Register

three × 4 =

A password will be e-mailed to you.

Traditionernes tid, kalder man også julen. Men den er jo ovre: Så hvilke traditioner?

Alle elsker en Mercedes 300SL. Ja, det er meget enkelt: “Mågevingen” er en af bilverdenens helt store ikoner. Med god grund – eller flere endda: Teknik, design, kvalitet og præstationer var noget af det ypperste i halvtredserne, bilen tiltrak nogle af de største stjerner og mest kendte mennesker i verden – og kombinationen var nok ikke rigtigt set i dét stærke blandingsforhold siden trediverne.

300 Sl blev også brugt til både rally…

Hvordan skulle det nogensinde kunne overgås? Tjah, godt spørgsmål. I alt er der bygget cirka 1.400 “Mågevinger” og derefter cirka 1.850 åbne udgaver, så i alt er der lavet over 3.200 af Mercedes’ fabelagtige 300SL – for det er de begge. Efter min beskedne mening har Mercedes aldrig lavet noget, der overgår dem siden – hvilket måske sjovt nok understreger deres ikonstatus hos tyskerne. Men så har andre måske? Og hvis det så også kunne været mere sjældent?

…og racer dengang i perioden. Men begge var egentlig for meget gadebil og dermed for tunge.

Selve spørgsmålet er jo nærmest barnligt pjattet og urealistisk ønsketænkning, men nogle gange overgår virkeligheden jo fantasien. Som med nedenstående bil, der måske-måske ikke er svaret på alt ovenstående:

Bilen er et amerikansk hjemmebyg fra lige efter krigen, hvor alle raske hjemvendte ville køre racerløb. Således også Charles Hughes og Kurt Kircher – der bare skulle vise sig at være mere talentfulde i både chassis- og karosseridesign end de fleste andre. Der er opstået mange vidunderlige, hurtige og slet og ret skøre racerbiler ud af sådanne drømme – men få er så helstøbte som resultatet her.

Basis var oprindeligt en Jaguar XK120 som donor, herunder med drivlinen, men bilens clou var dels dels eget letvægts chassis og så det yderst eksotiske karosseri i aluminium – der trækker på referencer fra både Amerika og Italien og jeg synes sågar også jeg kan se Pegaso deri. Den er dateret som en 1953’er, og kørte i flere sæsoner race med Jaguarmotoren og succes til følge. Men da udviklingen ikke stod stille søgte de to konstruktører efter en mere kraftfuld motor, og installerede senere i bilens liv en Mercedes-Benz 300SL-maskine, der endda skulle være fabrikstunet til 240 hestekræfter. Så var den konkurrencedygtig igen og historien egentlig kun bedre – en eksotiker med både Jaguar- og Mercedes-tråde i historien!

Lyons overtog bilen efter dens aktive racerkarriere og forsynede den med en mildere gade-300SL-motor. Dén historie tog en vanvittigt usandsynlig (men sand) drejning, da en Mercedes-Benz 300 SL-ejer, Jack Gallivan søgte efter den originale motor til sin bil – og fandt ud af, at den lå i denne Kircher-Special! På daværende tidspunkt var den i hænderne på en ejer, der egentlig gerne ville af med den, og han foreslog derfor Mr. Gallivan, at han kunne købe bilen med motoren i. Og sådan blev det. Gallivan flyttede derefter motoren over i sin SL og var lykkelig – og Kircher-special-bilen fik den fra hans gade-300SL. Historien fuldendt!

Den her Kircher Special blev så i 2019 solgt for godt 300.000 dollars. Langt mindre end en 300SL ville have kostet – men for en i mine øjne langt mere speciel bil. Som i en veritabel drøm: Den slags biler her er sådan noget jeg nogle gange håber findes – men ikke en gang selv tror på. Men det gør de: Nogle gange. Og det her var een af dem.

Selvfølgelig har den ikke den umiddelbare appel en 300SL har. Nogle vil nok også mene, at den ikke er kønnere hellere. Men den er lettere, hurtigere og så ufatteligt meget mere andet end en 300SL, at jeg ikke ville betænke mig en brøkdel af et sekund. Og så til en brøkdel af prisen? For mig er den her slags biler beviset på, at man aldrig skal gro fast i sin entusiasme, overbevisning eller tro, men altid holde øjnene åbne for det knap så åbenlyse. Som her.

Alles fotos herover er fra salget i 2019. Men før det skrev Motor Trend en vidunderligt detaljeret artikel om selve bilen, men også sidehistoren om motoren og ikke mindst krydret med de smukkeste fotos – og den kan man læse her: Kircher Special.

5 kommentarer

  1. Nold

    Sikke en historie! Og hvor er den smuk og fræk! En mågevinge ligner jo en lastbil ved siden af! Tak for at dele!

    Svar
  2. A VINTAGE RUN

    Ligger der noget i at 541 Jensen, 300SL og så denne Kircher alle har de samme stabilisere finner på siden af karossen. Er de der af en designmæssig grund for øjet, eller har de en anden måske aerodynamisk grund.?

    Svar
  3. Soren W

    Den special er fed. Bare synd at den er restaureret så fint op. Men så må den jo bare køre noget klassisk ræs igen, så den kan få nye “battle scars) og nogle håndmalede numre…

    Svar
  4. Bisgaard

    Ja tak! Den er fuldstændig fantastisk.
    Den har alle de rigtige elementer fra 50’ernes racerbiler, som Maserati Birdcage, 250 Testa Rossa, C-type og D-type og mange andre.

    Og ja, jeg nupper også gerne en replica af en af ovennævnte. Bare jeg kunne så få et sæt plader på og få den på gaden!

    Kiggede faktisk på en D-type Recreation hos en vis bilforhandler i Middelfart for et par år siden, men det blev desværre ikke aktuelt…

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.