we?
Ja god weeknd som vi siger 😏. Jeg så godt billederne af Pumaen i sidste Matinee, og kunne ikke rigtigt placere den. Så tak for den uddybende artikel i dag Michael. Fin lille bil, der faktisk er utroligt velproportioneret og med detaljerne på plads. Usædvanligt for sådan en type bil med lave produktionstal, og skruet sammen af stumper fra de andre biler på hylderne. Baglygterne kunne jeg ikke lige genkende før du skrev det For øvrigt er den “baywindow” model af kendere også kaldt latebay eller T2B. Min earlybay har langt mindre baglygter.
Jeg kan huske den blå Mustang fra den var ny 🙈jeg boede i Højbjerg ved Århus og fruen som havde den , blev ved med at eje den til hun gik bort ! Så det er nok nr 2 ejer der sælger den ! I samme område kørte der også en creme hvid ditto , registreret på samme tid .
Pumaen er da så fed 👍👍👍
jeg går ikke på messer i Tyskland hvert år, men de gange jeg har været i Bremen var det muligt udendørs i p-huset, hvor lidt mere ydmyge biler sælges, at vælge mellem cirka tre-fire pumaer. nu er det fire år siden jeg var der sidst så prisniveauet kender jeg ikke.
Det er et flot billede af en SLC – og i en pragtfuld farve. Med et lettere omskrevet citat fra WC Fields ‘jeg har det med SLC som med elefanter – de er flotte at se på, men jeg vil nødig have en’. Jeg bliver nok aldrig voksen nok til Mercedes-Benz…. Også selvom de har været rigtig gode til at konstruere biler. Og så er jeg heller ikke så dygtig til at blive solbrændt. God weekend og tak for artiklen.
Jeg havde lejlighed til at køre længe bag Pumaen på løvfaldsturen. Og dermed betragtede jeg dens bagende længe og grundigt. Den er superflot – jeg er slet ikke i tvivl. Inklusive baglygterne, som jeg ikke ved egen hjælp placerede oprindelsen af, før Lars fortalte, hvorfra de stammede. Pumaen er simpelthen vellykket i mine øjne.
Jeg husker Pumaen helt tilbage fra min barndom, hvor den var med i et spil bilkort. Man så kun fronten, og jeg kunne ikke greje, hvad det for en. Jeg ville gerne se flere fotos og vide mere om den, men der var jo intet internet dengang. Den fascinerede mig virkelig meget.
Da jeg mange år senere fandt ud af dens ophav, blev jeg meget skuffet.
Den dog godt ud og fronten minder om Lotus Europa.
Ups, du har ret @soren-w , der er en forskel der på early- og late baywindow. Det må så have være en late baywindow, jeg blev skolet til i Forsvaret. Derinde kunne man ikke komme bag rattet i køretøjer, uden at være skolet til dem. Tjenestestedet havde baywindows til at køre ud i, når der skulle laves målinger … som nyuddannet ingeniør trak jeg dagens laveste nummer på sessionen …
@Michael S.Lund Dagens laveste nummer trak jeg også…- en lidt tvivlsom ære.
Forklaringen på den lavere kompression på brasilianske VW-motorer var angiveligt, at landet, blandt de ellers mange forekomster af metaller og mineraler, manglede olie og gas i større mængder. Så man lavede sprit af sukkerrør for at mindske behovet for olieprodukter udefra.
Fin tidlig Mustang – håber at den forbliver i landet.
Da Lars meldte sig til Løvfaldsturen med sin Puma så VIDSTE jeg bare, at han ville blvie dagens mand i skysovs: Sådan en Puma er nærmest indbegrebet af ViaRETRO, og på mange måder synes jeg den er meget MERE end en Porsche. Skidt med at den ikke er hurtigere! Og jeg er helt enig i det med designet: Det er virkelig helstøbt, og i den skønne metalfarve træder formerne rigtig fint frem.
Godt citat fra W.C. Fields, @carsten-goth: Meeen “never say never”, som et andet godt citat lyder, for man ved aldrig hvad der dukker op. For nogle år siden ville en kammerat pludselig af med sin Mercedes-Benz “stregotte”-coupé, og jeg havde ikke lige set komme, at jeg skulle have sådan een – men jeg kunne ikke sige nej, da jeg stod overfor en mørkegrøn coupé med rammeløse ruder, brunt stofindtræk og sekscylindret motor med manuelt gear. Jeg var i fyrrerne, men blev pludselig voksen – og jeg elskede at cruise i den. Det var den herunder:
Den Puma er bare vellykket.
Tit når man ser bilmodeller på basis af hyldevarene, så bliver de lidt forkerte at se på, eks. SP2s forlygter, men her er der ikke noget der stikker i øjnene. ER forlygterne fra hylden?