Det piner mig netop i denne juletid at måtte indse, at INTET er helligt længere.
Det var een af sidste uges dårlige nyheder, at den absolut klassiske Dunlopbro på den omtrent lige så klassiske Le Mans-bane nu bliver forladt af den klassiske dækfabrikant og dermed omnavngivet. Man kan se det som godt eller værre, at den bliver overtaget af en konkurrende dækfabrikant, nemlig Goodyear. Men OK, sidst jeg kontrollerede var de i det mindste ikke kinesiske.

Dunlopbroen er en klassiker i sig selv.
Nyheden kom alligevel lidt på bag på mig, for skiftet er lidt en fortyndet udgave af at selve Le Mans bliver flyttet til Dubai – eksempelvis fordi det giver flere penge. Bare rolig, det er en tænkt situation. Men er det fortænkt? Det ved jeg snart ikke: Der findes allerede et kopi-Mille Miglia dernede, og det er åbenbart noget man kan sælge billetter til.

Efter sigende bliver den bygget en ny bro på basis af den gamle og det hele bliver så Goodyear.
Ligesom Dunlopbroen er – og Goodyear har så betalt mere, går jeg ud fra. Nu er jeg så en lille smule nervøs for, at Porschekurverne bliver til Teslakurverne – eller noget? BYD er et kinesisk bilmærke, hvor forkortelsen står for Build Your Dream – men med Buy Your Dream rykker med den franske nyhed ubehageligt tæt på min verdens af faste og konstante værdier, synes jeg.
Faktisk er hele cirkusset ligeså absurd som hvis TVR pludselig annoncerede, at de ville genopstå med en ny hårdtpumpet sportvsogn i deres kendte brutale stil – bare elektrisk.

Egentlg VAR de jo genopstået og det endda for nogle år siden, TVR – og de nåede så vidt som til at vise denne nye Griffith, der har (havde) en fem-liters V8. Men nu er TVR købt af nogle, der laver elektriske biler…
Hov, vent lidt – det var jo forrige uges dårlige nyhed?!? Hvis det bliver ved på denne måde, så kommer julemanden altså slet ikke i år!
Forfærdelig nyhed! Forandring for forandringens skyld! Det næste bliver måske Eiffeltårnet!
Jeg har ikke købt billetter til Le-Mans 24 timers løbet til 2026!
Det er første gang efter 46 års deltagelse som tilskuer!
Det hele bliver lavet om dernede. Det er ikke sjovt for en gammel hund med gamle vaner!
Har dog købt billetter til Le mans Classic!
Hilsen og go (h)jul!
Henning Hjorth
Le Mans Classic, oui monsieur! @henning-hjorth, jeg gik glip af Le Mans Classic i år, men nu da det er blevet hvert år er det ikke så slemt som før – dét er en af de gode forandringer, der blev annoceret i året der er ved at være gået :-).
Vi ses dernede!
Det begyndte meget tidligere. I 1931 blev der opsat et officielt ur fra Brillé. Det blev i 1959 erstattet af et Dutray, som mange kender fra “Le Mans” filmen fra 1970. Det blev igen erstattet 1974 af et Tissot. Det holdt til 1976 hvor et Dutray-Seiko blev sat op. I 1991 kom der et digital-ur op med flere data. Endelig i 1999 kom der et Rolex op.
I øvrigt har jeg (selvfølgelig) et Dutray væg-ur i min man cave.
Ak ja… Det er tiderne, fru Möhge!
Ahh at gå over over broen, når bilerne (særligt panoz, Aston martin og corvette) kom galoperende under – det var dejligt :)
Dunlop er del af Good-Year koncernen så det bliver i familien
Der var engang – fru Möhge