Register

5 × 1 =

A password will be e-mailed to you.

Vi må konstatere, at Corona ikke har fået bugt med Tysklands ældste store messe: Techno Classica har det fint.

Til gengæld har jeg aldrig tager færre billeder til nogen som helst bilmesse, tror jeg. Jeg er ærligt talt chokeret over mig selv. Min undskyldning er at jeg var på arbejde som udstiller, og jeg kan se på mine billeder, at det meste af det jeg har taget billeder er noget der vedrører dén rolle. Det er min arbejdsgiver nok glad for, men denne ViaRETRO fotoreportage er godt nok tynd, og det beklager jeg på forhånd. Hvis jeg når ned til Retro Classics i Stuttgart om et par uger, så skal jeg prøve at gøre det bedre.

Den mest fotograferede og omtalte bil på vores stand var nok den blå med creme Jaguar XJ220, som vi havde valgt at udstille uden motor, der i stedet stod på en stand bagved. En lille kunstinstallation, der viste den lækre teknik, som få havde set på den måde før.

Til gengæld var det en rigtigt god messe for os, og det er derfor ikke mindst fra udstillerside at jeg kan se, at messer stadig lever: Egentlig er min fornemmelse, at besøgstallet på Techno Classica måske ikke var en ny rekord, men det er ærligt talt også meget vigtigere for en udstiller at sælge noget, og den del gik over al forventning for os. Så gør det knap så meget, at man først er færdig med at rydde op mandag eftermiddag og hjemme sent om aftenen. Det lykkedes sågar undervejs at få hilst på ViaRETRO-læsere fra både Sverige og Norge, samt nogle, som jeg ikke har set i over ti år. Så messer fungerer bestemt også stadig på det sociale plan, og jeg er overhovedet ikke træt af dem – uanset hvilke briller jeg betragter dem med. 

Min egen store glæde var, at jeg efter at have kørt en Porsche 911 3.6 Turbo (formidabel bil, som vi kunne have solgt tre af) og den gule BMW 3.0 CSL (der gav mig lyst til at få en bil med M30-motoren…) op i autotransporteren satte mig ind i min Alpina, og straks tænkte at hér får jeg en skøn hjemtur. Det gjorde jeg også: Nøøj, hvor er jeg glad for den bil, og jeg ER ikke sikker på, at en Audi 80 quattro eller Opel Monza GSE kan give mig det samme. Men jeg håber på et tidspunkt at finde ud af det!

Vores CSL var gul, men nu er jeg jo glad for farver generelt, og den her kan også noget.

Men mens messer er uendeligt inspirerende for muligheder udi bilverdenen, så kan man ikke skrive mens man kører, og derfor er denne post-Techno Classica-hilsen meget kort i både tekst og billeder. Jeg vil prøve at skrive lidt mere uddybende om enkelte udvalgte emner senere. Som jeg nævnte i Matinéen var der mange fristelser, noget der undrede mig, en del ting jeg ikke havde set før – men jeg er ret sikker på, at nogle af de andre besøgende har taget flere billeder af de end jeg har. 

Selvfølgelig kan man fodre svin med 911’ere til sådan en masse, men der har var virkelig noget særligt: Efter sigende den ene af to filmbiler fra den (blandt bilnørder!) legendariske tyske bilfilm “Carnapping”. En af mine absolutte yndlingsbiler på hele messen og også en kandidat til en snak om farver.

Alpinaen har jeg tirsdag morgen kørt til service, så den bliver klar til nye eventyr. Men nu bliver jeg hjemme et par uger, og lad os se om ikke der kommer noget godt ud af det også: Jeg har ikke været ovre i min garage i to uger, mest fordi jeg stort set ikke har været hjemme i det tidsrum. I forrige uge var jeg i Californien, og det har jeg ikke engang nået at skrive om endnu.

Så: På genhør!

6 kommentarer

  1. Carsten Goth

    Tak for de fine farverige billeder!!!
    Selvom jeg bedre kan lide Underberg, kunne jeg godt leve med den orange (962?) Jägermeißter….

    Svar
  2. Claus Ebberfeld

    Jeg har set den film nogle gange, @tocoman, og den bliver på nogle måder bedre og bedre: Så halvfjerdserne, at det bare er fedt. Og ja, b+b-Turbo Targaen er fantastisk, men jeg må indrømme, at CW311’eren stikker den ret grundigt.

    @nicolai. det kunne man i princippet godt, men den fine detalje med targabøjlen kommer så ikke til sin ret :-)

    @carsten-goth, Underberg var knap så fremme i skoene som Jägermeister – ja, faktisk kan jeg ikke huske nogensinde at have set en racer i Underberg-bemaling, og jeg tror heller ikke deres mørkegrønne farve ville have virket lige så godt?

    @the-real-stig, Buchmann var en mand af mange talenter, ja. Og Alte Schule er en grundig podcast.

    Svar
  3. Carsten Goth

    Ja, orange til en racer slår absolut en ditto i Underberg farven. Og Jägermeißters logo er flot. Som gammel Midget ejer husker jeg med glæde Nikolaj Mortensens Jägermeißter Midget !

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.