-
Indlæg
-
“Det moderne er det, der bliver umoderne”; Pablo Picasso.
Han tilhørte avantgarden og var i kontakt med (var med til at skabe?) tidsånden, men ville altså ikke være “moderne”!
Jeg tænker; er det moderne at være viaRETRO? Eller går vi efter det som var “moderne” engang, men ikke blev umoderne, fordi det har evig klasse og god stil? Picasso ville synes vi var latterlige, fordi vi forkaster tidsånden … eller ville han. For er viaRETRO umoderne. Endnu … ?
Interessante spørgsmål, Per …
Kan det der engang var “moderne”, – og senere blev umoderne – overhovedet blive “moderne” igen ?
ELLER er det så det man nu, med et “moderne” udtryk kalder “retro” ? Eller begge dele, eller er det bare “retro” der er blevet “moderne” ? :-)
@Per Einarsson said:
“Det moderne er det, der bliver umoderne”; Pablo Picasso.Han tilhørte avantgarden og var i kontakt med (var med til at skabe?) tidsånden, men ville altså ikke være “moderne”!
Jeg tænker; er det moderne at være viaRETRO? Eller går vi efter det som var “moderne” engang, men ikke blev umoderne, fordi det har evig klasse og god stil? Picasso ville synes vi var latterlige, fordi vi forkaster tidsånden … eller ville han. For er viaRETRO umoderne. Endnu … ?
@jewer said:
alt var bedre i gamle dage@Peter Plys Karlsen said:
hvem maler det andre føler for?
Et interessant emne!
Hvad ER det moderne?
Er det moderne at være umoderne? Er det umoderne moderne?
Tilbage i 1930erne og langt op i 50erne var det bestemt ikke moderne at være umoderne – det blev anset som bagstræberisk – af de moderne. Og hvad salig PH uden skjul på hånligheden kaldte “bagstræv” er vel på en måde blevet moderne i dag. I hvert fald hvis man spørger folk som Mads Holger eller (fnis…) Selsing-familien.
Der findes mappebærende succesmennesker der vil mene at det er lidt småkomisk at betragte et sted med PH-lamper, masser af litteratur og bøger overalt, pladespiller og arkitektmøbler, ting fra 1970erne samt en gammel bil i indkørslen som latterligt – idet der ganske enkelt ikke bliver fulgt med tiden i det pågældende hjem; man sætter sig bevidst udenfor udviklingen og vil ikke lade den ske på sin matrikel. Og på samme måde som vi fniser frydefuldt over karikaturerne i Matador – Arnesen, Hackel, Møgherne, Overlærer Andersen – på samme måde må man som tilvælger af ovenstående livsstil og tilværelsessyn finde sig i at blive betragtet lidt overbærende. (det kan måske forvirre betragteren lidt, at der andre steder, f. eks. hvad angør HiFi-lyd & køkkenudstyr er brugt penge, der virker ødselt selv for et menneske der stavnsbinder sig i gæld for ustandseligt at kunne opdatere produktbeholdningen fra Apple og VW og iøvrigt uden at stille spørgsmålstegn endsige aktivere én eneste kritisk eftertanke på miljø og forbrug gør hvad livsstilsmagasinerne byder)
Jeg beskriver ovenfor mit eget hjem, og blandt besøgende i vort hjem deler vandene sig. Enten er vi nogle pudsige, lidt komiske mennesker der mere eller mindre skabagtigt forsøger at være noget man slet ikke kan være i dette Herrens år 2013 e. Kr. Eller også opfattes det aktive fravalg af “det moderne” som cool, retro eller bare som et slags bevis på at man ikke behøver andet i sin tilværelse end det, der gør én tilfreds og glad for at være.
Jeg erindrer en meget moderne kommentar fra en kv… pige, der var på besøg i anledning af et madklub-arrangement min væne viv deltager i i universitetssammenhæng. Hun roste Iris’ valg af dekorationer, og syntes også at bøgerne var flotte. Hun nægtede ganske enkelt at tro at de var læste hver og en. Se, DET er moderne…
Ja gode gamle Neil Young, har kæmpet i mange år, haft stiftet et selskab, og vist også brugt en del penge på, at få bedre digitalformat ud til folket. Jeg kan ikke helt gennemskue hvordan det går, men det kommer jo nok, en dag ;-)
Og så bliver grammofon og vinyl vel rigtig “retro”, når først det for alvor overgås digitalt !
Måske har du ret, at det ER moderne nu :-) for det var det vel ikke “dengang” jeg købte de fleste af mine plader…. der var det jo bare måden man hørte musik på, – hvis ikke live, eller via de få radiostationer, eller båndoptagere af svingende kvalitet …
Når blot man fastholder de ting man godt kan lide – så som vinylskiver – ender de s’gu som regel med at blive moderne igen. .
Der er også POP; det som er populært … det, som måske er på vej ud … eller som måske er på vej til at blive evig-gyldigt.
Og det er vel noget helt andet?
Jeg tænker at nogle mennesker beundrer dem, som tør tage sig tid til at gøre tingene på den “gamle og upraktiske/ueffektive måde”. Jeg ville fx ønske at jeg gad vende LP’er og børste af. Og fx nyder jeg at sidde i min gamle bil og “varme olien” inden jeg kører. Nærmest som en provokation til de omkringholdende moderne (!) biler, som bare drøner afsted med fuld knald på kold motor.
Er der en asketisk nydelse i at gøre noget på en besværlig måde? Er vi bare en ny munkeorden ;)
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.