-
ForfatterIndlæg
-
10. september 2014 kl. 19:58 #82615
Runesten
222 IndlægHej Gutter
Jeg er på vej til Tyskland i næste uge for at kigge på en 3 dørs Range Rover fra 1972. Er der nogen af jer der har haft sådan en og kan sige lidt klogt om den? Er der noget som man skal være særligt opmærksom på? Jeg har naturligvis læst på nettet osv og læst det basale og at man skal tjekke at den ikke har haft skader fra offroad o.lign.
Synes det er en meget sjov og praktisk klassiker, og også en der rent faktisk stiger meget pænt i værdi for de tidligere modeller. Planen er at gøre den så original som muligt.Attachments:
11. september 2014 kl. 17:25 #82647
Claus Ebberfeld
604 IndlægEn af mine bekendtes bekendte havde en – og der var vist meget at passe på. Jeg mener at huske, at der gik lidt i den en gang imellem.
Men det er en VOLDSOMT lækker vogn, et rigtigt design- OG konceptikon og jeg forstår dig godt. Og de tidlige tredørs i farver som den viste er de allerallerlækreste. God jagt!
11. september 2014 kl. 18:50 #82649
Runesten
222 IndlægSynes nemlig også den tikker en del af de bokse jeg synes er fede. Den er desværre malet i en uoriginal grøn og sæderne er fra en Jaguar XJ, men ellers ser det fint nok ud. De orignale hjul og fælge medfølger. Så kan man jo lige overveje om den skal males og have nye sæder, selvom man da sikkert sidder helt fint i de dem der er montreret nu.
I 1971 kom den i følgende farver:
Bahama Gold
Davos White
Lincoln Green
Masai Red
Sahara Dust
Tuscan Blue15. september 2014 kl. 12:51 #82919
Claus Ebberfeld
604 IndlægHva’ så? Trækker du nu på alle fire?
15. september 2014 kl. 21:43 #82935
Runesten
222 IndlægJeg måtte lige haste til Mallorca, så det bliver nok først sidst på ugen eller starten af næste uge. Sælger er dog cool, så håber det hele kommer til at gå op.
16. september 2014 kl. 00:21 #83002
Claus Ebberfeld
604 IndlægDer er faktisk en del gamle biler på Mallorca, sikkert hjulpet af klimaet. Hold øje med Range Rovers!
11. november 2014 kl. 14:15 #86289
Runesten
222 IndlægJeg var i Sønderjylland i forrige uge for at prøve en 3 dørs Range Rover. Alt gik egentlig fint indtil vi efter en prøvetur stoppede på tanken. Så gad bilen ikke starte igen. Det endte med at vi måtte skubbe den i gang. Når en bil går i stykker på prøveturen vil jeg mene at den oprindelige pris ikke længere er aktuel. Det mente sælger desværre ikke, så jeg tog flyet hjem med uforløst sag. Jagten går videre.
Attachments:
11. november 2014 kl. 14:28 #86291
Ole Wichmann
815 IndlægHvis det er den rigtige bil så lad ikke en mindre uenighed om prisen afholde dig fra at købe bilen, der er risíko for at du fortryder.
Hvis det alligevel ikke er den rigtige bil, så må du bare lede videre…
Kan det være et problem med en automatchoker?
11. november 2014 kl. 14:33 #86293
Runesten
222 IndlægJeg tænker forkert indstillet karburator?
Bilen var ikke helt i den stand er var givet udtryk for. Der skulle nye dæk, ny udstødning og så var der motorproblemet. Det synes jeg kræver en rabat på prisen. Men jo jeg går da også og tænker meget over om det var smart at presse citronen så meget.15. februar 2015 kl. 13:18 #92343Michael M
3 IndlægFor den, der kender Range Roveren, er det hurtigt at afgøre, om en given bil er godt køb eller ej. Jeg er nu på min tredje, som kører dagligt, mest med hunde bagi. Første var ikke godt køb – jeg kendte ikke til faldgruberne, men købte på baggrund af årelang fascination. Den holdt ikke længe, for rusten havde et solidt tag i de skjulte dele bag aluminiumspladerne. Den næste fandt jeg i Schweiz, og den var rustmæssigt i orden på nær bagerste tværvange, som jeg fik skiftet herhjemme. Jeg så og prøvekørte selv inden køb, og nu vidste jeg jo noget om modellen, så var bedre stillet til at vurdere. Den nuværende er fra Spanien. Den fik jeg en ven til at besigtige dernede, men han kender ikke til modellen, og vurderede den anderledes, end jeg selv ville have gjort. Den kører dog her i dag, med en ret lang liste af ‘ting’, der må ordnes en dag …
Hvis dit projekt stadigt er aktuelt, så vil jeg foreslå, at du forespørger i Dansk Land Rover klub (dlrk.dk)’s online forum, om nogen kan hjælpe med en vurdering af en konkret bil, du måtte have kig på. Der er gode chancer for hjælp, skulle jeg mene, for klubben er fuld af entusiaster i hele landet, der gerne giver råd videre.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

