Weekend Matiné Nr. 482

Ugens Fund er solgt!

Det var faktisk en udmærket kandidat, den blå Peugeot 403 til 39.000 kroner som Ole Sørensen fandt: En rigtig klassiker fra 1958 hvor man kan udleve sine Colombofantasier og sikkert mere til. En 403 skulle køre godt for sådan en gammel bil, og der er fire døre så hele familien kan efterprøve påstanden. Men den er som sagt solgt. 

Klassiske biler handler meget om stemning.

Det tager jeg som et godt tegn. Som der er flere af rundt omkring: Der er stadig gang i markedet rundt omkring, og der bliver stadig handlet biler. Ikke mindst har jeg på det seneste set en hel del større og mindre initiativer til de bilfællesskaber (i mangel af bedre ord) som jeg holder så meget af – hvor vi bilentusiaster kan samles og dyrke vores hobby. 

Apropos stemning: Der er næsten et år til næste Goodwood Revival.

I den årstid vi går ind i nu har vi brug for den slags: Der er i skrivende stund seks uger til den næste større klassikermesse i Maastricht – og over to måneder, hvis man kun vil køre til Bremen. Det kan godt give de der abstinenslignende symptomer, ikke? Selv får jeg afløb for det meste på det professionelle plan – hvilket også er nødvendigt, da mit eget projekt (igen) ikke er så lagt som jeg havde håbet. 

Mine garagelamper minder lidt om dem her! Men så er det også sagt…

Ikke at det afholder mig fra at håbe, at en slags housewarming er lige om hjørnet. Men det fungerer selvfølgelig bedst, hvis der er warme på en housewarming. Mere om det senere, for jeg skal finde et ugens fund og så i garagen bagefter…

God weekend

Claus Ebberfeld

Med gamle biler sker der altid noget nyt!

Af Michael S. Lund

Det var egentlig meningen, at jeg ville have skrevet om noget andet, men noget stødte til i løbet af ugen: 
Klassiske biler formår til stadighed at skabe nye oplevelser, selvom man skulle tro, at de allerede har oplevet det meste. Alligevel sker der altid – eller måske netop derfor – noget nyt med klassiske biler.

Den officielle del af køresæsonen er som bekendt slut, men flere (mig selv inklusive) har i dag forsikringer, der gør, at man kan køre i den klassiske bil året rundt evt. med et begrænset antal kilometer/år. Jeg havde derfor aftalt med Porsche Centrum i Faxe, at det nu var tid til at få lavet nogle ting på 911’eren. Selvom det har været et meget regnfuldt efterår, var jeg alligevel så heldig, at aftalen endte med at være på en dag med tørvejr og ca. 4-5 graders varme. Jeg havde hentet bilen i garagefællesskabet aftenen før, så jeg satte mig direkte ud i den om morgenen og drejede nøglen. Boxeren sprang som altid straks i gang, kold som varm – en af grundene til, at Porsche 911 ikke er en “superbil”. Jeg lagde fra og kørte ud i den københavnske morgenmyldretrafik. Efter at have kørt lidt blev styringen pludselig stram, næsten som ved parkering, selvom bilen var i bevægelse. En gammel 911 er meget analog, og styringen meget direkte helt uden hjælpemidler. Det betyder selvfølgelig, at der skal tages godt ved under parkeringsmanøvrerne … og især når den sorte kringle af et rat, der sidder i som standard, er skiftet ud et med MOMO Prototipo rat.

Foto Michael S. Lund

Diameteren på MOMO-rattet er også lige til den lille side, og det gør selvfølgelig ikke sagen bedre. Sædvanligvis er vejkontakten helt i top, når 911’eren først er i fart. Men nu var fornemmelsen lige pludselig underlig død og træg. Spekulationerne om årsagen gik straks i gang. Kunne den være punkteret? Ind til siden og tjekke … næh, det var den ikke. Kunne det være en bøsning, som gjorde modstand ved 4-5 grader? Typisk kører bilen i temperaturer på omkring 20 grader minimum. Men hvorfor skulle det ske kort efter afgang og ikke allerede fra begyndelsen; der var jo også koldt i carporten …

Men jeg havde som nævnt en aftale i Faxe og af alle steder, så var det jo det optimale sted at få kigget på det. Undervejs på motorvejen for tanker om det ene og det andet gennem hovedet … hvad nu hvis den blev endnu strammere – eller ultimativt, satte sig fast!
Flere har sikkert hørt historien om de to ungersvende på vej i bil, hvor ham på passagersædet pludselig hiver tændingsnøglen ud, og kyler den ud ad vinduet. Motoren gik ganske vist i stå, men ratlåsen sagde samtidig ”klik”!

På motorvejen er det jo bløde sving, men da jeg nærmede mig Faxe og skulle gennem nogle rundkørsler, kunne jeg godt mærke, at der skulle arbejdes med kringlen, for at få slæden rundt.

Vel fremme hos Porsche Centrum gik det tjept med at få ordnet det først – og oprindeligt – aftalte, men så var der lige det med styringen. Hele ratstammen måtte ud, rattet af og åbnet ned til det hemmelige rum/ønskebrønden i den modsatte ende, eller hvad man nu skal kalde det.

Foto Michael S. Lund

Oppe i den øverste ende, hvor rattet sidder, går ratstammen gennem et rør og løber i to kuglelejer. Det viste sig, at det ene mere eller mindre havde sat sig!
Jeg har oplevet mange ting med biler, og hvad havde livet været uden …

Men det her tog alligevel prisen. Jo, på tunet knallert har jeg oplevet, at stemplet satte sig ved omkring 10.000 omdr/min. Men ratstammen i en bil – det er altså for mærkeligt.

Først tænkte jeg, at det nok blev toget hjem, men nede hos Porsche Centrum er alt (tilsyneladende) på lager. Flere timer senere var jeg atter bag rattet i 911’eren, som igen styrede lige så godt som den plejer.

Mit spørgsmål til jer er så, om I har oplevet noget tilsvarende? Eller noget andet mærkeligt i en klassisk bil, som man aldrig har forstillet sig kunne ske?

Den sæson som vi går ind i:

Ugens Fund: 1978 Citroën GS Break til 79.500 kroner

Klassisk stationcar? Så bliver det næsten ikke mere cool: Den kategori er på højde med GT-biler i min bog. Fransk er også godt. Halvfjerdserne ligeså, især med tilhørende farve. ALT stemmer her – og den har sågar anhængertræk: Værsgo’ at nyde Ugens Fund:

Der er tale om en 1978’er GS, og dermed er det ikke en ildsprudlende specialudgave af noget, men en hverdagsslider for oftest flere familier og/eller den lille selvstændige et-eller-andet. Præcis den slags biler, der ofte ender med at være mere sjældne end de på papiret mere bevaringsværdige topmodeller, da de typisk simpelthen bliver slidt op. 

Men denne er atypisk: Den er helt original, urørt og med 82.000 kilometer på tælleren og står ifølge sælgeren “som ny overalt”. Det vigtigste er selvfølgelig karosseriet, men det og alt andet også ser faktisk rigtigt fint ud. 

Og der er endda allerede danske plader på bilen. Den er desværre for ny til at kunne få sorte plader, men det er også det eneste minus jeg kan se ved denne bilen: Ellers er det en ideel familieklassiker, der virkelig kan bruges til noget – og et design, en farve, en periode, et folkefærd som man kan dyrke i mange år fremover. Jeg vil afstå fra at bruge den som firmabil, men I andre bilentusiaster derude kan sikkert også finde på noget bedre, ikke? Sælgeren kalder den pudsigt nok selv for Ugens Fund – og han har ret!

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen hér: Citroën GS Break

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens Foto: Den allerfrækkeste variant

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael S Lund.