Kære julemand, jeg ønsker mig…

…en mere med fireventilede topstykker, en Lancia, noget med velour, at få min Scimitar på gaden igen – og lidt mere.

Har jeg været en god dreng i år? Det håber jeg han synes, for jeg er ærligt talt fuld af ønsker. Som sædvanligt tager jeg det som et godt tegn. De er slet ikke alle store. For nu at tage det med Lanciaen først: Jeg elsker ærligt talt min kones Musa, så jeg ønsker mig en mere sportslig udgave af den oplevelse. Hvilket findes, ikke er meget dyrere og i det hele taget er min modreaktion på fænomenet Biler i Opbrud.

Det her er en Lancia Ypsilon og den er både farven “Verde Glass” og har som det fremgår grønne veloursæder. Dét er da fedt! Og ikke dyrt.

Bevares, jeg ønsker mig også en tolvcylindret igen. Især efter at jeg var ude at køre Jaguar XJ-S, for det er jo bare en helt fantastisk bil. På den anden side ønsker jeg mig også en bil med klaplygter igen – og hov, hvis de to ting lige kunne kombineres? Men så bliver det dyrt, og så god en dreng er jeg nu heller ikke sikker på at jeg har været.

Det her er på alle måder lidt mere ambitiøst – men til gengæld er der INTET, jeg ikke kan lide her.

Men nu jeg er i gang, ønsker jeg mig så ikke en ny bil? Nej. Ikke en eneste. Eller: I hvert fald ikke HELT ny, for efter at de er blevet fyldt med obligatoriske lyd-, blink- og formentlig snart stødalarmer irriterer de mig mere end de glæder mig. Men OK så: En Alpine A110 fra før det ville stadig være en kandidat i den nye afdeling.

Note til julemanden: Min A110 skal være den almindelige udgave, ikke noget S eller de senere gejlede udgaver.

Det ville dog nok være klogere at kigge ovre i den gamle afdeling, hvor min Scimitar står: Den har været ude af drift så længe, at der helt klart er noget elektrisk der ikke længere virker (og var der ikke også noget med dens overdrive?), men den er stadig sekscylindret (hvilket godt nok kun er det halve af tolv, men jeg har nu altid været godt tilfreds med dens momentstræke Essex-motor. Og dens stil, der oser af britisk excentriskhed og stadig er uhyre praktisk anvendeligt. Da jeg købte den for over ti år siden var min plan (stort ord for een, der mere arbejder med “hensigter”…) at bruge den hele året som min primære bil – og i dag overvejer jeg (igen: Ordet er nok mere “tænker på”…) om man (jeg) i forbindelse med genopstandelsen skulle anvende “nu jeg er i gang”-princippet og tage fat på dens lak, dens interiør eller ligefrem modificere den til en Poor Man’s Restomod. Men det skal jeg nok ikke.

Jeg er i den utroligt heldige situation, at jeg stadig synes min Scimitar er møgfed.

Fire veniler på cylinder – hvorfor ønsker jeg mig det? Tjah, fordi det ofte hænger sammen med andre fremskridt i motorteknologi, som gør at de dels fungerer uhyre godt i praksis og samtidigt er meget økonomiske. Min MR2 gik længere på literen end min kones tyve år nyere Lancia, og det er da egentligt både sympatisk, smart og billigt og grønt. Jeg havde nær købt en Honda CRX (af anden generation – jeg har haft den første) sidste år, men den blev solgt for næsen af mig, og sådan een vil jeg stadig gerne have.

Sådan en CRX vil jeg SÅ gerne have! Men hov, jeg har også ønsker til garagen, hvor det hele skal være – og mit gulv skal IKKE være så blankt, nej tak, julemand!

Men igen: Det kan blive en lang liste til julemanden, så jeg stopper bare her – lige inden jeg når til selve garagen, hvor alt det her skal stå. Eventuelt. Men kunne godt forestille sig, at det kom til at se nogenlunde sådan her ud, hvis julemanden bare gav los:

 Altså, jeg vil jo nødig lyde forkælet, meeeeeen…

Glædelig jul til jer alle derude med de bedste ønsker om at I må få dem opfyldt i aften!