Register

four × 2 =

A password will be e-mailed to you.

Der er nu 20 mph over store dele af London – især de dyre. Hvorfor selv powerbiler snegler sig af sted.

Den mest rigtige klassiker jeg så i london går var en Mercedes 190 SL: Den var rød, klokken var henved ni om aftenen, så der var mørkt ved behageligt lunt og tørt og selvfølgelig kørte han åbent – det var en englænder. Desværre fik jeg ikke et billede af det, men situationen gav sådan set mening i min optik. 

Måske er det aupairpigen, der kører denne?

Det gjorde de mange store SUV’er ikke. Jeg boede i Kensington, der grænser op til Chelsea, og jeg forstår nu bedre hvorfor briterne kalder en Range Rover for en “Chelseatraktor”. Det kunne også være gået ud over en masse andre, men bevares – intet af det giver mening, når der er mangel på plads overalt, den vanvittige fartgrænse og køberne så alligevel vælger den kompressorladede udgave med 500 heste. Eller Porsches variant over samme tema. Astons. Rolls Royces. Bentleys. 

Bybil i Kensington.

De var overalt i både Chelsea og Kensington, og det giver som sagt ingen mening. Jeg kender ikke de britiske love godt nok til at sige, om den ene BMW i8 jeg også så i en kø gav mening – men det er en lækker vogn, der nok skal blive en klassiker.i8 så og hørte jeg første gang, da den var næsten ny, og jeg synes stadig den holder. Glimrende som firmabil også, da den er hybrid – den slags politikerne vil have vi skal køre i og åbenbart også i London. 

Ligesom M1 har den hverken forgænger eller efterfølger, og man kan sagtens pege fingre og sige, at den var en fiasko. 

Jeg fik heller ikke noget billede af i8’eren, men lånte dette, der også er fra London: Fed bil, som en af de få nye, jeg godt kan lide.

Ikke desto mindre valgte Top Gear Magazine netop den som den bedste bil fra de sidste 30 års motorhistorie. Det gjorde en af mine BMW i8-ejende venner et stort nummer ud af, og jeg var næsten ked af at måtte forklare ham, at Top Gear ikke mener det på dén måde. Som så meget andet er det en slags misforstået politisk korrekthed, og mens Guderne skal vide, at Top Gear har mange synder på samvittigheden over årene, så er valget af i8 lidt ligesom hvis paven siger, at han vælger Allah som den bedste. 

Apropos Allah.

Udover SL’eren var den ældste bil jeg så i går aftes en BMW E30, og så vidt jeg kan bedømme var den scruffy Toyota Carina den næstældste. Jeg så godt nok også en Rolls Royce Silver Shadow i trafikken, men de er svære at aldersbedømme. 190 SL’eren vinder aldersprisen, men jeg vil alligevel hellere have en BMW i8. Herunder et galleri af hvad jeg ellers så på en aftenvandring i Kensington med mere. 

I morgen skal jeg heldigvis se noget meget mere spændende.

 

 

8 kommentarer

  1. Peter

    Det lyder til at @Claus havde en god aften-gåtur i Kensington. Jeg har nu aldrig set London som et sted med mange klassiske biler. Derimod synes jeg at man ser mange (brugs-) klassiker i Berlin. Mest VW busser, Mercedes coupe og Porsche 924 og 944.

    Svar
  2. The Real Stig

    En BMW i8 er en rigtig flot bil. Kan man leve med at vennerne ikke synes 3 cylindre er nok i en sportsvogn, så byder den på meget bil for pengene, da afskrivningerne har taget et ordentligt hug af prisen.
    Grunden til dette er at kun få specialister kan afhjælpe problemer med den avancerede teknik. Ligeledes er der heller ikke så mange fora, der kan hjælpe ejeren.
    Mangler man reservedele, er der ofte kun nye BMW-dele fra de officielle kilder. Forventeligt vil der med tiden opstå mangler, som man feks. kender fra Opel Speedster.
    Der er en del på youtube, hvor optimister kæmper kampen.

    Svar
  3. Bisgaard

    En i8 er altså en fed vogn, lidt som et rumskib indvendig. Meget futuristisk da den kom. Masser af kulfiber, og så de sjove vippe-døre.
    Jeg havde fornøjelsen af at køre sådan en fra Zurich til Frankfurt en sen aftentime, da den lige var kommet frem. Det regnede desværre en del, så jeg kunne ikke rigtig teste den ordentligt. Dagen efter kørte vi hjem i solskin, da var ejeren selv bag rattet. Det gik mellem 220 og 250 hele vejen. Vi holdt flere småpauser undervejs, og der var meget hype omkring bilen. Jeg husker at jeg prøvede at kravle ind og ud af den, som om at det havde jeg da gjort 100 gange før. Den har en høj dørstolpe, så det er lidt specielt.
    Den kunne afgjort være et emne som ny firmabil, @Claus. Men enig, det kan blive problematisk med reservedele i fremtiden.
    Nææ, det bliver nok en XJ6 :-)

    Svar
  4. Claus Ebberfeld

    @peter, det kan virkelig anbefales med sådan en gåtur i Kensington. Nogle gange kommer man endda hurtigere frem til fods end dem i bil :-)

    i8 er virkelig en fræk bil, og jeg glemmer aldrig da jeg så og hørte een første gang: Det var dengang jeg var til Grossglocker Grand Prix, og pludselig hørte en fed motorlyd på vej op af bjerget – der ikke lød som nogle af de gamle racere, men bestemt heller ikke låd ringe. Stort chok, da den futuriske i8 kom til syne – og parkerede i en snedrive, hvorpå den glade ejer steg ud og kiggede på det klassiske hillclimb.

    Den historie kan man i øvrigt læse her: https://viaretro.dk/2015/11/grossglockner-grand-prix-100-racerbiler-paa-glatis/

    Svar
  5. Claus N

    Overraskende kommentarer fra dig angående i8 @ce.

    Personligt forstår jeg dig ikke.

    Den er både hybrid og proppet med elektronik. Men hver sin smag.

    Svar
  6. Claus Ebberfeld

    Det mener jeg sådan set ikke i sig selv udelukker en bil fra at være fræk og lækker, @claus-n? Selvom statistikken er imod genren, hvilket jeg er helt med på.

    Havde i8 haft en manuel gearkasse, så havde det været ultra-cool!

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.