Register

1 × 2 =

A password will be e-mailed to you.

Nogle syn kan bare ikke gøres usete igen, og kan for altid ødelægge en ellers smuk klassisk bil.

Jeg nævnte i Weekend Matiné Nr. 512 en af de detaljer, som jeg aldrig selv kan undgå at se på en Volvo 245: At bagdørens øverste vindueslinie ikke passer til Herregårdsvognens vandrette taglinie, da dørene er taget uændret fra 244’eren, hvor taget skråner mere. Bevares, det er en detalje og ja den sidder på en bil, som de færreste vil synes er smuk. Men alligevel skulle jeg måske have undladt at nævne det, da der åbenbart var en læser derude, der aldrig før havde lagt mærke til denne Volvos springen over hvor gærdet var lavest – før nu hvor det så til gengæld nærmest har ødelagt bilen for ham. Eller noget. 

På de sidste Volvo 245 blev en del af de førhen forchromede trimdele matsorte, og det camouflerede den bagerste vinduesrammes mismatch med taglinien. Men den er der stadig og for mit vedkommende ødelægger det nærmest 245-designet, og jeg må gribe til Herregårdsvogne fra Amazon eller 700-serien for at få ro i sjælen igen.

Men jeg kender godt fænomenet, og undrer mig stadig over det: Nogle gange kan man forelske sig i en form og se den igen og igen over årene uden at falde over ting, som er det allerførste andre ser. 

Selv husker jeg en episode, hvor jeg endnu engang stod foran en af mine gode gamle favoritter i drømmegaragen, Maserati Khamsin. Den er sjovt nok samtidig med Volvo 245 og kunne ligesom denne købes fra 1974. Men der hører lighederne så også op: Khamsin er designet af Marcello Gandini hos Bertone, og er nøjagtigt så knivskarp som man med nogen ret kan forvente af en italiensk superkile fra de tidlige halvfjerdsere. 

Det har jeg altid elsket og beundret den for. Jeg kender ingen Khamsin herhjemme, så har altid måttet nøjes med at nyde den på diverse udstillinger og messer – måske ikke så grundrlaget de kun godt 400 producerede biler taget i betragtning. 

Gandinis design er nok mest berømt for glaspanelet bagtil, hvori baglygterne er indfældet på flyvende elegant vis – og ja, det er en fin detalje. Selv har jeg altid været mere fascineret af de overordnede proportioner: Det knappe glas, den lave front i kombination med den høje hoftelinie, det kække opsving ved bagruden og den stejle Kammhæk. Den er bare stram. 

Prototypen blev vist allerede i 1972 og den havde ingen sidespejle. Billedet herover er fra dengang (eller fra Genéve i 1973 – det er der åbenbart tvivl om), og farven på det sort/hvide foto må man tænke sig til: Jeg drømmer om at det er en bruntone eller noget andet gyldent metal. Fra den vinkel ser man megt tydeligt den utroligt skarpt optegnede flanke – mens damen skygger over det asymmetriske luftindtag på motorhjelmen. Måske med vilje? Ingen anelse. Men selv den frække detalje fungerer på Khamsin.

Som sagt. Jeg elsker Khamsin og fortæller gerne hvorfor. Som jeg gjorde til en god ven engang vi stod overfor een på et bilmusuem et sted i Tyskland, mener jeg det var. Hvorpå han spurgte mig hvorfor den havde sådan nogle grimme sidespejle. Og så blev jeg paf! Det havde jeg aldrig bemærket før. Men sandt nok: Den Khamsin vi stod ved havde nogle store klumpede blødedørsagtige plastikspejle, der i den grad var i disharmoni med de skarpe kanter.

Sidespejle blev typisk monteret af forhandlerne (hvis overhovedet) hvorfor Maserati ikke havde nogen standard for det. Men senhalvfjerdser Tornadospejlet her kunne dårligt være mere i kontrast til en Khamsin.

Siden hun i al uskyldighed gjorde mig opmærksom på dette har jeg ikke kunnet se andet, når jeg står overfor en Khamsin med uklædelige sidespejle. Bilens linier er så filigrane, at store sorte spejle dominierer som Mickey Mouses ører, og de springer mig bogstaveligt talt i øjenene. Jeg har som med so mange andre klassikere nok altid tænkt at “enhver Khamsin er bedre end ingen Khamsin”, men ikke længere: Dem med grimme sidespejle kan jeg næsten ikke holde ud at se på. 

Meget bedre!

Sidespejle er en lille ting, sådan rent fysisk. Og åbenbart noget man kan overse. Men nu hvor jeg har set det, kan jeg ikke u-se det igen, og det var tæt på at ødelægge hele min Khamsinkærlighedsaffære. Ovenstående episode ligger flere år tilbage, og siden har jeg heldigvis mødt flere Khamsin som enten var helt uden spejle eller havde kantede stål- eller chromspejle monteret, og så er min entusiasme genatableret. Khamsin er vidunderlig!

Men jeg var chokeret over, hvor stor effekt en lille detalje kan have.Det er ligesom med Volvo 245’s skæve bagerste siderude – som dog er noget sværere at lave om på og som jeg i dag har lært at leve med som en skønhedsfejl.

Eller overreagerer jeg? Kender I det godt, fænomenet med den lille irriterende detalje i et bildesign? Stenen i skoen. Tornen i øjet. I så fald lad mig høre hvilke detaljer, skæverter eller fejl I har stirret jeg blinde på over årene. Kommentarfelter er åbent:

32 kommentarer

  1. Batman

    Jeg synes det med Volvoens manglende flugtende linje i den bageste rude, er godt set.
    Jeg har også lagt mærke til det, og undret mig såre ganske mange gange – har man sprunget over for gærdet er lavest? – det må man jo godt en gang i mellem, men her duer det bestemt ikke.

    Svar
  2. Christian

    Designet på den ellers fantastiske alfa 156, der tvang forreste nummerplade ud i den ene side har altid forstyrret mit øje.

    Svar
  3. Talfadahl

    Til Volvos forsvar kan påpeges, at de langt fra er alene om bagdørs-snyderiet….
    Nævnt i flæng: Stationcar-versioner af Citroën ZX, BX og XM, Renault Laguna 1, Saab 9-5, Peugeot 306 og chefredaktørens formodede yndling, Lancia Thema.
    Øjet bliver træt.
    Men jeg gad nu godt have en 9-5, Thema eller BX alligevel.

    Svar
  4. TOCOMAN

    @christian: Kommentar til Alfa 156. Jeg ville nødig undvære det flotte design med Alfa-grillen på 156, som tvinger nummerpladen ud til siden. Problemet er nok de store danske klodsede nummerplader. Her har svenskere, italienere, schweizere og sikkert andre lande den fordel, at de må montere en lille forreste nummerplade. Så bliver fronten på en 156 mere harmonisk at se på. I øvrigt bliver de fleste bilfronter (særligt på specialbiler) skæmmet af de store nummerplader, men det er nok et tema helt for sig selv, som @Ebberfeld kan tage op ved en senere lejlighed.

    Svar
  5. Kai Bach Andersen

    245 var ikke eneste Volvo, hvor den ekstra siderude ikke passer sammen med den første.
    Her er specielt hjørnerne totalt mismatchede (men jeg synes at HGV er pænere end Salon, den virker knap så tung og hængende)

    Svar
  6. AlfaHahn

    Nu kan man da heldigvis hurtigt få udskiftet et sidespejl eller to, til nogle man er helt vild med – problem solved :-)

    Svar
  7. AlfaHahn

    PS der kører en fin original grå Khamsim rundt her på Sjælland.

    Svar
  8. Lohmann

    Strøjer har (eller havde engang) en Khamsin i samlingen. Den er svær at finde billeder af, men den havde et enkelt sort gummi spejl. Det ødelagde ikke noget for mig; den er stadig en af mine absolutte favoritter, men det skal være den oprindelige (inden facelift) inkl. alle Citroën delene!
    Havde den derimod haft et eftermonteret Britax 80’er soltag, så havde det været noget helt andet! Upåagtet hvor praktisk et soltag er i en bil uden aircondition, så kan en eftermonteret skyport ødelægge nærmest enhver bil for mig. Jeg ved dog ikke, om det tæller som en bildesign detalje.

    Svar
  9. The Real Stig

    Det slog mig ved billedet af Khamsin set forfra har mange lighedstegn med Lotus Esprit S1. Den ene fra Bertone – den anden fra Giugiaro

    Svar
  10. Claus Ebberfeld

    @alfahahn, angående “Nu kan man da heldigvis hurtigt få udskiftet et sidespejl eller to, til nogle man er helt vild med – problem solved :-)”.

    Ikke nødvendigvis, for jeg har prøvet det (ikke på en Khamsin, men jeg tænker princippet er det samme): Når man afmonterer det gamle spejl vil der typisk være spor efter monteringfladen i form af farveforskel, lakskader og monteringshuller. Det nye mindre spejl vil typisk også have en mindre fod, og så har man problemet. Helt bortset fra, at monstreringstedet på døren sjældent er helt ens – du kan se af eksemplerne herover, at der vel er 20-30 centimenters forskel på nogle af dem, og så har man miseren.

    Så min erfaring er, at det er meget lettere at skifte fælge, rat, sæder og dens slags.

    Svar
  11. Carsten Goth

    Det her lygtesjusk har jeg aldrig kunnet forlige mig med. Hverken som barn eller nu her i senhalvtredserne

    Svar
  12. Claus Ebberfeld

    Hold da op, @skaanning: TR5 er en af de biler jeg har kigget på hundreder af gange – men dén der detalje har jeg aldrig tænkt over! Jeg kan godt se hvad du mener, men kan bedre leve med placeringen her end med store plastsidespejle på en Khamsin. Trods alt.

    Svar
  13. Ole JAGmann

    Ha ha Christian, den assymetriske nummerplade på Alfa 156 er noget af det jeg allerbedst kan lide ved en af de smukkeste biler fr 90 erne.
    At det åbenlyst generer bogholdere, bankmænd og symmetrifreaks gør det kun endnu bedre.

    Svar
  14. Soren W

    Jeg kan heller ikke leve med billige plastic sidespejle på en klassiker med krom vinduesrammer og krom vinduesviskere. Heller ikke selvom det var normal montering på en Ferrari fra ny.

    Svar
  15. Michael Sehested Lund

    Det med spejlene er da så afgjort noget, der heldigvis lader sig løse. Som @ce skriver, må det karakteriseres som en splint i øjet, men som ikke desto mindre kan fylde meget i det indre.

    Det er straks værre, når der var tale om en bjælke i øjet, der også involverer Maserati Khamsin. Både Maserati og Gandini havde glemt at tjekke op på reglerne i USA (der vel ellers alt andet lige var et vigtigt marked …). Det viste sig, at bilen ikke kunne godkendes i USA, når lygterne sad i glas, og der måtte ændres på placeringen. Derfor kom US-udgaven til at se ud som på billedet.

    Svar
  16. Soren W

    Ej, du vinder Michael. Hvilken styg løsning. DEN kunne jeg ikke leve med. Hvorfor erstattede de ikke bare glasset med et stykke plade? Tænker jeg ville se meget mere naturligt ud?

    Svar
  17. Claus Ebberfeld

    Aarhjgm, @mslund!!! Nu kan jeg ikke sove i nat – dét der syn giver mareridt: Badeplatform bagpå en Khamsin og et af dens mest markante designkendetegn simpelthen fjernet i samme ombæring.

    Giv den bil til @soren-w nogle uger eller måneder, så han kan få sat skik på den ligesom med 308 GT4’eren…

    Svar
  18. Jon

    @Skaaning: Modelskiltet foran på en TR5 eller TR250 skal IKKE sidde i midten.
    https://www.thenostalgiashop.co.uk/products/triumph-tr5-vintage-advert-1967-ref-ad61243
    https://s3.us-east-2.amazonaws.com/prod.mm.com/uploads/2023/10/16/1697482787_tr5-adverts-1_mmthumb.png
    https://i0.wp.com/www.curbsideclassic.com/wp-content/uploads/2022/04/TR-250-1.jpeg?ssl=1

    @ce: Der var vist udstillet en Khamsin på Ole Sommers museum i Nærum, hvor der i vinter var særudstilling med Maserati.

    Svar
  19. Sport

    @claus
    Det sorte sidespejl er da et italiensk spejl af fabrikatet Vitelloni – magen til spejlet på din A310…..

    Svar
  20. Søren S. Pedersen

    Sidespejlet på fine Khamsin fra Sommers museum er et CX (Pallas) serie 1 spejl.
    Det er en ganske fin løsning på Khamsin-spejl-problematikken.

    Svar
  21. Kjeld Jensen

    Volvos løsning er da ret uskyldigt sammenlignet med denne Rambler.

    Svar
  22. Claus Ebberfeld

    Hmmm, @kjeld-jensen: Det er jeg ikke nødvendigvis enig i. Volvos ligner en nødløsning, mens den der Rambler godt kunne se ud som om det var overlagt kaosæstetik.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.