Medlem Claes

Da det er agurketid har jeg vredet min hjerne for at finde en bil med dette som tema. Det nærmeste jeg kom var denne fra Pininfarina, der af åbenlyse grunde også omtales som “bananbilen”. Hvilket da smager lidt af […]

Den rette linie er unaturlig, hvorimod de krumme linier og runder former taler til noget dybt og fundamentalt i os mennesker. Vi trives bedst med ulige forløb, rytmeskift og overraskelser. Argumentet hjælpes godt på vej af, at der i naturen ikke findes rette linier.

Min gamle nabo og ven Michael var en mand med indsigt, omtanke og en stor portion klogskab. På toppen af disse kvaliteter var det hele rundet af med en god portion humor og knivspids excentrisme. Han var arkitekt og formtænker af Guds nåde og arbejdede i mange år som byplanlægningsforsker og tegnede en mængde illustrationer til arkitektlitteratur. Han tog opgaver inden for landskabsarkitektur, og det er her, det bliver interessant for os på ViaRETRO. Jeg skylder at sige, at han var passioneret scooterentusiast med flere Lambretta’er i stald og hardcore ejer af en musegrå Citroen 2CV. I sin egenskab af landskabsarkitekt havde han påtaget sig opgaven med at anlægge en ny strækning motorvej ved Sønderborg, tror jeg, det var. Strækningen skulle forbinde to punkter med en afstand på ca. 30 kilometer.

Michael havde brugt lang tid på at finde sin formel for at løse opgaven tilfredsstillende. Som udgangspunkt skulle strækningen være funktionel, det siger sig selv, men den skulle også være traffiksikker. Michael undersøgte statistikker for uheld på de danske motorveje og fik analyseret tallene. Det viste sig at ulykkestallene var væsentligt højere på det, han kaldte “kedelige” strækninger. Som formgiver var det naturligvis vand på hans æstetiske mølle, og det gav ham det rigtige afsæt til at komme videre. Han talte ofte, når vi kørte i bil sammen om vigtigheden af den rigtige beplantning langs vejene. Den skulle være varieret i højde og type. Nogle steder skulle det være højt og skabe tunneleffekt og andre steder lavt og give udsyn til det omgivende landskab. Brooverskæringer skulle virke som rytmeskift og måtte i sig selv gerne være i arkitektonisk kvalitet. Michael kunne på vores ture på Sjælland og Fyn, således altid fortælle om årstal og arkitekter på de enkelte elementer og navngive floraen langs vejene. Det vigtigste element i en vellykket vejstrækning, for ham, var sving og kurver. Det var her den store hemmelighed lå til at skabe en modvirkning til kedsomhed. Forløbet, kaldte han det, skulle passe ind og tjene den omliggende natur samtidig med, at skulle fornøje traffikanterne. Det skulle være en oplevelse at rejse på en velskabt motorvej. Sving skulle man ikke bare anlægge med rund hånd, de skulle passe til hastigheden og lytte til landskabet. Michael gik til fods på sin motorvej mange gange inden den blev åbnet. Sådan oplevede han bedst sin “fortælling”.

Da forløbet skulle komponeres, det ord gav først mening senere, måtte Michael finde sin inspiration eller model. Han ledte efter noget som kunne afklare forholdet mellem tilstrækkelighed, klimaks og fastholdelse. Han fandt sin løsning i den klassiske musik. Som stor elsker af de store symfonier og de gamle komponister, havde han deri sit forskningsmateriale. Han påstod, at i den klassiske musik kunne han finde ligningen på et forløb. Musikken var jo flere hundrede år gammel og havde forlængst vist sin eviggyldighed. Samtidig påstod Michael, at komponisterne dengang ikke havde den store mulighed for at “lytte” hinanden af, og at der derfor måtte være en grundlæggende intuitiv forståelse af at opbygge et forløb.

Michael kortlagde på store A3-ark mange forskellige stykker musiks forløb. En tidslinie blev udfyldt med opbyggende satser, klimaks og længden på enkelt afsnit. Han fortalte begejstret om, at der var mange sammenfald i de forskellige komponisters kompositionsforløb og at, det var i disse sammenfald, han skulle finde sine nøglepunkter. Tro mig når jeg siger, at jeg var en åbenlyst bjergtaget ung mand i selskab med mit store forbillede, når han med store armbevægelser fortalte om sin store plan. Hvordan musikkens hemmeligheder blev afkodet til kurver, sving og beplantningsforløb. “I kurverne ligger den store åndsnærværelse” sagde han og havde et lummert blik i øjenene.

Hvordan det er gået statistisk for Michaels motorvej, ved jeg ikke. Om den virkelig har en lav ulykkesrate er uvist. Han indgik helt sikkert en række kompromisser, for han talte tit om indskrænkede budgetter og andre bureaukratiske besværligheder. Jeg glemte dengang også at spørge til, om hans kompositoriske punkter bedst gjaldte den ene vej? Og om det så var at høre musikken baglæns den anden? Under alle omstændigheder var Michaels udgangspunkt for at skabe en sexet motorvej lavet af noget af “det stof” jeg værdsætter højest: Refleksion, originalitet og så selvfølgelig kurver.