One-off onsdag: Hai!

Jeg er kommet bagud med mine beretninger om hvad jeg har set og mødt – og den her var en af de HELT store.

“Hai” betyder ja på japansk. Og Japan var i sidste uge, her er jeg også bagefter og ja, der kommer mere derfra – for jeg blev faktisk inspireret. Men Hai kan interessant nok også betyde andre ting – også selvom vi forbliver på japansk, endda. Men det er en anden sprogsnak. Ikke mindst på schweizisk (det vil i denne sammenhæng sige tysk…) betyder det noget vigtigt: Dér er Hai navnet på Peter Monteverdis bud på en supersportsvogn til halvfjerdserne – og egentlig et godt bud.

Faktisk så kender du nok bilen? I hvert fald de bilkendere, der har spillet de engang i halvfjerdserne så populære bilkort i forskellige former. Ofte var de jo tematiserede, og hvis emnet var sportsvogne eller luksusbiler, så var Monteverdi ofte repræsenteret – og jeg husker selv et sæt kort, hvor Monteverdi Hai var noget nær uovervindelig. Og det forstår man jo godt, når man ser dens nøgledata:

I disse spil kunne Monteverdi Hai 450 SS nærmest kun slås af noget tolvcylindret eller noget let – men ellers er dens data jo imponerende for 1970. Ligesom dens design og koncept, faktisk: Monteverdi som bilmærke havde dengang allerede lavet flere GT-biler, og alle brugte solid og stærk storserieteknik fra Chrysler – og til supersportsvognen Hai valgte Peter Monteverdi den største og stærkeste maskine i deres program, den store Hemi på knap syv liter. Navnet 450 kommer af dens antal hestekræfter – eller, sådan cirka: Den ydede vist omkring 425 af de bruttoheste som de målte i ovre i Amerika – men resten af Europa brugte DIN-heste, og så var der “kun” 350 tilbage. Men navnet lød godt, og det blev hængende. Og Hemi-motoren havde stadig også rigeligt overarm til at kæmpe mod de meget mindre italienske V12’ere alligevel.

Monteverdis bilforretning i Binningen engang omkring 1980.

Ja, faktisk ville den nok have været verdens hurtigste serieproducerede gadebil – hvis det ikke lige var for to vidt forskellige problemer. Der formentligt er relaterede. For det første kunne Hai ved en ganske seriøs test af Road & Track med Le Mans-vinderen Paul Frére ved rattet og tastaturet ikke opnå de lovede præstationer: Topfarten viste sig at være 270 km/t og værre endnu var accelerationen fra 0-100 km/t, som testen angav til 6,9 sekunder. Dels var begge dele milevidt fra Monteverdis angivelser, men måske værre endnu – det var langsommere end de to hovedkonkurrenter (ja, vel egentlig de to eneste konkurrenter?) Ferrari Daytona og Lamborghini Miura. Men indtil nogle uafhænge testede den kunne Monteverdi slynge omkring sig med store tal i en grad så de forskellige bilkortproducenter blev forvirrede og opgav forskellige “fakta”.

Det andet problem er, at Hai ikke rigtigt kan siges at være serieproduceret i det hele taget. Og det skyldes måske netop, at den ikke helt kunne holde hvad Monteverdi lovede. Og at den var rasende dyr. Og bygget i Schweiz, der ikke hverken havde eller har de store biltraditioner. Monteverdi gjorde sit bedste for at rette om på det, og havde ved lanceringen af Hai været i gang i nogle år og havde faktisk nogle fine GT-biler på CV’et, hvoraf mindst een af dem er blandt mine drømmebiler – 375 High Speed som den herunder:

Som sagt baseret på Chryslers motor og gearkasse, men ellers håndbygget i Schweiz, ufatteligt velykket rent designmæssigt og med en baggrund, der ikke efterlader den tidlig Lamborghini noget heller: Monteverdi var Ferrariimportør i Schweiz og begyndte først sit eget bileventyr, da Enzo Ferrari i 1965 neddelte ham, at han ville fratage ham importen. To år senere var 375 High Speed Monteverdis svar på tiltale. Og bilen var dyrere end en tilsvarende Ferrari! 375’eren solgte nu alligevel, og det gav Monteverdi blod på tanden.

Supersportsvogn skulle det derfor være, og inspirationen var igen Lamborghini, der med Miura havde dristet sig til at bygge en gadesportsvogn med centermotor – mens konservative Ferrari holdt sig til frontmotorerne i gadebilerne. “Daytona” var ganske vist stadig verdens hurtigste bil – men Monteverdi var en dygtig sælger, og han havde sikkert luret at i supersportsvognssegmentet handler det mere om sensationsværdien. Så hans nye kreation skulle have centermotor. Med sin tidlige baggrund i motorsport kunne Monteverdi dog ikke se sig fri for at holde styr på køreegenskaber og vægtfordeling, og den meget tunge “Hemi”-motor blev derfor placeret langt foran baghjulene – og hvor langt fremme fremgår til en vis grad af nedenstående billede:

Motoren ligger næsten imellem føreren og passageren!

Det KAN ikke have været uden ulemper i form af både lyd og varme – men igen: Det er måske komplet ligemeget, når en bil i 1970 kunne køre 290 km/t? Og så ud som den gjorde, i øvrigt: For designet var en skøn blanding af Lamborghini Miura og Alpine A310. Lav, bred og med et skønt og dramatisk hoftesving. Og sådan så jeg den pludselig stå på Concorso Eleganze Villa d’Este i foråret:

Jeg havde set en Hai før på en biludstilling nede i Syden med Monteverdi som særudstilling – og jeg ved flere andre læsere igennem tiden har besøgt Monteverdis eget museum i Schweiz, hvor der stod på Hai’er. Begge, så vidt jeg ved, bygget senere end de oprindelige og dermed en slags fabriksreplikaer – men det er måske en anden historie. Sagen er, at en Hai er lidt af en enhjørning blandt supersportsvogne. For trods alle dens kvaliteter og sensationseffekt, så blev der kun bygget siger og skriver to. Hvormed dagens overskrift på denne artikel er forkert på hele to fronter! Med hvad gør man ikke for en god start?

Det fik Hai dengang i 1970 – men derefter kom den ikke meget videre. Bilen på udstillingen var den senere GTS-version, som i øvrigt også blev uafhængigt testet af et magasin (var det det schweiziske Motor Revue? Jeg har ikke kunnet finde testen…), og hér et par år senere opnåede en topfart på 280 km/t. Ikke uvæsentligt for en supersportsvogn og en bilkortskonge. Men lige lidt hjalp det.

At se den røde Hai på de utroligt fashionale omgivelser ved Villa d’Este havde nok omtrent været kulminationen på Peter Monteverdis ambition med Hai. Bevares, han havde sikkert gerne set, at han kunne have solgt nogle flere af dem i perioden de tidlige halvfjerdserne – men på paradoksal vis giver dens sjældenhed i dag bilen det ekstra lag af “hvad nu vis”. Og jeg om nogen var begejstret for at den var der for i lige mål alt det den er og det den ikke er: Det er lige før turen til Comosøen var det hele værd på grund af denne Monteverdi Hai 450SS alene!

Det var mig magtpåliggende at få denne historie ud i dag, da jeg i går aftes ankom til Goodwood. Her er der de næste fire dage Festival of Speed, og mit hovedfokus er igen en concours, da vi udstiller en tidlig Lamborghini 350 GT på Cartier Style et Luxe. Et tema Monteverdi også ville have elsket. Og noget, som jeg tænker der kommer mere fra på ViaRETRO senere engang. Måske noget senere – ligesom denne historie.