Der er stadig forskellige opfattelser af ordet patina – og mange af dem er stadig forkerte.
Ovenstående ord i overskriften faldt i forbindelse med fremsendelsen af flere detaljefotos, som jeg bad om på en bil fra midt i halvfemserne, der er til salg lige for tiden. Fransk, selvfølgelig – fordi jeg har fået dén bacille. Et fransk ord, i øvrigt – hvilket man kan tænke over.
Jeg bad om flere billeder, fordi annoncen som sædvanligt kun havde ganske få ringe billeder – mens teksten under stand nævnte “Lidt patina”. Stor var min ærgelse derfor, da blandt andet forsidebilledet ankom – for det er jo ikke patina, men rust.
De kom med en beskrivelse af bilen som “den gamle dame”, og for ligesom at holde mig i det spor var jeg nødt til at svare, at hun ikke havde holdt sig godt og herunder ikke just gjorde en god figur på nærbilleder. Og jeg er ellers helt med på, at man kan parkere rigtigt meget i kategorien “fransk charme”. Men det har var ikke rigtigt een af dem. Egentlig blev det bare værre derfra, da det viste sig at bilen trods annoncens billeder med plader på var afmeldt, ikke havde kørt rigtigt siden 2025 og havde stået udenfor siden da.
Hvorfor jeg også undrer mig over mig selv: Jeg tager alligevel forbi til en prøvekørsel. Farven (eller er det farverNE?) er jo avantgarde. Men: Hvis den ikke kan starte er det nok et tegn. Og hvis den kan, så er det et andet. Og hvis jeg køber den, så er det nok en fejl.
Så jo, jeg glæder mig faktisk til weekendens messe i Fredericia: Ses vi dér?
“Patina” seems to be used to cover all manner of sins – scuffed and threadbare seats, yellowed headlining, sun-faded paint and dash tops, and yes, rust. When I see it in an advert I now treat it with suspicion and assume the car will need work.
Jeg har aldrig forstået, når bilsælgere omtaler deres biler i hunkøn. Det mener jeg er en uskik! Og som regel dækker det udtryk som f.eks. “den gamle dame” også over et dårligt køb. Kan vi ikke blive enige om ikke at omtale vores biler i hunkøn?
Ja vi ses i Fredericia i morgen. Håber på det bliver i 1976 Spider. Jeg har ikke rørt ved den siden løvfaldsturen, så jeg skal lige kigge på bremserne i aften…
Jeg elsker patina men hader rust. Jeg har svejset en del i rustne biler, så jeg ved at overfladerust er en af de store køgne ved bilsalg!
@peter, nu var den her jo (som det fremgår af billederne) en slags ubestemmelig lyserød og stærkt tiltænkt min kone – såeeeh jeg er faktisk villig til at gøre en undtagelse i dette tilfælde. Og det åbner jo også for nogle gode analogier: Denne gamle dame kunne eksempevis godt trænge til en plastikoperation eller to :-)