Nogle gange ser man bare noget hvor man tænker, at det er HELT rigtigt…
Meget apropos artiklen om mærkesnobberi i mandags, så er der også andre måder end mit skriveri der kan understrege, at det faktisk findes. Nemlig når en fin bil mod alle forventninger ikke får succes alligevel – og det eneste man kan pege på er navnet. Det kunne jo være Isuzu, eksempelvis.
Det navn klingede i halvfjerdserne ikke ret godt, og det MÅ simpelthen være derfor at Isuzu Piazza ikke blev en rungende salgssucces: Japansk sportslig coupé med alle de kvalitetsmæssige dyder det fører med sig kombineret med knivskarpt italiensk design. Jamen, se bare på forsidefotoet og fortæl mig, om der er noget I ikke kan lide? Bevares, det er Giugiaros prototype, men Isuzu var modige nok til at overtage det stort set uændret, og så skulle succesen være hjemme. Men nej.
Jeg tror ikke konkurrenterne opdagede, at det skulle have været en sort dag?
Selv har jeg altid været begejstret for modellen, og en Piazza er på listen (der er et par hundrede biler lang, men alligevel…) til min drømmegarage. Jo tidligere des bedre designmæssigt. Farven må gerne være champagnemetal, jotak – så kan det ikke blive bedre. Troede jeg. Men det var indtil jeg så nedenstående:
Her er linierne synligt blødt op, og Isuzu fulgte dermed sådan set fint trenden i midtfirserne, når man skulle opdatere et tidligere design. I sig selv synes jeg ikke det er en forbedring fra Giugiaros oprindelige design, tværtimod – og han var faktisk heller ikke inde over dette gendesign. Men det kan jeg leve med, for opgraderingen til stationcar/shootingbrake/mågevingecoupé gør alt godt igen: Det her er præcis som min drømmeyoungtimer skulle se ud, og med en momentstærk turbomotor skulle jeg faktisk ikke bede om mere firsercool overhovedet.
Eller hvad siger I?
Den ligner meget en Isuzu Impulse Turbo, hvor Lotus hjalp med opsætning af undervognen. Eller er det den samme, bare med forskelligt navn til forskellige markeder?
Det er den samme, @jesper-pahl: Den hed Impulse på det amerikanske marked.
Jeg er klart mere til den røde bikinitop end den dydige skoleuniform, men den faceliftede shooting brake er ret cool. Jeg forstår dog ikke rigtigt mågevinge dørene på bagenden? Er det meningen at hunden skal springe ind bagi ad dem (uden at ridse)?
I forlængelse af snobberi/passions diskussionen er det sjovt at nævne at Lotus Elan (M100) kørte med en Izusu turbo motor, vist nok fra en pick-up. GM ejede på det tidspunkt Lotus, og havde 49% af Isuzu, men det bliver endnu mere pudsigt. Da Lotus lancerede Elise, solgte de M100 Elan produktions linien til Kia, der lancerede bilen som Kia Elan i Japan og Korea. GM ville dog ikke tillade at de fik Isuzu motoren med, så den blev leveret med en brystsvag 1,8 liters Kia motor. Heldigvis var bilen stadigvæk let på Lotus måden, så den kørte vist hæderligt. Men hvad vil I helst køre i? En Lotus Elan med Isuzu motor eller en Kia Elan..?
Måske lidt mere akselafstand? Men det fik Guigoaro rigtigt med Seat Ibiza, der netop af dén grund ser lidt mere kæk og fræk ud.
Giugiaro par exelence. Der er ingen coca cola-form. Linier, der synes lige, men bugter svagt. A-stolpen har den typiske overgang, som først sås på Esprit og Golf. Indramning af hjuludskæringerne, der integreres i den nederste del af karrosseriet, som på Lancia Delta.
Det er måske den flotteste coupe/hatchback nogensinde.
I forbindelse med faceliftet, fik den en opgraderet undervogn tunet af Lotus. Desværre fik den også en grim frontspoiler.
Jeg har været på kig efter en længe, men SKAT og reservedelssituationen har holdt mig tilbage.
Skøn bil som jeg opdagede som backpacker Down under i 80’erne. Havde aldrig set eller hørt om den, men den så godt ud og var frisk imellem alle Utes’ene og “Granadaer” med 5 liters V8.
Har aldrig set en herhjemme eller vel i Europa🤷🏼♂️
De Klub ViaRETRO-medlemmer, der var med på turen i Midtjylland i efteråret har set een – endda i mit drømmespec og i rigtig fin stand. Jeg var selv ved at gå ud af mit gode skind da jeg så den på rekognosceringsturen. Totalt lækkert coupédesign af mesteren.
I’ve only seen one in the UK – this smart red example, at Brooklands back in January 2020. It’s OK, but it wouldn’t find a place in my dream garage even if I limited myself to Japanese cars. The revised version, I don’t like at all – sorry Claus!
Selv om det er lidt udenfor dagens emne og dog alligevel har Søren fat i en spændende diskussion om mærkesnobberi. Det er jo set mange gange at et stykke design bliver solgt videre til virksomheder der ikke har samme Brand value og hvad sker der så?
Lotus Elan M100 er et godt eksempel. En skøn velkørende lille roadster i Peter Stevens design der havde både navn og slægtskab med sig. Da den senere blev til en Kia i samme design, men med nyt badge samt anden motor var den pludselig knap så interessant og jeg er sikker på i dag at prisen for en Lotus M100 er væsentlig højere end en Kia Elan, men blev den ikke kun solgt i Korea så spørgsmålet er akademisk? Til gengæld er det nok den bedste budget roadster lige nu, især i Tyskland har de længe været billige.
Hvad vil I helst have med til et træf, en Renault Dauphine eller en Alfa Romeo Dauphine? Bilerne er fuldstændig identiske bare samlet i to forskellige lande med forskellig badge på. De fleste vil nok vælge Alfa badget.
Min brors daværende svigerfar havde en hvid Isuzu Piazza i turbo-udgaven tilbage i 1980’erne. Den var højrestyret og klart en sjælden fugl i DK – aner ikke, hvor han havde den fra.
Synes ikke alderen har været alt for nådig ved den, overhænget foran er alt for langt, så det bliver et nej tak herfra.
Der er noget Nissan cherry over den..