Register

five + eighteen =

A password will be e-mailed to you.

Jeg er ved at pakke til årets allerførste – Maastricht Interclassics. Og du?

Maastricht er gerningsstedet her i den kommende uge og weekenden med og jeg glæder mig allerede – selvom jeg er på arbejde som udstiller. Jeg ELSKER de her sociale sammenkomster med ligesindende, ganske enkelt. Maastricht ER den første i kalenderåret, byen er dejlig og messen nu tredive år gammel og har altid været i stand til at overraske positivt med noget spændende gammelt nyt under mine tidligere besøg –  bestemt et besøg værd. Min køretid siger godt otte timer og det er jo indenfor kategorien dagsrejser.

Men det findes også nærmere, og med min gemoplivnng af entusiasme for japanske klassikere overvejer jeg også Bremen Motorclassic sidste på måneden – thi det er temaet for deres særudstilling. Køretiden er den halve, Bremen faktisk også en dejlig by og messen lidt mindre, men med eet særkende: Det meget store opbud af private sælgere, der samler deres biler ude i (det iskolde! Vær forberedt på det…) parkeringshus, hvor man som budgetklassikerentusiast kan løbe rundt i timevis indtil fingrene er ved at falde af.

Hvis man ikke er til budgetklassikere og også bedre kan lide fransk mad (hvilket man nu i øvrigt sagtens kan fouragere med i Maastricht – insider tip!), så er Retromobile i Paris selvskrevet: Det er den messe i Europa, der tiltrækker de fineste, mest sjældne og dyreste klassikere overhovedet – og her der er størst chance for at se noget af det man aldrig har set før. Eller det man ikke kendte overhovedet. Anbefales varmt. Der er også nogle der findes Paris er en dejlig by, hører jeg.

Det ved jeg egentlig ikke om man kan sige om Essen? Ikke desto mindre har den i mange år været hjemsted for Europas næstbedste (mener mange – jeg er ikke enig) messe Techno Classica, og det er den også i år, hvor den finder sted 9.-13. april. Den er pligtpensum for mig, da vi også dér udstiller med arbejdet – og ja, det er ikke en sur pligt. Alene størrelsen gør at hvis man ikke kan finde noget her der tænder op under automobilfølelserne, så er der måske noget galt med entusiasmen i sig selv. Søg læge.

Techno Classica skifter til næste år arrangør, så der er i branchen en del spekulation over om årets messe er den sidste som vi kender den. På godt og ondt? Det ved vi mere om til april.

Men inden da finder min favoritmesse sted i Stuttgart, der som bekend togså er en dejlig by. Messecentreret ligger dog langt udenfor, men alligevel – messen er så stor, at een dag ikke er nok og så kan man jo lige få lidt Stuttgart by med i programmet også. I år har RetroClassics særudstillingen American Way of Drive. Absolut kontrast til Bremens japanerfokus, og det understreger måske hvorfor det er værd at tage til mere end een messe? Det gør jeg i hvert fald.

Om jeg når alle de ovenstående er et godt spørgsmål – og det vil jeg også mene er unødvendigt overdrev for alle almindelige bilentusiaster. Men de har alle deres fortrin og Måske er det bedste råd simpelthen  at besøge en messe, man aldrig har besøgt før.

Hvilken skal I til – om nogen?

6 kommentarer

  1. Tony Wawryk

    All these fairs sound great, and I look forward to reading about them in ViaRETRO. My first one will be the Practical Classics show at the NEC from March 21-23 – it’s a good event and I plan to share the experience with ViaRETRO readers.

    Svar
  2. Lars D

    Ikke nogen her. Jeg er holdt op med at tage på messer. Jeg har været rundt på en del i Europa men en kombination af manglende penge, ingen billig firmabetalt kørsel og en fornemmelse af at jeg ikke behøver se flere klassiske biler mere er grunde nok til at vælge dem fra, i hvert fald for en stund, man ved jo aldrig om lysten kommer igen.

    Svar
  3. Peter

    Jeg satser på Bremen og Bologna i oktober. Og Essen hvis tiden tillader. Håber at møde mange ViaRETRO venner på disse messer.

    Svar
  4. Martin Lindø Westergaard

    Det kunne godt blive Essen, da jeg hverken kan være med i Fredericia eller Bremen. Bolognamessen var en kæmpe skuffelse, som slet ikke kan måle sig med Padova. Flytningen af messen til Bologna gjorde det hele mere fancy, dyrt og strømlinet. Det blev samtidig også ret ligegyldigt.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.