Vi har vel alle vores favoritter – men i en parallelverden ved siden af findes noget der hedder “virkeligheden”.
Nu skrev jeg for en uge siden om en af mine “the one that got away”-historier i form af en Porsche 911, der viste sig at lide af en uhelbredelig fejl:
Jeg kom over det: En Porsche 911 med Sportomatic-gearkasse er simpelthen ikke noget jeg ønsker mig. Men ellers skrev jeg jo helt specifikt, at jeg ellers er meget pragmatisk med hvordan min 911 engang skal ende med at se ud. Bare den har stofsæder. Helst. Det havde den ovenfor viste, faktisk.
Det var godt nok de forkerte, men hvad pokker – jeg er som sagt pragtmatisk. Og det var en klog tilgang til det med stof. Efter den artikel skrev en af mine Porsche-kender-venner nemlig, at det jeg søger nok var mere sjældent end jeg lige selv gik og troede: Han skrev faktisk, at nok kun 5% af bilerne havde de stofsæder, som jeg drømte om. 5%? Jeg var lamslået. Men det viser sig faktisk at være endnu værre: Det findes slet ikke!
Et af mine absolut favorit-bilinteriørstoffer: Pasha.
Sagen er, at jeg altid (=flere gange…) har sagt, at min første Porsche skal have stofsæder. Og helst Pascha, det psykedeliske mønster, der blev berømt i 928. Men den kom som bekendt først i 1977, og det som jeg (lige for tiden) har kastet min kærlighed på er en helt tidlig G-model fra 1974, hvorfor det mønster selvfølgelig ikke er en mulighed.
Heldigvis var der et andet lækkert stof dengang, som jeg også kan lide og ærligt talt (uden efterrationalisering!) finder passer super til en tidlig 911: “Schottenkaro” – eller det man på engelsk kalder “Tartan”. Som det herunder:
Lækkert, ikke? Som den tyske betegnelse siger er mønsteret skotsk inspireret, men det startede ifølge Porschefolkloren ikke i Skotland, men i Tyskland – nemlig en dag Porschedesigneren Anatole Lapine bar et par skotskternede bukser på arbejde! Udmærket historie, og selvom Porsches egne pressehistorier ikke siger eksakt hvilken dag det var i hvilket år, så endte mønsteret med at blive virkelighed i de serieproducerede biler – i tre varianter, der alle var afledt af ægte skotske klan-tern.
Billedet længere oppe er fra en tidlig 3-liters 911 Turbo, den såkaldte 930 – og den første af dem, der havde “Schottenkaro”. Det kom senere i seriebilerne og endda i tre farvevarianter, der alle var ægte klantern. Og jeg kan lide dem alle, hvorfor jeg tænkte at hvis jeg ikke kunne få Pascha, så kunne jeg trøste mig med klantern.
Der fandtes oprindeligt de tre varianter her, og den grønne er helt vidunderlig.
Men nej: Det viser sig, at mens det godt nok fandtes i turboen næsten fra starten i 1974 (sammen med tre andre farvevarianter), så kom det ikke i 911’eren før et par år senere – og Schottenkaro i en 911 findes således slet ikke i en 1975-variant eller før. Hvilken skuffelse!
Den er desværre god nok: Nu befinder jeg mig (igen) på en messe, og jeg har løbet den rundt og konstateret, at det heller ikke findes her. At jeg ikke er den eneste, der ikke kan leve med de sorte, grå eller på anden måde triste klassiske originale 911-kabiner, viste sig ved, at selv en 1973 F-model under restaureringen havde fået sæder med pepita – selvom det ikke er originalt, så er det så meget bedre end sort, at jeg ikke kunne drømme om at skifte til tilbage igen.
Om kenderen bemærker selvfølgelig, at det her er en F-model – i det konkrete tilfælde fra 1973 og født i denne fantastiske grønne farve. Farven har jeg fået et godt øje til – og det gælder også den tidlige F-model. Her var der tale om en 2.4E, og selvom den ikke var perfekt, så var den rigtigt flot og til 89.000 Euro ikke sindssygt meget dyrere end efterfølgeren. Hmm.
Men det vil faktisk begrænse farveudvalget i interiøret, og igen: Jeg kan næsten ikke understrege nok hvor vigtigt jeg synes det er i sådan en 911’ers ret spartanske interiør. En pointe der blev understreget af en anden bil et andet sted – og til en anden pris. Nedenstående 911 Carrera var af 964-generationen, men farvekombinationen Amethyst Metallic med Magenta interiør – med stof på siddefladerne – var sensationelt lækkert.
Men ja. Jeg er her et par dage mere, så der er noget at tænke over. Herunder den med, at de ældste 911’ere ser ud til at være faldet så meget i pris, at det måske er i dén retning mine Porsche 911-drømme skal gå. 2.4-literen rækker fint til mit temperament selvom det ikke er en S, lakfarverne er fantastiske – og så kan man altså smække et sæt sportsæder i pepitatern ind for at få lidt kontrast. Og puritanerne noget at tale om.
2.4E fra 1973. Kunne man ikke godt leve med sådan een?
Eller bliver man aldrig lykkelig og vil bare gå og drømme om en 1976’er med Schottenkaro? Selv navnet på stoffet synes jeg er fantastisk, og jeg vil fra nu af altid bruge den tyske betegnelse!
Schottenkaro i grøn i en brun bil: Bare lækkert.
Der er bare så mange ting der lyder bedre, eller i hvert tilfælde mere effektivt, på tysk.
Jeg har også altid syntes at Porsche 911’s interiør er til den triste side, for de fleste bilers vedkommende. Sort i sort, med sort på. Men nu har Porsche kørere jo aldrig været bange for at bygge deres biler om, og kaste originaliteten over højre skulder. (Så måske er du ikke egnet som Porsche ejer Claus 😬) Jeg elsker også Pascha, men går også så meget op i originalitet, at jeg ikke vil sætte det i min, der er en F-model. Men her er det meget brugt at montere Houndstooth/Pepita tern i sort/hvid. Det kunne jeg godt overveje, men indtil videre beholder jeg mine sorte uopslidelige vinylsæder, så må vi se hvor klistrede de blive at sidde i sommeren over. Jeg tror jeg skifter tæpperne i bilen først. På den front skal der ikke ret meget til for at hæve Porsches standardkvalitet betragteligt. Og ellers kan man jo gå fuld Singer med flet, nitter og fuld knald på farverne, men det bliver næsten for Bentleyagtigt?
Arh bedre på tysk?
Viertürer = quattroporte…
@ole-wichmann, “Turbolader”.
“Enough said”, som tyskerne siger.
@soren-w, du peger direkte på sagens egentlige kerne: Jeg er slet ikke egnet som Porscheejer. “Nicht Geeignet”. Den typiske Porscheejer kan ikke samtidigt lide Lotus, SAAB og Corvetter. Det kan jeg. Men fortæl det ikke til nogen!
Lad dog Singer om Singer og find selv på noget andet. Pepita i en årgang, der KUNNE havde haft pepita er i min bog helt OK. Eksakt ligesom Schottenkaro og Pasha. Jeg elsker stort set alt, der ikke er sort.
Turbo compressore!
Jeg har det med interiør som med fælge 🙏
@Søren W nævnte “vinylsæder”. Det fik mig til at tænke på at vinylsæder nu til dags i elbiler sælges som “vegansk læder”.
Ja, verden vil bedrages…
Claus nu er det jo bare en 911, hvorfor laver du ikke bare en som du gerne vi have den?
Ak ja og i de glade 90ere blev dørsiderne i VW modeller lavet af presset hamp. Har dog aldrig hørt om at nogen har forsøgt at ryge dem…
Enig med @Niels V.
Så længe du holder dig til en æstetik, der matcher den stil/de muligheder Porsche selv tilbød i sin tid, kan du roligt sammensætte en bil, der farve- og interiørmæssigt er, som DU vil have den.
Du er absolut ikke den eneste, der finder Porsches sorte kabiner MEGET sorte, så måske vil det endda forbedre situationen, når din bil en dag skal videre, hvis du gør noget ved tingene.
Har selv en Porsche med sort/grå kabine. Har skiftet det sorte gulvtæppe ud med et lysegråt. Det løfter rumfornemmelsen SÅ meget. Kan klart anbefales, hvis du alligevel ikke “tør” skifte sæder.
@niels-v, fordi jeg ikke vil være den der fraviger originalitetens smalle sti – af både religiøse og økonomiske årsager. Og af en tredie årsag, som jeg måske vil tage op som en separat artikel engang ved lejlighed.
Men hvis andre HAR gjort udåden, og jeg synes det fungerer – SÅ kunne jeg faktisk godt blive svag i knæene. Hvis den grønne sportomatic fra den tidligere artikel var blevet ombygget til manuel gearkasse og med en 3-liters motor (eller mere – jeg er ikke kræsen), brun kabine (med grøn variant af Schottenkaro) og alt muligt andet (dog ikke grønt instrumentbræt…),så kunne jeg godt blive fristet.
Der er jo temmeligt mange ombyggede 911 i forvejen og at ofre en af dem eller for den sags skyld også en der er original, gør ikke noget.
Det går ikke ud over den totale bestand, og yderligere ikke noget en bil lider skade af.
Det er jo ikke klamhuggeri som det her https://www.youtube.com/watch?v=Yfi9WO9viVk&t=25s du vil, der jo æstetik i din plan.
Delvist enig, @niels-v: Jeg skrev vist engang om min drøm om at lave en “outlaw”-911 ligesom alle andre – men nu ved jeg efterhånden, at jeg aldrig selv ville sætte gang i omfattende ombygning med motor og karosset. Men som du ved HAR jeg jo igennem tiden haft nogle, som andre var gået igang med – og så er jeg da ikke bleg for at sætte andre fælge på (jeg er stadig stolt af guld-krydsegerfælgene på min SLC :-)) eller et rat.
Det er sjovt som ham du omtaler som “klamphugger” bliver betragtet som en helt af nogle. Jeg vil mene, at Akira Nakai, som manden bag RWB hedder, også har æstetik for øje i sine ombygninger – men dels er det ikke MIN opfattelse af godt bildesign, dels er hans arbejde ikke ligefrem udført efter håndværksmæssige standarder men mere lavet ligesom en teaterkulisse.
Med det følge Porsche har, er det vel ikke den sværeste bil at ændre efter dine ønsker.
De fleste ting er vel tilgængelige i original eller reproduktion.
Det kan godt være at Akira har en hvis æstetik i sine designs og der ved en naturlig følgeskare, men det er en hån mod teatre at sammenligne deres kulisser med det på vidoen. Kulisser skal kunne holde til at blive brugt, det på vidoen er bare ringe håndværk.
@niels-v, helt rigtigt: Alt kan lade sig gøre med de biler, og det er noget af charmen ved dem. I går læste jeg om en 912E der var backdatet til F-model-look og med en 3.0 SC-motor. Den var faktisk lækker. Bastard – men en lækker bastard.