For to-et-halvt år siden var jeg med Trommeslageren i Sverige for at hente hans julegave: En 1977 Lancia Beta Coupé. Den så fin ud, men der viste sig hurtigt flere og flere opgaver, og jeg advarede ham på det kraftigste: Han gik dog på med krum hals og i går så jeg den færdige bil.
Affektionsværdi betyder meget, og det hører jo med til historien, at Trommeslagerens Beta var en gave fra hans bedre halvdel, og det har nok gjort det sværere at følge min anbefaling: Det stod ret hurtigt klart, at omkostningerne ved at lave bilen ville overstige dens værdi, så jeg foreslog ham at sælge den og købe en bedre.
Ikke længere i Beta-test, men i fast drift: Trommeslagerens Lancia Beta Coupé i går på Atletion i Aarhus...
Heldigvis hørte han ikke efter, og derfor kom han i går kørende ind på Atletions grus i den nyindregistrerede Beta. Og hvilket syn det var: For det første er en Beta altså en ret velproportioneret bil, for det andet havde Trommeslageren beholdt den yderst funky farvekombination af varm orangegul lak, støvetgrønne sæder og brun instrumentering og kabinetrim. Betaen stod derfor som et vidnesbyrd over halvfjerdsernes glæde ved netop disse farvekombinationer – og det klædte den.
...hvor han høstede stor ros for sit arbejde og selve projektet. Jeg har altid syntes godt om Beta Coupés ret stramme linier og især den kække bagdel...
Jeg kan kun komme på et ord, der beskriver farverne fyldestgørende: Funky! Og Trommeslageren virkede da også ret tilfreds med resutatet, som han nu har kørt i et par uger – og tingene fungerer stadigvæk. Økonomien i projektet snakkede vi ikke meget om. Lad mig nøjes med at sige, at det bliver man ikke rig af. På penge, i hvert fald.
...og hele ekvipagen må have været totalt i tidsånden, da den var ny: Farverne var lige i øjet...
For Trommeslageren er så til gengæld blevet væsentligt klogere på Betaen, og har i det hele taget fået et indblik i sin bil, som jeg jo sjældent har fået ved mine korttidsbekendtskaber. Det aspekt har bestemt min sympati, og det er jo faktisk også en dannelsesrejse – i hans tilfælde var det det første projekt, og det er godt gået af en Trommeslager og sprogmand, der aldrig har skruet seriøst på andet end en gevindundervogn. Det er bare en anden slags projekt end jeg er ude i, og jeg har ærligt talt hverken økonomi eller energi til et to år langt byggeprojekt.
...og det overraskede mig, at der selv i fattig-Fiats periode var råd til sådanne lækre detaljer som disse dørlister...
Men i går høstede han så frugterne af arbejdet i form af vores allesammens anerkendelse og beundring af det færdige resultat: Og det er da også værd at bemærke, at han formentligt kan køre Europa tyndt uden at møde en Beta i samme farver – eller en anden Beta overhovedet. Han har reddet en bil fra døden, og det er al ære og respekt værd.
...mens spejlene var Trommeslagerens egen stilsikre tilføjelse: Bemærk den udtalte trompetbuksefacon, igen et nik i retning af halvfjerdserne.
Rigtig flot resultat!
Hvordan var dette her eksemplar mht. RUST, det var jo der der slog den (næsten) allesammen ihjel i sin tid…
Jeg vidste ikke at det danske postvæsen har kørt Beta ;-)
Et stort, sjældent og flot projekt.
Beta-blogger er bedre end Beta-blokker.
Den har altid givet mig associationer til Ferrari Dino GT4
Hvor er den bare blevet flot… Hatten af for din bedre halvdel, hatten af for at kaste sig ud i projektet, og hatten endnu længere af for også at fuldføre det, så den fine Beta i dag fremstår, som den gør!
Min gamle Beta trak blikke pga. lakeringen, men den her, den gør det jo på et endnu højere niveau – Originalitet!
Stort tillykke og nyd sommeren 8)
PS. Heine jeg ved, hvor der står en sund og rigtig omdrejningsvillig 1800-motor og en rigtig god 2000-motor, hvis du skulle mangle sådan en en dag! (Så vidt jeg husker, har du dog vidst skiftet motoren allerede!?)
Flot bil. Den kan jeg virkelig godt lide. ;-)
Jeg har ventet med længsel på, at se resultatet.
Og det er imponerende flot.
Virkelig al’ respekt værd.
Må den slide de Danske sommerveje og bringer ejer og giver mange lykkelige timer.
Dejlig bil!
Jeg kan også huske at jeg så den i værkstedet inden at jeg selv flyttede ind. Den er kommet rigtig lang vej, og den så vildt godt ud igår. Godt gået.
Ja, det er den slags historier, der er rigtigt rare at høre slutningen på – efter lang ventetid. Og der har været både op- og nedture undervejs, husker jeg. Jeg håber Trommeslageren selv melder sig med kommentarer om projektet – nu hvor det er færdigt har han jo fået noget mere fritid!
Jeg ÆÆLSKER absolut gul-grøn-brun-kombinationen, det var den suverænt lækreste i går.
Superflot resultat.
Fantastisk og huraaa for de personer, som tager sådan et projekt op og gennemføærer det til UG med kryds og slange!! Mange af disse oversete klassiske vidundere, ville lide den visse “forgå i rust og mug” døs, hvis ikke entusisaster vækker dem til live. Tak til trommeslageren og hans type…….
Crom, lak, inteniør und alles går jo op i en højerer enhed og falder jo pænt i harmoni med hinanden.
mvh
Jesper
Hej folkens
Takker mange gange for de mange positive kommentarer (og for dit indlæg, Claus). Rejsen har været lang, og det har været den klassiske historie, hvor man starter ud med en bil “der bare skal ud at køre”, og ender med at gå hele vejen (næsten). Der har været en del setbacks, og vi begyndte at referere til den som Christine fra Stephen King-historien. Sidstnævnte reparerede dog sig selv, og min Beta gjorde det modsatte.
I løbet af processen blev jeg faktisk ret glad for Betaen som model – især coupe og især de første serier, inden plastikfirserne kom. Det var også en motivation. Min Beta – gul, grøn, brun – deler vandene blandt den mindre bilkyndige del af offentligheden. Nogle synes, den er kikset og grim – andre mener, at den er totalt trendy og blæret. Det er dog de færreste, der ikke bemærker den. Selv er jeg vild med halvfjerserlooket og -stemningen – dengang, hvor folk turde fremstille og købe biler, der ikke var sorte eller sølvfarvede tyske stationcars.
Som guitaristen sagde den anden dag (han har selv renoveret en del biler), så bliver man aldrig helt færdig med den slags, og det er jeg heller ikke. Men nu er den præsentabel og på plader, og jeg kan tage diverse hængepartier hen ad vejen. Dørtrim, rudehejs, lidt raslen og skurren og andre spændende udfordringer er ikke helt nedkæmpet, men det ser vi på. Den har også en under dak-lyd fra den ene knast, når den bliver varm.
En af de mest mindeværdige situationer, jeg har oplevet med den, var den anden dag, da jeg havde tanket på Shell på Rosenvangsalle i Højbjerg. Jeg holder for rødt, og en midaldrende mand, der tydeligvis var italiener, cykler op og holder ved siden af den, stirrer smilende på den, kigger ind på os (fruen og jeg) og lægger hånden på hjertet, hvorefter han laver ‘tåregestikulationer’ med begge pegefingre ned ad kinderne. Så glemmer man hurtigt de sure timer i garagen.
Betaen havde ikke vildt meget rust i forhold til, hvor rustne de KAN være. Der var noget i primært paneler og den ene dør, og heldigvis kunne jeg købe de fleste pladedele hos betaboyz.
Tak for oplysning vedr. motor, Jacob. Jeg kontakter dig lige ad anden vej, hvis det skulle blive aktuelt.
Tak for synet, historien og selve det, at du gjorde det, Trommeslageren – undervejs var jeg lidt bange for både bilens og din skæbne, men det var flot kæmpet, og det endelige resultat lader sig bestemt se. Og vise frem – hvis vi nu strækker den lidt, så KAN din Beta godt klemmes ind i Hybrid-klassen på Herlevggard den 2. juni, og du får hermed en ganske særlig invitation.
Superflot resultat, Heine. Det er altså i den grad godt gået!
Echt super cool ;) virkelig flot resultat, forstår godt du valgte at beholde farven, den er da for fed! :)
Hvad er mærket på sidespejlede?
Har en (anden) italiener der mangler sidespejle og disse er flotte og anderledes.
Med til historien hører vel at farven er ny! Mit trænede øje vil umiddelbart vurdere at farven nu er Giallo Positano og ikke blot en flad postgul.
Også stort tillykke til “Trommeslageren” herfra en gammel “Strengevrider” … ;-)
For det første, synes jeg det er en dejlig, sjælden, klassisk vogn, – fra en lidt stadig underkendt tidsalder, men som du siger …. før der rigtig gik plastic i det ….
For det andet, synes jeg du har valgt de helt rigtige beslutninger omkr. fave, indtræk, fælge, STIL osv …
For det tredje, synes jeg du har gjort det helt rigtigt … ;-) Først ret impulsivt bare at sige A – til sådan et projekt – for derefter også at sige B(eta) – og så nå det resultat der nu kan ses … RESPEKT!
Og jeg synes jo slet ikke, man skal gøre den slags op i, at man altid skal holde sig under fiktive markedsværdier …. SÅ begrænser og snyder man sig selv, hvis man altså ikke skifter klassiker som andre skifter sokker.
Næææh, nu kan du allerede begynde at høste præmien af slidet og bekymringerne, – og ingen kender jo den bil bedre end dig. Jeg tror og håber, at du nu undgår en del overraskelser, og kan begynde at NYDE … langt ud i fremtiden, og hvad der opstår skal du vist nok finde en løsning på, uden at ende i samme økonomiske “markedsværdi-situation” – som evt. dem der fra start kun tænker “nemmest/billigst” … ;-)
“Giallo Positano”, skønt navn, bare.
Og derudover til Ryhl: Jamen, jeg er igen helt enig i alt det ovenstående, men så vidt jeg husker spurgte Trommeslageren om råd, dengang det begyndte at vise sig, at bilen ikke bare ville sejle igennem et toldsyn uden større arbejder. Og mens udenforstående svært kan forholde sig til affektionsværdien og den slags, så var vi flere der kunne se, at dette pludseligt ville 1) blive dyrt 2) tage lang tid. Og hvis man ønsker 1) at det skal holdes billigt og 2) gerne vil ud at køre ret hurtigt, så kunne rådene jo kun pege i en retning.
Men det er længe siden, at jeg selv har opdaget, hvad der egentligt er det gode ved gode råd: Man kan følge dem eller lade være. Trommeslageren valgte det sidste, og jeg er fuld af beundring for hans resultat.
Egentligt kunne jeg jo godt lide at vide, om han ville gøre det igen?
JEP! – det ville dog undre mig om han ikke ville gøre det igen, – men interessant spørgsmål, som kun Heine kan svare på …. ???
Jeg forstår udmærket idéen i at skifte klassiker ofte, for at få prøvet så mange som muligt … og forsøge at få skudt dem af igen, inden det koster ….
DET kunne jeg også selv drømme om, – men jeg er nok bare verdens dårligste brugtvognshandler …. :-) og selvom jeg havde muligheden – ville jeg stadig gerne have bare EEN, – som jeg vidste hvor jeg havde, og havde et andet forhold til ….
Vi behøver ikke tale flysikkerhed, – biler har trods alt hjul istedet for vinger – og der findes heldigvis “parkeringspladser” hernede, – men jeg kan nu godt li’ perfektionisme, og at være “et” med sin maskine, fremfor “Terningemandens” tilfældigheder …. :-(
Men respekt for alle forskellige holdninger, og måder …. JEG har også stor respekt for Heine’s projekt … :-)
Det er jo en af de mange spændende aspekter ved de klassiske biler: Der er mange måder at have dem på.
Damn’ed den er fin! En af mine yndlingsbiler og helt rigtigt, at bevare bilens originale farvekombo. Hos Alfisti hedder farven Giallo Ocra og det er en fed 70’er farve. Hatten af for at bevare en fin model, på trods af handelsværdien ikke altid helt matcher projektomkostningerne.
Jamen, er dette ikke netop, hvad MotorRetro handler om? Passion og vilje til at forfølge den. Det er en flot vogn.
Ligner den ikke en Opel Kadett C model?
Tak igen for de mange positive kommentarer. Jeg læste en eller anden tråd på alfabb på et tidspunkt, hvor de kommenterede en Beta, som var til salg på ebay på et tidspunkt. En gut havde åbenbart som første renoveringsobjekt lavet en HPE og kaldte sin debut for sin ‘car restoration swan song’. Sådan har jeg det vist også med min – en engangsaffære indtil videre. Hvis jeg en dag har bedre faciliteter og nok på kistebunden, kunne det være, at der skulle laves et eller andet, men indtil da vil jeg bare beholde min Beta.
Som jeg skrev tidligere, skyldes min vedholdenhed bl.a. at jeg blev vild med modellen, og det var medvirkende til, at jeg holdt ved. Og så havde jeg fået den af min bedre halvdel. Man får et eller andet forhold til en bil, man kender så godt. Jeg kender næsten hver en møtrik og hvert et spændebånd i Betaen og kan ikke forestille mig, at jeg får lyst til at skille mig af med den foreløbig i hvert fald…
Utrolig godt gættet med farven, Kristoffer ;-) Jeg har altid været vild med Giallo Ocra og kunne godt tænke mig at se min Positano ved siden af en Ocra en dag. Det må være muligt…!
23# Absolut ikke. (Jeg har ikke noget imod en Kadett C)
Du kan vel snart ikke tåle mere ros Heine? Hvis du alligevel kan. Så rejser jeg mig gerne op,
og skriver stående: Den er RIGTIG flot, og jeg har den dybeste respekt for dit gå på mod,
din vedholdenhed, og hele din tilgang til projektet.
Skal man virkelig køre helt til Aarhus for at se den?
Jeg var for første gang til havnetræf i Fredericia her til aften. Der manglede faktisk
en gul Beta. I øvrigt ret godt sted, gode faciliteter(toilet, pølser ,is osv) og fornuftig bil-diversitet.
velkommen hjem claus,sig mig fulgte du med hele vejen til rom,og var du med til festen i rom,og videre tilbage til brscia,
fin bil den beta,det er et af de mærker jeg altid har beundret,dels fordi de tænker anderledes,og har genemsnitlig et godt design,jeg var lige ved at købe en med ferrari motor,men det blev aldrig til noget ,så der er der et mærke jeg aldrig har ejet.
claus forleden da jeg skulle starte fairthorpen syntes jeg at høre nogle mærkelige lyde fra ventildækslet,jeg tog det af og opdagede at på cylinder to var begge stødstænger brækket,og efter at have talt med forskelige experter siger de at det kan ske ved høje omdrejninger,og så tænker jeg tilbage på knutstorp sidste år,hvor jeg ved et gear skifte ved et uheld fik sat den i andet istedet for 4 gear og jeg næsten stod på næsen i bilen ,der var den op mod 9000 omdr,og det kunne være sket der,jeg har som sagt ikke kørt meget i bilen siden dengang,og hver gang jeg havde den startet,syntes jeg den gik ujævnt,så den prøve tur du fik,var nok kun på 3 cylindre.
til sidst hvem er trommeslageren og guitarristen,spørger en nysgærig kapelmester
Trommeslageren har fortjent rosen. Og bilen at blive vist frem. Fredericia var måske en mulighed, for Trommelslageren stoler vist endnu ikke helt på bilens stabilitet, fornemmer jeg? Men som sagt: Herlevgaard var da oplagt.
Kapelmester, jeg mangler sidste del af Mille Miglia-rejsen, men den kommer – den rækker dog ikke til Rom. Og de to musikere du spørger til har spillet sammen i en hedengangent dansk rockorkester ved navn Her Personal Pain. Trommeslageren og Guitaristen har skam også rigtige navne, nemlig hhv. Heine og Palle. Og begge kan lide biler.
http://www.youtube.com/watch?v=OZUtoG0G67o
Her med Dicte, som sorthåret.
I det viste klip er Trommeslageren stærkt undereksponeret, Peter Plys – jeg foreslår, at interesserede tager sig en tur omkring DETTE klip i stedet: http://www.youtube.com/watch?v=B0CyuQzoUyo
Som i øvrigt er uploadet til Youtube af brugeren “Betadrummer”. Hmmmm…
Men det viser, at han kan tæve trommer. Guitaristen er også med, alle er langhårede og alle har bar overkrop. Undtagen Dicte, som er korthåret, beklædt og blond. Ahja, 1989.
Takker igen :-)
Ja jeg skulle finde på et navn til min YT-kanal, og eftersom indholdet på sigt efter planen kommer til at bestå af lige dele tromme- og Betahalløj endte jeg med Betadrummer.
Glemte lige at sige tak for invitation til Herlevgaard. Hybrid? Der var ikke meget hybrid over det økotillæg, Skat ville have ved import af Beta. Ser det lige an med det træf (tid og drift skal gå op…).
Der blev spurgt om spejle ovenfor. Faktisk aner jeg ikke, hvad det er for nogen. De ligner de originale en del, men er noget større. De sad på en Beta Coupe, som jeg købte dele fra, og så tænkte jeg, at de var fine til min.
Hvis man skal referere til et klip, som repræsenterer både Trommeslageren og Guitaristen, er denne dogmevideo vel en god opsummering http://www.youtube.com/watch?v=Yt5SJ6HuR80
Ellers har Guitaristen sin egen kanal her: http://www.youtube.com/user/PalleSchultz
Og nu vil jeg krybe tilbage under mit alias igen :-)
Claus # 20:
Ja Præcis, og der er jo også stor forskel på biler … ;-)
Jeg ville ikke kalkulere med 30 – 50% over “markedsværdi” for en Ferrari 250 – men for visse biler i den lave ende af markedsværdi-skalaen, deriblandt Italienske rustklassikere, kan det være svært at undgå, hvis man bare VIL have sådan en, og også vil have den perfekt.
Alene en omlakering kan jo koste det kvarte eller halve af “markedsværdi” og ordentlig rustarb. og andet det samme. Så det vil man utvivlsomt blive frarådet af mange, sikkert også ens bankrådgiver … ;-)
Og her må man jo så se på andre værdier …. hvis man kan se dem … som Jesper er inde på i #22
Godt der er nogen der kan, og gør som Trommeslageren. Ellers var der nok væsentlig færre Beta’er tilbage om nogen tid, og Fiat 124, 127,128, Alfasud og og og …
Tjahh! det kan egentlig være tilfældet for biler af alle nationaliteter …
Enig igen, og jeg frårådede det da også alene ude fra økonomiske aspekter. Jeg har før talt med Anders02 om det, der gerne ville redde alverdens biler, hvis han kunne – jeg HAR reddet en, nemlig min gamle GT6’er, og derfra ved jeg jo, at det er det rene filantropi og den sikre vej til ruin. Det vil være direkte uansvarligt at anbefale den vej – især hvis folk egentligt bare ønsker at komme ud at køre i en klassiker, og ikke går direkte efter at redde en lille del af verden.
Nej! Claus:
Vi er langtfra uenige, – men alligevel lidt her og der …
Jeg er langtfra Triumph mand nok, til at sige hvorfor en GT6 nærmest er den diametrale modsætning til PI’eren, hvad angår “den sikre vej til ruin”.
Kan det ikke også skyldes at du måske har været ret uheldig med den første, og foreløbig noget mere heldig med den sidste ?.
hej tak for info,det er mærkeligt jeg kender også en profesionel trommeslager i århus der heder heine,men de ligner ikke hinanden,den heine jeg kender har også haft en tromme foretning,jeg har i mit orkester altid haft nogen af dk bedste tromeslagere,eks alex riel var med i 10 år,hans fagt,niels ratcher søren frost,og selv ginger bakker,og butch miles,der skulle heine gå ind på youtube under kansas city stompers,og se et klip med trommeslagereb butch miles,jeg tror han også gav kliniks i århus,guitarrister har jeg haft mange af måske guitarristen kender nogle af mine,niels hinriksen,niels tuxen,asge jacobi,jacob groth,eskild dohn,kim sagild,dette for at nævne nogen,foruden har jeg spillet i england bla afløst i john myals orkester,hvor vi havde en guitarrist der hed clapton til efternavn,så muligheder er der for at lave et motorretro band
niels