Efter tre år med de nye afgiftsregler for veteraner kunne Motor Historisk Samråd i ugens løb meddele, at den gennemsnitlige afgift er steget.
Man kan læse hele artiklen på MHS’s hjemmeside, og overskriften siger egentlig det hele:
Helt konkret har bilentusiasterne indregistreret 1128 køretøjer og betalt veteranafgifter på samlet 31 millioner kroner i 2023. MHS sammenligner året 2023 med 2015-2017, og her blev der per år lavet 1422 sager med et samlet provenu på 21 millioner kroner. I absolutte tal er der altså betalt ti millioner kroner mere i afgift på grund af de nye regler.
Værre endnu er dog afgiften per køretøj, der jo er næsten fordoblet. Synderen er jo klart nok systematikken i, at veteranafgifter beregnes ud fra datidens absolutte nypriser. Ganske vist gjorde de nye regler gjorde de billigste biler billigere, men til gengæld blev de dyreste biler dyrere.
Sådan en Trabant fra 1964 blev med de nye regler billigere at importere.
VisRETROs gamle artikel 28 priseksempler på de nye Veteranafgifter forudså dengang, at det ville blive et problem, der kun ville vokse med tiden, da hver ny klassikerårgang dengang i firserne led under inflationen og de absolutte priser derfor steg voldsomt. MHS har fået oplyst, at den højeste betalte veteranafgift i 2023 var på 832.845 kroner.
For det første bør dén mand bør have en præmie for sin entusiasme! For det andet bør han kontakte MHS og bede om hjælp til at føre en rettsag mod staten, så han kan få sin afgift tilbage hvis han sælger bilen. Og for det tredie må jeg indrømme, at jeg ikke aner hvad vi almindelige bilentusiaster kan gøre ved det.
Det kunne være sådan noget i denne stil, der tog afgiftsrekorden i 2023. Og den slags biler kommer vi til at se færre af.
Jeg ved heller ikke hvilken konkret bil, der her er blevet indregistreret. Men afgiften peger på noget fra den absolutte top af automobilhistorien med en nypris langt over to millioner kroner – noget Aston Martin Vantage, Lamborghini Countach eller Ferrari F40. Ingen af dem biler, der vil blive kørt ret meget i. Alle biler, der vil berige gadebilledet og reducere antallet af selvmordsovervejende mænd. Ikke noget der flytter et mikrodecimal på nogle almindeligvis målte Key Performance Indicators. Med mindre der findes en for Ondt i Røven, som jeg aldrig har hørt om.
Det er simpelthen en skændsel for et moderne industrialiseret land, at vi på denne måde sjofler et af de områder, der historisk set har været og er en drivkraft for drømme og skabertrang og stræben efter succes. Nu er jeg godt klar over, at de nye afgiftsregler handlede om alt muligt andet end veteranbiler, der kun var en parentes i loven. Men set med veteranentusiastøjne lader de til at være designet efter at motivere bilkøberne over i retning af gamle Folkevogne fra halvtredserne? De koster nemlig nærmest nul i afgift. Den pæne rebel i mig får lyst til at importere en række tidlige Trabanter og efterlade dem i tomgang på Rådshuspladsen – indtil jeg kom i tanke om, at det i så fald vil være en fejl at indregistrere dem i mit eget navn.
Og at jeg hellere vil have noget med en V8. En flathead. Lyder godt. Yder intet. Bruger masser. Ikke at det sidste betyder ret meget, for den slags biler bliver jo alligevel aldrig brugt ret meget. Det er mere princippet i det. Som åbenbart er dét, det her handler om – hvis det da handler om noget udover en mægtig bommert i regnearket.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- en Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Afslutteren Peugeot 505
Af Michael S. Lund
Vi tager lige en kort numerologi pause, (Matiné Nr. 507 nærmer sig jo …) og slutter af med Peugeot 505. Meget passende fordi Peugeot 505 var den sidste Peugeot med baghjulstræk.
Peugeot 505, der blev introduceret som 1979-model, var en stilfærdig evolution fra 504-modellen, som fik en meget lang levetid som model (504’eren fortsatte en tid parallelt med 505). Stilfærdig evolution fordi Peugeot 505 inde bagved, på nogle få detaljer nær, var baseret på undervognen fra 504. De skævøjede forlygter var heller ikke det værste ”i ansigtet”, så de fik lov at fortsætte. Pininfarina stod stadig for designet, der havde fået nogle linjer, som understregede slægtskabet med den mindre 305-model.
Foto Peugeot brochure Danmarks Motorhistoriske Arkiv
Sjovt nok var designet af interiøret blevet overladt til Paul Bracq.
Foto Peugeot brochure Danmarks Motorhistoriske Arkiv
På motorsiden fortsatte den gammelkendte motor fra 504, men den fik følgeskab af den 4-cylindrede OHC Douvrin-motor med et slagvolumen på først 2 liter og senere 2,2 liter (igen holder jeg mig fra dieselhakkerne). Nu mens vi er ved Douvrin-motorererne, fandt også 2,8 liter V6’eren vej til 505 i nogle af de sidste årgange – jeg har engang været passager i en.
Foto Peugeot brochure Danmarks Motorhistoriske Arkiv
I modsætning til Peugeot 504 fandtes 505 kun som Berline og Break/Familiale, så ingen coupé/cabriolet eller pickup (bortset fra nogle prototyper). Dermed så meget desto større grund til at gå efter Peugeot 504 Coupé. Alligevel endte også Peugeot 505 som en arbejdshest i bl.a. flere afrikanske lande.
I nogle af jeres reaktioner på Peugeot 504 i Weekend Matiné Nr. 504, kan jeg læse mig til, at mange af jer forlod Peugeot efter at have haft en 504. Måske alligevel der også er nogle læsere, der tog en ”tur” til med Peugeot i en 505 …
Foto Peugeot brochure Danmarks Motorhistoriske Arkiv
Aller seneste lige før deadline!
Som ViaRETRO’s udsendte til Berlin i denne weekend, er jeg netop stødt på disse to plukmodne Peugeot 508 i Classic Remise. Mere info om det og andet følger …
Foto Michael S. Lund
Køresæsonen 2024 er endelig kommet i gang
Tekst og foto Michael S. Lund
Selvom køresæsonen 2024 startede 15. marts ligesom alle de andre år (i hvert fald på papiret), har kulden og fremfor alt regnen ikke rigtig ville slippe os. Først sidste i weekend skiftede vejret omsider til det bedre …
For min egen del betød det, at jeg var ude at køre både lørdag og søndag. Første tur var om lørdagen til et mærkeklubtræf på Ringsted flyveplads for Jaguarklubben og Volvo 1800-klubben. Så her var det jo på forhånd givet, at det skulle være bag rattet i Volvo 1800. Jeg kan godt lide stedet med dets blikhangarer og stemningen med småflyene, der starter og lander på græs.
Samtidig var træffet for Volvo 1800 ejere interessant ved, at både det første og sidste var repræsenteret. Det første med en P1800 fra 1961 med stelnr. 100 bygget hos Jensen i West Bromwich og dermed det ældste eksemplar i Danmark.
Seneste eksemplar var en Volvo 1800 ES fra 1974, som var kørt fra et sted i Skåne til Ringsted. Nu studser nogle måske over 1974, fordi den sidste Volvo 1800 ES blev produceret officielt i 1973. Forklaringen er, at det viste eksemplar blev bygget af en Volvo-ansat af tilbageværende dele i 1974.
Egentlig er jeg jo mest til diversiteten, som er den røde tråd i ViaRETRO. Men alligevel var jeg bag rattet i Volvoen igen om søndagen, hvor turen gik til Oplevelsescenter Nyvang. Alt andet lige syntes jeg, at Volvoen passede bedst til de landlige omgivelser.
Netop diversiteten er, hvad jeg synes godt om på Nyvang. Rent undtagelsesvis var der en fin Dino 246GT, men fremfor alt, var der pænt mange af de mere hverdagsprægede biler fra forskellige tider og tilmed i fin stand for rigtig manges vedkommende.
Hvis vi starter i det engelske hjørne, var der udover en Morris 1300 Mk. II sandelig også en Austin 1300 Mk. II Countryman. Umiddelbart vil jeg mene, at denne Countryman havde forkerte hjulkapsler på … de stammer fra Austin 1300 GT. Jeg har et blødt punkt for BMC ADO16.
I det franske hjørne var der interessant Simca. Først en Simca Vedette Versailles V8, hvor motoren er Fords sideventilede V8. Simca havde i 1954 overtaget Fords franske division, dels for at få øget produktionskapacitet, men også for at få rettighederne til nogle af Fords eksisterende modeller og teknologi. Dermed fik Simca en større model over Aronde.
Den næste er til gengæld en af mine absolutte favoritter, en Simca Aronde 90A Grand Large. Hvis der er en bil, hvor det er oplagt at hvile albuen på vindueskarmen, må det være i en Aronde 90A ”torskemund” coupé-udgave!
Men det var ikke det eneste franske, for der var også Renault 10 og 17, som havde fået selskab af Peugeot 404.
Opeler var der skam også med eksempelvis en Calibra, der fra næste år bliver fuldgyldig veteran. Og næsten endnu bedre, en Commodore B GS Coupé 2.8. Jeg ved godt, at chefredaktøren drømmer om en Monza, men sådan Commodore B Coupé er ikke helt tosset.
Amerikanske biler var der flere af, hvor jeg især vil fremhæve Dodge Power Wagon W300M. Forsvaret havde stadig nogle stykker af dem, da jeg var værnepligtig i Forsvaret i 1980’erne. I den lærte jeg, at det er muligt at sove på ladet i fuld mundering, mens der køres i terrænet, bare man er træt nok!
Oplevelsescenter Nyvang er udover at være et indtryk fra en by på landet i gamle dage også et stumpemarked mm. Og jeg overvejede da, om jeg ikke skulle få sat mit barnebarn på hjul …
Dejligt at tænke på, at vi nu har 6 måneder med oplevelser bag rattet i klassisk bil foran os!
Ugens at tænke over
Hvorfor står der to sæder dér?
Ugens Fund: 1984 Toyota Crown til 75.000 kroner
Vi holder os i prestigeklassen. Eller: Sådan så Toyota i hvert fald på det. Crown var deres luksuriøse topmodel og findes både som rigtig klassiker fra de gode gamle dage og som nærmest ny (helt ny?) bilmodel også. Modellen var oprindeligt stærkt inspireret af amerikanske komfortlimousiner, og pudsigt nok holdt det bare ved. Over årene har den varieret i størrelse og dekadence, men med denne 1984’er er den sjette generation, i mine øjne et godt kompromi og i øvrigt i dag som klassiker et meget interessant alternativ til den førnævnte Peugeot 505.
Det var dengang japanske biler havde det standardudstyr, som kostede ekstra hos europæerne, og sådan er det også her: Fire elruder, blødt velour og automatgear – og den der fine japanske efterligning af en herreklub, men dog i denne Crown uden træ. I stedet excellerer den i den særlige japanske kunstart indfarvet plastik, og det kan bestemt også noget.
Formen er strengt treboksdesign, og på en-eller-anden mærkelig måde hænger det bare godt sammen: Nej, den er selvfølgelig ikke ligeså smuk som en XJ6 eller en S-klasse, men Crown har sin egen alvorlige og seriøse fremtoning, som jeg altid godt har kunnet lide. Og sådan kører den efter sigende også: Ingen svinkeærinder, sidelæns kørsel eller bare køresjov er på programmet – kun komfort.
Og så sjældenhed: Værdien af disse har længe været så lav, at de ikke har været værd at bevare – men dette fund skulle have overlevet på grund af et let liv i Schweiz og være fuldstændigt rustfri og “stå som ny” indvendigt. I det lys får man bogstaveligt talt meget bil for pengene. Og en sjælden en. Hvilket kun de færreste vil forstå, dog: En del af Crowns charme er dens diskretion. Jeg kan lide den! Kan I?
Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen her: Toyota Crown
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Det nødvendige foto: Porsche 911 Turbo fylder 50
Jeg syntes også det er træls staten hver gang vrider en for de sidste kroner.
Minder om børnebogen og historien om Den store Bastian.
De køretøjer vi holder af, skruer, køre i osv. tilhører måske en anden tid mange af os er vokset op i, med minder og kærlighed til.
Men hvorfor skal de klenodier fra den gang være billigere at tilegne sig for alle i dag?
Priserne afspejler vel stadigvæk den balance eller den forskel samfundet er bygget på. Ligesom køretøjerne var designet at passe ind i. Urimeligt på mange måder men nok nødvendig…!
Heldigvis har vi lov til drømme, det har Bigbrother og staten ikke taget fra os alle endnu. :-)
Nu vil jeg læse videre i stedet for at kommentere….
Bh. Njal
Jeg har altid fundet 505 yderst elegant.
Der skrives ikke meget (positivt) om den i dagens matiné, betragter i den bare som et bump på vejen?
Bump og bump @kai . 505 fik et ret langt modelliv, men som jeg skriver, var det en stilfærdig evolution. Peugeot lancerede, i 1975, 604-modellen som den nye topmodel. 604 blev ikke den store succes, og Peugeot tabte grebet om de højere og lidt finere middelklasseklassebiler. Peugeot 505 er en del af billedet, den er pæn og nydelig, men vækker ikke de helt store følelser.
Man kunne mistænke at Toyota Crown havde rust eller skade på venstre side. Typisk mandeannoncefotos.
Jeg kan godt forstå at forfatteren forbigår dieseludgaverne af Peugeot. Min svoger Steen havde ordenanstjeneste på Sjælland primo 80erne og officeren/ne havde en Peugeot 505 Diesel. Den testede han på landingsbanen. Den kom vist ikke op på 100 eller kun lige derop
Det er jo MHS der har forhandlet de nye afgiftsregler. De fik slettet originalitetskravet og straffen for højt benzinforbrug og derudover fik man en lavere afgift på de ældste årgange – til glæde for amerikanerbils og MC entusiaster. Prisen var/er, at dyre biler blev voldsomt meget dyrere i afgift. Da ændringen kom, kunne man købe en Testarossa for 8-900.000 kr. med afgift på 300.000 kr. Mange penge. Med nye regler steg afgiften til 7-800.000 kr. Jeg tænker på, om der kom noget jantelovsmisundelse og politik ind over. Helt urimeligt skævt er det. Man vil have Folkevogn fremfor Ferrari – og det er meget trist !!
Jeg bliver lige nødt til at rette op på den misforståelse @AlfaHahn.
Som interesseorganisation sad Motorhistorisk Samråd altså ikke sammen med partierne ved forhandlingsbordet, da den politiske aftale om de nye afgiftsregler blev forhandlet på plads. Jeg kan forsikre dig om, at forhøjelsen af loftet for afgiftsberegningen fra 40 til 75 pct. af bilens nypris ikke var MhS’ ide! Tvært imod gjorde MhS flere gange opmærksom på de uhensigtsmæssige konsekvenser, lovændringen ville få for importen af nyere veterankøretøjer – særligt i lyset af den fuldstændig urimelige afskæring af adgangen til refusion af registreringsafgiften ved eksport, når køretøjet runder 35 år.
@alfahahn, nu kom @christian-v mig i forkøbet, men det til gengæld med en meget vigtig pointe: Det ER faktisk kun politikerne der forhandler, så den nuværende misere KAN ikke være MHS’ skyld som sådan, da de ligesom var gået ud af rummet på det tidspunkt hvor politikerne giki gang med det beskidte arbejde.
Forud for det havde MHS ganske rigtig lobyyet for at få afskaffet originalitetskravet mm, men her synes jeg faktisk også det er væsentligt at huske på, at DET heller ikke var særligt populært. Ja, faktisk var det jo nærmest ødelæggende for hobby, da staten pludselig begyndte at håndhæve originalitetskravet på en brutal facon, så mange af dem (jer :-)) med større fælge, bremser, udstødning og tun på og så videre ikke en overgang turde køre til træf.
I det beskidte arbejde er der så blevet forhandlet, og jeg kan ikke sige mig fri for tanken om, at politikerne og deres embedsmænd måske alligevel har været mere bondesnu end de normalt har ry for. Nogle var jo stolt ude at proklamere, at den nye aftale ville give et “mindreprovenu”, altså færre penge i kassen, men den påstand kiggede ViaRETRO jo ind i året efter ved hjælp af aktindsigt. Det blev det en glimrende artikel (synes jeg selv), men ikke mindst med en endnu mere glimrende kommentar fra MHS (der ikke synes, at selve artiklen var så glimrende). Men det hele kan genlæses her, og det synes jeg egentlig det er værd: https://viaretro.dk/?p=172472
Som sagt har nogle af politikerne måske bare været snu i forhandlingssituationen. SOm @christian-v skriver, så “gjorde MhS flere gange opmærksom på de uhensigtsmæssige konsekvenser, lovændringen ville få for importen af nyere veterankøretøjer”, men jeg tænker de (eller den…) kvikkeste politiker havde gennemskuet, at man med smart udvalgte regneeksempler kan male et billede, der ser fint ud – velvidende (men uden at sige det højt), at det nye system lynhurtigt vil dreje det over til ulempe for nyere og dyrere fra ny biler. Altså det vi ser nu, tre år senere. Og som jeg er ret sikker på, at politikere IKKE ser som en “uhensigtsmæssig konsekvens”, men derimod som en parameter, der netop understøtter afgiftsomlægningen i det helt store perspektiv.
(At det handler om, at vi skal køre i to tons tunge amerikaner- og kineserbiler er så vanvittigt ironisk, at det næsten er morsomt)
Men der var faktisk en læserkommentar til artiklen med aktindsigten, der opsummerede udfaldet set helt fa oven. Stefan skrev nemlig dengang således: “Men stopper man op et øjeblik, så har det måske været det absolut bedste resultat man kunne ønske sig. Det skal forstås på den måde, at man har fjernet de største sten, uretfærdigheder og problemer med retssikkerheden. Resten er bare penge :) ”
Hvis vi nu lige får indført, at veteranafgiften (ligesom den almindelige afgift) bliver refunderbar, så vil vi have fjernet den måske største tilbageværende sten i skoen. Og det burde være muligt: Argumentet for, at den IKKE er refunderbar stammer jo fra år tilbage og går på, at veteranafgiften er så lav. Når dét forhold nu er ændret, så giver det vel sig selv? Jeg er med på, at det stadig gør en dansk Testarossa 350.000 kroner dyrere end før, men så er de nu 750.000 kroner i veteranafgift i det mindste ikke penge ud af vinduet. Hvis ikke politikerne selv kan se det, så burde det være muligt at lægge sag an fordi afgiftskonstruktionen er en slags teknisk handelshindring.
Og så må jeg tilstå, at jeg på mange måder bedre kan lide en Peugeot 505 end en 504. Det var noget med det der klokkeklare treboksdesign at gøre (det samme der gør, at jeg synes Ugens Fund af en Toyota Crown er virkelig lækker – men tjek den lige for en eventuelt skade, som @sbla gør opmærksom på…), men ellers kan jeg faktisk ikke helt forklare det.
Jeg kom så vidt som at overveje at købe en 504 diesel for nogle år tilbage, men prøveturen afslørede at den var ligeså uhyggeligt død i sværen som @sbla beskrev, og så droppede jeg det igen.
Men den var grønmetal og dermed cool:
De færreste af den tids dieselbiler var raketter, så Peugeot 505 diesel skiller sig vel ikke særligt ud som snegl @sbla og @ce . Men jeg kan godt følge synspunktet om de rene linjer i 505. Til gengæld havde Peugeot allerede der tabt premium segmentet, f.eks. lancerede BMW sin E12 5-serie i 1972, som jo også er ren i linjerne. Potentielle kunder til en Peugeot 504 og senere 505 tog en 518 eller 520 i stedet.
Og surpriiiiiise, @mslund – det ville jeg også kunne finde på i dag! Det skyldes ikke bare motoren (altså de sekscylindrede – det er kun dem jeg ville gå efter i en fem-serie), men også interiøret.
Apropos den diesel 505 jeg kørte, så var det netop IKKE en turbodiesel, som den jeg faktisk brugte et billede af – men kun sug. Det føltes som om den havde 50 heste til halvandet ton. Men resten af bilen kunne jeg godt lide.
Mine forældre havde en frikørt Granada taxa midt i firserne, som var udstyret med sådan en Peugeot diesel motor, og hvis jeg husker ret så havde den 69 HK fra 2.5L. Lidt af et anti-klimaks for mig at komme over i den, efter at have taget kørekort i en BMW 318i. :-)
Men den var eminent til at trække hestetrailer med, og min far pendlede også omkring 100km om dagen på det billige diesel. Det endte dog med, at den fik ‘underkompression’ og når han var inde og tanke måtte han først fylde olie på og så også lige checke diesel-standen.
Motoren blev så skiftet til en Peugeot 2.3L diesel med 67 HK. Same-same. :-/