Register

three × four =

A password will be e-mailed to you.

Moderne tider: Carsharing eller virtuel kørsel

Ottochrom tilbyder det første via en app mens Roarington tilbyder – ja, noget jeg faktisk ikke rigtigt forstår.

Da jeg sidste år besøgte Classic Remise i Berlin studsede jeg kort over et kontor for noget, der hed Ottochrom. Da jeg godt kan lide tysk syntes jeg navnet var fedt, og noterede mig, at det handlede om at leje klassiske biler. Men faktisk er det lidt mere end som så, da der egentlig ikke er tale om traditionel billeje, men mere en parallel til Air BNB: Altså private ejere, der via en portal lejer deres bolig eller i Ottochroms tilfælde bil ud. 

Det fungerer via en app hvor man melder sin bil til og også kan se udvalget af tilgængelige biler samt booke dem. Der skulle nu være over 2000 biler at vælge imellem, og lejerne er både andre private bilentusiaster og professionelle aktører som reklamebureauer og filmproducenter. Ottochrom har nu fungeret i et par år og efter sigende har de aldrig haft en sag om en skadet bil. Hvilket vel er mere end man kan sige om “rigtige” biludlejningsfirmaer! 

Classic Remise må været et ideelt sted for en service som Ottochrom, da det flyder over med klassiske biler, der ikke bliver brugt nok.

Jeg forstår i princippet godt, at nogle ville være skrækslagne for på denne måde at overgive deres kæreste eje til en vildtfremmed, men for det første er der en vis screeningsproces og ejeren møder i overgivelsesøjeblikket af nøglerne i praksis også lejeren – og så er der også den anden vinkel på det: Efter min erfaring er et af de største problemer med mange klassiske biler, at de ikke bliver kørt nok – og det problem kan man hermed lade andre tage sig af mens mans endda tjener en skilling på det. 

Min egen vinkel på det er, at nogle biler egner sig bedre end andre til udlejling – som for eksempel en indsprøjtet og automatgearet Mercedes.

Ottochrom er i mine øjne en smart moderne ting, som jeg godt kan forholde mig til, og som viser, at det der internet, smartphone og computere godt kan bruges til noget fornuftigt. 

Men kan man nøjes med dem? Det mener jeg (selv som redaktør af et online-medium…) ikke, for at leve sit liv ud på en computer giver mig grimme minder fra filmen Matrix. Især når det handler om klassiske biler, vil jeg sige: De lyder, lugter og vibrerer sig ind i vores hjerter under kørsel, og det er i høj grad noget for samtlige sanser. 

Ikke desto mindre er dagens andet moderne indslag rent virtuelt – i en grad, så jeg dårligt forstår det. Roarington beskriver sig selv således:

Roarington is a digital overlay of the real classic car world and its protagonists, and creates the home to a new world of experience in the virtual space.

Roarington is the virtual ecosystem for classic cars and operates on the basis of the relevant laws and internationally recognized ethical principles.

Roarington was founded by The Classic Car Trust (TCCT) to give automobiles from the last century a future in a fast-paced, virtual, and disruptive world.

Det findes ikke i virkeligheden.

Og så videre: Det bliver hurtigt langhåret. De findes (kun, så vidt jeg ved) på roarington.com og jeg har ærligt talt svært ved at forstå hvad der handler om. Der er meget om e-racing i simulatorer og jeg ved, at de er involveret i nogle ufatteligt dyre simulatorer der er desiget som genfortolkninger af klassiske biler. Og at de har arbejdet med at lave simulatorer, der netop simulerer klassiske biler udenfor motorsportsituationer. 

Men det gør dette vistnok: Et Roarington SIM-racing-rum. Eller en visualisering af det? Det store spørgsmål er, om det gør nogen forskel.

For mig lyder det ærligt talt for langt ude – men når jeg alligevel følger lidt med, så er det fordi en af bagmændene er Fritz Kaiser, der via sin anden konstruktion Classic Car Trust er en kendt størrelse i samlerverdenen og på den ene side formentligt har set flere fine biler stå ubrugte hen end så mange andre. 

Og på den anden side har været med i Saubers Formel 1-team og selv i dag kører sin Porsche 550 Spyder i fuld flugt på diverse lækre veje. I virkeligheden, skal jeg måske lige understrege – som herunder.

Fritz Kaiser bag rattet til Bernina Grand Prix.

Jeg er dog stadig fuld af spørgsmål, for der er også noget Blockchain, Ethereum og noget med at sælge digitalt land, bygninger og ikke mindst noget de kalder “digitale tvillinger af biler” ud af Roaringstons Lichtensteinbase. Nåja, og noget med NFT også. Dén del af det lyder meget spekulativt og virkelig fjernt fra at køre en varm sportsvogn op af et bjergpas en forårsdag. 

En af Roaringstons simulatorer med en rigtig gearstang. Mon den lugter af olie og benzin?

Men jeg har spået om fremtiden før og taget fejl, mens Fritz Kaiser har lavet flere ting rigtigt i sin forretningskarriere, så jeg følger fortsat med på sidelinien.

Ikke mindst hører jeg gerne jeres holdninger til den fagre nye verden: Har det gang på jord at køre klassisk bil i et metaunivers? Eller er det mere bæredygtigt at leje end egen klassiker ud for til gengæld selv at leje en anden og prøve om naboens græs er grønnere? 

Altså, jeg ville aldrig købe sådan een her, endsige gide at køre den virtuelt. Men leje den for en dag i Berlin ville jo være noget HELT andet. Eller hvad siger I?

16 kommentarer

  1. AlfaHahn

    Hvis man kan flyve til Milano, leje en klassisk italiensk sportsvogn en uges tid og køre rundt på ferie – til en rimelig pris – er jeg helt med på den :-)

    Svar
  2. Claus Ebberfeld

    Det kan man jo sagtens, @alfahahn – også som helt traditionel billeje, hvor bilen er ejet af et udlejningsselskab.

    Men lad os vende den om, så du kan sætte dig ind i forskellen: Ville du melde din Giulia til Ottochrom og leje den ud til en gut, der kunne tænke sig et par dages hyggeture i det sjællandske? Jeg tænker taksten er omkring 300 Euro per dag.

    Svar
  3. The Real Stig

    Med en Playstation 5 og GranTurismo 7 kan man for et lille budget køre i mange klassiske biler. Grafikken er superb og lyden er optaget med de rigtige biler. Det bliver næsten realistisk, hvis man også bruger VR2-briller – og man kan køre hele året.
    Desværre er Lotus stadig ikke med på platformen, så der må jeg stadig ty til de rigtige biler. De kan også bruges til Cars & Coffee.

    Svar
  4. stefan

    Jeg kunne ikke drømme om, at leje min kære gamle vogn ud. Jeg har svært nok ved at synsmanden skal køre i den.. På samme måde er jeg heller ikke frisk på at låne min kone ud for (evt) at prøve en anden, som jeg ellers også har hørt er muligt.
    I virkeligheden viser konceptet (og diskussionen ) vel på en måde, at måden man har især klassiske biler på, er meget forskellig for person til person. Nogle har dem som små børn, andre vil prøve så mange som overhovedet muligt, og så er der dem, der gerne vil tjene på dem.

    Svar
  5. Bisgaard

    Udlejning af klassiker??
    Tænk hvis noget går i stykker mens den er ude og køre? Eller hvis lejer kører råddent i den, og Vlado konfiskerer den? Eller?
    Jeg er enig med jer, det er vist noget for mig…

    Svar
  6. Skaanning

    Ideen fra Berlin er fin nok. Jovist, skal man da have lidt is i blodet for at udleje sin kære bil, men mon ikke de fleste, der ønsker at leje en klassisk bil, har en fornemmelse af, at man skal passe på tingene? Mange har måske selv en klassiker derhjemme, og det hjælper jo også på forståelsen af, at man ikke bare fræser vildt rundt.
    Tror ikke, jeg selv ville stille mine biler til rådighed, men ideen er ikke helt dum. I hvert fald en god mulighed for at prøve forskellige biler.
    Afhængigt af hvad det koster!

    Svar
  7. Claus Ebberfeld

    Helt sikkert, @stefan: Der er mange forskellige måde at have klassisk bil på, og det her er så endnu een. Selv har jeg før lånt klassiske biler ud og fået dem tilbage igen i god behold – og også nydt godt af andres udlån, ikke mindst. Så sent som her i weekenden, hvor jeg lånte en CRX – og ejeren viste mig hvor refleksvesten lå, hvis jeg skulle strande et sted. Men det gik endnu en gang fint – som det jo oftest gør :-)

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.