Bredt udbud, god handel og fin stemning: Interclassicsmessen åbnede sæsonen med manér
Deres udsendte led af abstinenser efter klassisk bilmangel, men får i disse dage modgiften i Holland: Torsdag var en preview-dag på årets første messe, og herunder kommer et udvalg af billeder. Jeg har besøgt Interclassicsmesserne (de har også en i Bruxelles i efteråret) i årevis, og det skuffede heller ikke denne gang. Det brede udbud og den gode stemning kunne jeg straks vurdere, men udsagnet om at handlen også var fin bør måske vente til på søndag. Der var imidlertid allerede torsdag solgt diverse gode biler fra Peugeot 205 T16, Maserati Sebring til Ferrari 275 GTB, så noget var der bestemt igang.
Peugeoten solgte indenfor de første to timer.
Og udbuddet VAR som sagt også godt. Jeg er på messen igen i dag, så har kun tid til en kort billedreportage, men laver nok et par opfølgende historier også. Torsdagen startede og sluttede i hvert fald godt nok: Den første bil der virkelig tændte mig var en Lotus Elite, som Frank Costin havde tunet til Le Mans 1961, herunder med plant indlimet forrude, der siden havde kørt masser af historisk race også og nu stod renoveret og raceklar til 200.000 Euro. Meget historie for pengene, og en smuk bil, der åbner dørene til rigtigt mange arrangementer i verden.
Indenfor firmabiler var mit bedste bud en 1983 Porsche 928 S i blåmetal med blåt læder og manuelt gear til 28.000 Euro. Mange penge for en 928, men de kan være gevaldigt i knæ og den her var i den bedste stand jeg har set længe. Jeg har dog sværget, at min næste firmabil skal have stofsæder, så den her var jeg “desværre” nødt til at afskrive.
Porschegenren havde (mindst) et eksempel på, at renovering ikke nødvendigvis er en god økonomi: En hvid 911 af allerseneste aftapning var til salg for 119.000 Euro, men havde kostet 92.000 af renovere (hos Ruf). Men så havde ejeren altså også kørt hele 1.500 kilometer i en rigtigt fin bil, før den nu stod til salg her. Det er altid et godt tegn, når der er spejle under bilen.
En blå Granada 2.8 var ikke direktionsvogn nok, diverse Mercedescoupéer har jeg prøvet (men bevares, jeg ER ikke færdig med dem, det skal bare ikke være nu), og jeg tror stadig ikke cheferen vil tillade en Biturbo. Som jeg fortsat er vild med. Jamen, se lige det brungrønligt-orange indtræk i den herunder!
Jeg VED det er en bedre idé med noget tysk, og det var der heldigvis masser af. Jeg tænker jeg vil prøve at samle op på 911-ombygninger senere, for den genre trives tilsyneladende stadig i bedste velgående – hvorimod jeg ikke orker at skrive om el-konverteringer, der ligeledes var masser af.
Minimalisme må også have det fint, for 2CV var meget stærkt repræsenteret med både specialister og biler, og for 15.000 Euro kunne må få en af de senere 2CV i virkelig, virkelig god stand. Jeg er stadig mere til motorstærkere luksus, og der kunne man blive stillet overfor meget svære valg – se bare herunder:
Min yndlingsbil fra torsdagen var dog den herunder – et projekt, javist, men et af dem, der KUNNE være umagen værd. Eller bare den eneste mulighed for at få sådan en bil: 1966 Citroën DS Henri Chapron Coupé Le Dandy. Alene navnet er et eventyr. Sælger sagde der er bygget femten styks, jeg troede det var lidt flere – men den er i hvert fald ultrasjælden. Og som det fremgår er den, selv i dens lidt trætte stand, virkelig funky i sit design. 225.000 Euro og så lidt oveni til restaurering – men den var efter sigende helt komplet, og renovering af en DS kan vel ikke koste ret mange basseører? I hvert fald ikke i forhold til grundprisen.
Pragtfuld bil. Og dem var der som sagt mange af. Nå, jeg tager videre til messen og overlader jer et billedgalleri, som måske også kan afhjælpe jeres vinterabstinenser:
Uha, der er mange dejlige biler med. Selv “prinsevolvoen”? Ved ikke, hvad jeg helst ville have: den guldfarvede Khamsin, den hvide 2000GT eller den skriggrønne ISO..? Den der Citroën Dandy synes jeg dog ikke rigtigt fungerer i proportionerne. Hvor decapotable fungerer fint, synes jeg at coupeen får for korte døre og aaaalt for lang en bagende, nærmest som en pickup. Lige før jeg hellere ville have en standard DS og så tælle resten af pengene..?
Jeg lader mig lokke af reklamen, så jeg vil gerne have mere BETA værktøj. Det er kvalität!
Kabinen i den Biturbo, @ClausEbberfeld…..altså da.
Hvor fedt kan det blive?
Men sådan en kabine stiller også krav til ejeren! En bankfunktionær i jakkesæt fra Mr. kan ikke sidde i den kabine. Det går bare ikke.
Nej, der kræves en dandy-type af den mere lumre slags. En der gerne hælder for meget Martini ned, en som har en ung sekretær, der serverer mere end blot kaffe, en som tjener hurtige penge på hurtige måder, en som kan bære et overskæg osv. Kort sagt: En person ville alle gerne vil være!!!
Faktisk synes jeg, der er for lidt opmærksomhed på, hvilken type mennesker der kan være i hvilke biler. Et joke-emne jeg dog ind imellem taler med bekendte om.
Kan man have skipperkrans og jeans med hængerøv og så stige ud af en Indy på tankstationen? Nej.
Kan have slim-fit jakkesæt og slikket hår og stige ud samme sted i en Ford Orion? Nej. Det er som om en bil stiller nogle krav til køreren, hvis den samlede pakke skal fungere. Eller hvad?
Det lyder altsammen tosset og snobbet. Og det ER det! Men måske der er en lille flig af sandhed i sagen?
Jeg er med dig Skaanning 😎
Claus, den der Henri Chapron Coupé Le Dandy, der er jeg slet ikke med, han skulle ha haft nogle flade ( mindst) for at ødelægge en gudinde.
Hold nu op, hvor skal man starte og hvor skal man slutte?
Jeg tog gerne en ældre kedeldragt på for at passe til Citroën M35 wankel, men hvad skal man have på i den neongrønne, er det en Oso Grifo?
Spykeren er nok noget latex…
Skaaning, da jeg kørte Jaguar XJ6 havde jeg nogenlunde styr på stilen, man kommer langt med tweed.
Men en 1996 Alfa Romeo Spider, hvad skal jeg være iført der?
Hej JAGman!
Jeg vil foreslå lyseblå jeans, hawaiiskjorte og bøllehat! He.He! (vi har selv en GTV JTS)
Men man skal være varsom med at dømme folk på deres påklædning!
Netop i 90-erne var jeg inviteret til en kostumefest i KBH ! Da jeg altid har ønsket mig at prøve at have hår på brystet, lejede jeg et gorilla-kostume til festen!
Det var ret dumt at køre igennem Østerbrogade med et gorillahoved på i en MGB! Til selve festen havde jeg det varmt! Og værst af alt , blev jeg budt på drinks med kokos og banan!
Man skal nok blot køre i sin bil, og være glad for at man har råd til benzin!
Bedste hilsner fra Langeland!
Henning Hjorth
Jeg foretrækker Whisky, så jeg skulle måske havde valgt kilt!
Flotte fotos. Tak.
Den guldfarvede Khamsin ville stå ualmindeligt godt ved siden af min CX i samme farve.
Hvad stod den til? (Hvis man spø’r, har man ikke råd)
Mht Le Dandy – charmerende og fed.
Men den tilfører ikke rigtig DS’en noget – det er vel blot en mindre perfekt – men anderledes – DS?
Synes også at en Decapotable er en forringelse af DS’ ikoniske og perfekte design.
En coachbuilt special-model skal helst tilføre designet noget – som fx Flaminia hvor Touring og Zagato-modellerne tilfører noget helt nyt til de ligeledes smukke Pininfarina-versioner.
Det evner Chapron desværre ikke på hverken DS eller CX – det er kun forringelse.
(Men jeg ville nu elske at eje en Chapron – “bare fordi”).
@fisherking77, den guldfarvede Khamsin var jeg også vild med, men så stak jeg hovedet ind i kabinen og så den havde automatgear. Så var jeg videre.
Selvom jeg er overbevist om, at @skaanning har ret og at en Khamsin simpelthen er lavet til mig!
Du er også inde på den bedste forklaring på min fascination af Le Dandy: “Bare fordi”.
Biler og de rette klæder, det hold er jeg også på (og troede også at jeg var alene med den tanke).