Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 361 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #148817
    DW
    378 Indlæg

    Ja, det må man sige…
    I mit tilfælde, var det iflg. værkstedet dog et lille leje der var gået i opløsning og dermed udløste en kædereaktion af ubehageligheder, justeringen af knastkæder var blot det der havde udløst balladen, noget der før eller siden var sket alligevel…
    Set i bakspejlet, fremmede de 400 meter fra hvor havariet skete og kørslen til hjemmet, nok heller ikke ligefrem på situationen…:-)

    #148815
    DW
    378 Indlæg

    Det skal retfærdigt tilføjes, at jeg naturligvis ikke ved om de omtalte motorer er havareret som undertegnets, eller om de blot er blevet slidt ad dage…?
    Men, det sagt, så er motorerne kendt og berygtet for at have nogle svagheder, som bla. ventiler, plejlstænger og de bolte der holder lejeoverfald på knastaksler, noget som værkstedet igennem år har kortlagt og dermed fundet mere stabile løsninger på..
    Da min motor ankom, var den nr. 9 i køen af motorer der skulle laves, så set ud fra det synspunkt, ja så er det en skidt statistik..
    I følge Harry Voss, så bliver motoren mere stabil en en ny VW Golf…. Om det er godt eller skidt, må jeg lade andre om at vurderer…?

    #148809
    DW
    378 Indlæg

    Langsomt, men sikkert, går renoveringen af motoren.. blok, topstykker, bundkar osv. er i skrivende stund i gang med at blive vandpoleret, en forsinkelse hos leverandøren af de nye plejlstænger forsinker det hele et par uger, men der er stadigvæk nok at se til med at klargøre, det der på et tidspunkt skal tilbage på motoren. Således er svinghjulet taget under kærlig behandling.
    Dog keder de sig ikke hos Harry Voss, der står pt. 4 Dino motorer på arbejdsbordene, som alle skal have den store tur…

    #148696
    DW
    378 Indlæg

    Det er blevet til nogle småture, siden bilen fik plader på, ikke noget vildt.. Så på min hustrus opfordring blev den taget ud på en lidt længere tur, dels fordi vejret var fænomenalt og dels fordi, bilen skulle testes igennem.
    Således, ad de mindre veje gik turen, via færge til Rørvig og derfra ( incl. en god frokost) videre ad mindre veje retur til København.
    Ud over lidt problemer med tomgangen ( korrekte dysser) havde jeg på en tidligere tur til AJ-Tanken bemærket et svind i kølevæsken og jeg havde en mistanke til en lækket køler (Det er åbenbart de utætte køleres år) så atter en gang måtte en reservedels-pusher frekventeres og blot nogle dage efter, blev en ny alu-køler fra Mishomoto leveret til adressen.
    Denne formiddag, blev motoren lænset, den gamle køler taget ud og den nye installeret, samt frisk kølevæske påfyldt.
    Alt i alt, et nemt lille projekt, som var overstået på under en time…

    #148588
    DW
    378 Indlæg

    Der følger som hovedregel altid andre udgifter med i kølvandet, på en motorrenovering og man “glemmer” tit de småting der også skal udskiftes, når nu man er i gang også selvom man prøver at holde igen, måske er det efter princippet “livrem og seler” man fylder indkøbskurven? For fanden stå i at man skulle stå og mangle noget når tiden kommer til at motoren og resten af drivlinen skal genmonteres.
    Da bilen blev kørt hjem fra Oslo, noterede jeg mig at temperaturen steg en smule når nogle af bakkerne skulle forceres og ved nærmere selvsyn kunne der konstateres nogle aflejringer nederst på køleren, der nok var et fingerpeg om at det skulle kigges efter? Så med et gabende tomt motorrum, er der jo et overflødighedshorn af plads til at bakse køleren ud.
    Denne formiddag gik turen så til Ringsted for at besøge Per, der er Kølersmeden på Sleipnersvej, her går han renoverer alskens kølere, lige fra Rolls-Royce til Audi 100 og nu også en Fiat Dino 2400. Per er en flink mand og viser behørigt flere løsninger frem og giver sin ærlige mening til kende, når han finder ud af hvad og hvordan bilen skal bruges og den model der fremadrettet skal sørge for optimal køling, vil efter Per´s vurdering holde de næste 15-20 år eller som han siger, “jeg tror ikke jeg er her, når den skal renoveres næste gang!” Den valgte model kølelegeme vil optimere kølingen med 15-20%.
    Den gamle køler bliver adskilt, renset, ramme bliver glasblæst, ny køler tilpasses, lodes for til sidst at blive malet i sort silkemat… Pris 4.700,00 excl. moms og den kan hentes om en uge…

    #147893
    DW
    378 Indlæg

    Z, får plader på i denne uge, så er den klar til nye eventyr…
    Alle dele til Dino-motor er ankommet til Holland, så nu venter jeg bare på at de går igang, men har allerede sat den til salg, foråret kommer jo hurtigt….:-))

    #147849
    DW
    378 Indlæg

    Tak, Holmen, du får jo en gammel rød Alfa at holde i hånd med, mon ikke det går an…
    Desuden, så svinder der forhåbentlig 2 mere, så du må vende dig til tomrummet…:-))

    #147735
    DW
    378 Indlæg

    De 3 sidste bestillinger er nu samlet til én og afsendt fra Tyskland til Holland, hvor de i de kommende måneder skal indgå i hvad der til sidst skal ende ud i en komplet renoveret motor og dertilhørende karburator.
    Indtil videre er halvdelen af budgettet brændt af, om det holder hele vejen, må tiden vise, men mon ikke dette overskrides?

    #147734
    DW
    378 Indlæg

    Ved nærmere eftertanke, blev det besluttet at noget gammelt må ud og noget nyt skal ind, således var tanken at lade et velrenommeret bilhus tage sig af af den affære, men ind fra siden sprang en mulig køber og i løbet af en søndag aften var den cremehvide pludselig blevet til et minde, om noget der engang var?
    I princippet kan man som sælger værre flintrende om og hvordan køber er, så længe denne har iskolde kontanter med, men glæden ved dette salg er at køberen virkelig har ønsket sig en 912´er i mange mange år, kender modellens historie og hans brede smil bag rattet efter en lille køretur, vidnede om at han var den rette “kustode” om nogen…
    Tilbage er blot overdragelsen som sker i den kommende weekend, derfra er der blot 2 mere der skal forlade stalden, forhåbentlig i løbet af efteråret og vinteren.

    #147276
    DW
    378 Indlæg

    Det er lykkedes at finde et nyt topstykke, tilmed med samme serie nr. som det gamle, hvilket nok mere er held end forstand?
    Med det i hus og en forfærdelig lang liste med reservedele der skal benyttes, kan værkstedet så småt begynde at tage tilløb.
    Delene leveres i den rækkefølge, de skal benyttes. Dette giver også lige tid til vejrtrækning imellem hver udskrivning..

    #147275
    DW
    378 Indlæg

    SKAT’s afgørelse ankom fredag morgen og dermed kan der komme plader på og bilen kan lige nå at få nogle kilometer i dækkene inden den stilles væk for i år.

    #147165
    DW
    378 Indlæg

    Mens ventetiden på SKAT´s værdisættelse pågår, har jeg de sidste par aftener, benyttet lejligheden til at få has på et par overspringshandlinger.
    Jeg havde under renoveringen af undervognen, noteret mig at der var en utæthed omkring gearkasse og koblingshus, noget som jeg i første omgang antog for at være en utæt pakdåse bag svinghjulet?
    Så for at få ro i sjælen blev gearkasse, kobling osv. afmonteret får at konstatere at det ikke var pågældende pakdåse der var synderen ( den blev dog skiftet alligevel) men derimod den forreste bag koblingshuset der lavede svineriet..
    Både koblingsplade og anlæg på svinghjulet var fedtet ind i gearolie?
    Dette krævede en del grundrens og dertil knofedt at få det gamle beg renset af til et ok resultat og efter nogle timer tilsat diverse gloser, kunne det hele genmonteres, ny olie påfyldes og en lille tur rundt på P-pladsen foran garagen viste umiddelbart gode toner.
    Desværre sveder den lidt fra bundkaret, dette er ikke ualmindeligt idet dette er lavet af blik, fastgjort med intet mindre en 28 bolte som alle presser ujævnt.
    oprindeligt sad der 2 flanger på hver side af bundkaret for at fordele trykket mere lige, disse er hedengangne, men det er lykkedes mig at opdrive et originalt sæt på inder-nettet og de burde ligge klar til afhentning på det lokale postkontor i ugens løb, så får jeg se om det kan afhjælpe?

    #147132
    DW
    378 Indlæg

    Njal, ikke for at det skal lyde koldt og wc-agtig, men jeg ville have ikke det fjerneste imod at den kommende regning lå hos en anden, end mig…:-)
    Når der er sagt A, følger der et B, lige i halen og den bliver ganske sikkert en fryd at køre og ganske givet mere driftsikker end den nogensinde.
    Men det må komme en anden til gode end jeg, da jeg har mistet både pusten og tiltroen på dette Italienske mareridt…
    Nu sørger jeg for at den vil skabe glæde for en kommende ny og entusiastisk ejer som vil sætte pris på den nye motor, gearkasse, ophæng osv…

    #147110
    DW
    378 Indlæg

    Ja, jeg er mæt af gamle biler for denne sæson og samler appetit frem til næste år…:-)

    #147105
    DW
    378 Indlæg

    Med årets og dermed denne sæsons sidste tur, som gik til Oldtimer Grandprix på Nürburgring, kunne det konstateres at bilen nu endelig opfører sig som tilsigtet.
    Det var derfor på sin plads at endelig sætte bål til den motor og se hvad den kunne præsterer?
    Første tryk, blev den klokket til 185 km/t, hvilket må siges af være i underkanten af hvad jeg tænker den kan, så på hjemturen, blev GPS speedometeret igen tilsluttet og omdrejningerne sat i luften, 194,6 km/t sagde GPS´en… og der var stadigvæk snor at give af.
    Bilen er pakket væk for i år, med nogle hyggelige ture på bagen, venter den til sæsonen 2019…

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 361 i alt)