Register

twenty − 1 =

A password will be e-mailed to you.

Fransk Fredag: Renault sælger ud

På søndag kan du købe dine franske artikler til jul!

Nogle af dem vil din kone elske højt, andre måske mindre. En velbevaret Renault Twingo vil stensikkert blive modtaget med kyshånd – mens den forgyldte Formel 1-V10’er til stuen måske vil blive et endnu større debatemne end dine gamle Cerwin-Vega-højttalere. Sagen er bare, at der er noget for enhver smag – forudsat, at man kan lide Renault.

Det hæderkronede franske bilmærke er blandt verdens ældste, og det er i forbindelse med åbningen af deres nye museum i 2027, at de sælger ud af samlingen. Det lyder ulogisk, men det er efter sigende kun dubletter, der ryger – altså biler, som de har flere af, og nu sælger de overflødige. Det lover godt for det kommende museum, for selv om de hundrede biler til salg på søndag måske er “almindelige” i Renaults verden, så er der flere der kan få MIT franske gen til at dunke. Fre den omtalte Twingo, som jeg altid har kunne lide til masser af Renault Formel 1’ere fra turboæraen. Og både ældre og nyere derimellem: Den oprindelige Renault 5, jatak! Renault Espace, jatak! Og så min særlige sygdom, Renault 25 Turbo: Om den kommer før eller efter en Maserati Biturbo ved jeg simpelthen ikke, men jeg MÅ have een engang.

Jeg kan ikke forklare det – men jeg synes en 25 V6 er superlækker.

Og så er der den prototyperne ovenihatten: Den sekshjulede Clio er nok min favorit, men der er flere. Hvis jeg kun skulle vælge een, og den skulle være sådan halvrealistisk i anskaffelse, så er den grønmetal (“Ottaman Green”, intet mindre!)  A610 Alpine Turbo “Le Mans” et fremragende bud. Jeg tror dog dens vurdering på mellem 30.000 og 40.000 Euro er for lavt, så måske skulle jeg bare nøjes med en af designmodellerne i træ – for eksempel den af en Renault 5: Formentlig en ting, som både mand og kone kan blive enige om vil pynte i ethvert moderne hjem?

Tak selv et kig på julegaveønskerne på de hundrede køretøjer, der alle kan ses her: Renault Icons.

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.