Medlem Ib Erik Söderblom

Lå der er en skattekiste i øst, da jerntæppet faldt? Hvilke bilplakater havde drenge i Sovjet på drengeværelset? Og blev der bygget en Lamborghini i Rusland?

Sovjetunionen nåede inden jerntæppets fald et indbyggertal på 294 millioner sjæle. Og plads havde de nok af. En befolkningstæthed på 13 indbyggere pr. kvadratkilometer fortæller lidt om unionens enorme størrelse. Det basale tranportmiddel var jernbanen og kun de mere privilegerede kunne nyde et ejerskab af et automobil. Alligevel producerede man omkring 2 millioner biler om året før unionens opløsning og var dermed verdens sjette største bilproducerende nation.  Propagandaapparatet forsynede verden udenfor med fornemmelser af Sovjets store tekniske formåen og fremskridt under den kolde krig og fastholdt verden i et frygtens jerngreb i flere årtier. Da Berlinmuren faldt i 1989, begyndte de virkelige forhold at vise sig, og mere end tydligt var det, at der ikke var meget at komme efter. Der var noget grinagtigt og forstilt over virkeligheden bag jerntæppet.

Bilreklamerne fra Sovjet illustrerer at biler med tilhørende damer, ligesom i Vesten, var et effektivt middel til at vække opsigt hos køberne, som man må formode hovedsageligt har været mænd. Der er  imidlertid ikke megen fri sex og konebytteri over reklamerne.

Som du ser, er det ikke just ophidsende sager på en ViaRETRO fredag. Bilerne kan virke interessante, og farverne kan synes hippe i dag, men noget særligt stort bidrag til motivation af parringsakten, er de altså ikke.

Man kan forstille sig et drengeværelse i Sovjet og undres over, om drenge også dér havde plakater med biler på væggen? Og hvilke?

Alexander Kulygin må have haft nogle plakater hængende, da hans interesse for biler var ekstraordinær. I begyndelsen af firserne byggede han sin version af den ultimative sportsvogn. Det se ud som om nogen må have forsynet ham med billeder af en Lamborghini Countach, for inspirationen herfra er tydelig. Han kaldte sin bil for Pangolina 444GT

Kulgins koncept var, udover kiledesignet, at hele sektionen med fordøre, forude og taget kunne vippes op. Det gav ikke alene adgang for passagerene, men også adgang til motoren. Dog skulle instrumentbordet vippes op før, der var adgang til motorrummet.

Der blev kun bygget en Pangolina, og vognen blev senere ombygget med mere konventionelle døre og malet rød. Pangolina’en medvirkede i flere film – som nok kunne være interessante at se. Måske der indgår det bedste fra Sovjet i handlingen: Den kvindelige russiske spion. Skønheder hårdt trænet til at få hemmeligheder ud af vigtige mænd ved hjælp af slagkraftige våben, høje kindben og absurd veludviklede talenter på overdådige hotelværelser.

Vi har gennem et par weekender berettet om historisk motorsport udført af de få og set af mange. Idag vil vi gerne slå et slag for muligheden for selv at tage del i løjerne. Skulle det være en anelse for ambitiøst vil vi også gerne reklamere lidt for havefesten hos Claes på Herlevgaard. Her skal man ikke forholde sig til apex og ideallinier, men ganske enkelt hygge og samvær med ligesindede.

Per Einarson, også kendt som Ultimostile, har i et stykke tid haft sit faste fredagsindslag på ViaRETROs engelske side. Pers projekt går ud på at udvide horisonten når det gælder om at bruge sin klassiske bil til mere end de sædvanlige søndagsture. Per har sat overliggeren højt og han kaster sig nu ud i arrangementer af lidt mere eksotisk art. Det første er en lækkerbidsken for folk med bare en smule motorsport i blodet.
ViaRETRO invitation Nürburgring
Af Per Einarson

Der er nok nogen, som synes at mine artikler ovre på det internationale ViaRETRO har været lidt for prangende. Jeg praler af Alfa Romeo generelt og mine egne biler i særdeleshed. Men det er nu ikke det, der er meningen; det jeg rigtig gerne vil, er at inspirere ejere af klassiske biler til at køre mere i deres biler. Og en sportsvogn køres bedst ved at man virkelig giver den noget grundig motion – på feks. Nürburgring en gang imellem.

Jeg mener det virkeligt når jeg siger at “Ultimostile Experience handler om at gennemskue den vitterlige kompleksitet ved at eje en klassisk sportsvogn – og bruge den”. Så jeg vil gerne tiltrække ejere af klassiske biler – ikke bare sportsvogne – til at komme med til Nürburgring. Jeg skal derned alligevel, og faktisk fortsætter jeg til en trackday på Spa Francorchamps den følgende mandag lige efter Nürburgring weekenden. Det bliver en fantastisk tur!

Jeg har længe tænkt over, hvordan man kan samle klassikere på Ringen; hvad er det, der gør at folk ikke tager derned? Jeg møder faktisk klassikere, når jeg er dernede, og de ser ud til at nyde hele atmosfæren; og alle de andre tilstedeværende elsker de gamle biler. Og når vi kommer hen i august og AvD Oldtimer Grand Prix, så sværmer det med klassikere. Ejerne tager bilen hele vejen til Eifelbjergene, men der er ikke mange, som vover sig ud på Nordsløjfen – hvorfor ikke? Simpelthen fordi det er for skræmmende; der er alt for mange unge brushoveder i moderne – og tilsyneladende alt for kraftige – biler. Det er umuligt at få sig en ren omgang – og det er svært overhovedet at nyde det. Specielt hvis man er der for første gang. Det forstår jeg godt!

Derfor inviterer jeg her: Kom med til ViaRETRO Nürburgring Experience. Vi har et SMALL arrangement, hvor du bare dukker op og parkerer din klassiker i paddock/parkeringsområdet og nyder en dag med os andre. Du kan komme med ud at køre i min bil eller måske med en anden (hvis du betaler rundebilletten) – eller vi kan tage en runde i din bil, og jeg skal med glæde fungere som instruktør og vejlede stille og roligt rundt på banen.

Eller vi kan udvide til et LARGE arrangement, hvor jeg kan prøve at finde et Gasthaus eller lignende i nærheden, hvor vi kan tilbringe lørdag aften sammen. Jeg har forberedt et forerdrag om Nürburgrings Historie og en speciel instruktionsvideo “Sådan køres Nordsløjfen i en klassiker”. Hvis der er nok interesse, vil jeg gå videre med LARGE arrangementet.

Om søndagen er vi også på Ringen, men ud på eftermiddagen er vi nogle stykker, som kører til Belgien, Ardennerbjergene, og den (ligeledes) skønne Spa Francorchamps. Man kan køre med og komme ind som tilskuer gratis.

Vis din interesse eller nysgerrighed her i kommentarerne, så vil jeg samle en liste over alle dem, som melder sig til – fra de forskellige steder hvor arrangementet er slået op. Du kan også skrive til mig på nedenstående formular og stille spørgsmål eller ligefrem foretage en tilmelding.

[contact-form-7 id=”75915″ title=”Ultimostile Nürburgring”]

Den 14. juni 2014 – hele dagen på og omkring Nürburgring

Havefesten på Herlevgaard

Claes Falkentoft bor et sted med plads, masser af plads. Oveni dette er han tilmed generøs med at dele ud af den megen plads. Det er efter nogle år mundet ud i, hvad der efterhånden må betragtes som en tradition, at hans hjem Herlevgaard i nordsjælland danner rammen for et af årets bedste træf. Træffet foregår på herregårdens pragtfulde arealer med de smukke bygninger i baggrunden.

Claes er en mand der lægger vægt på, at enhver klassiker er bedre end ingen, og sådan er temaet for træffet også. Medbring din klassiker og dit gode humør. Skab nye venskaber og plej de gamle. Det er gratis og der er ingen der tjener på løjerne. Det handler om at dele og nyde. Det er efterhånden blevet en dille, at man på Herlevgaard kan få en tur i en andens bil og udveksle erfaringer på denne facon. Lad mig bare konstatere, at det virker.

Der er hvert år et tema som mange tager ganske alvorligt, og der er en lille konkurrence til den bedste bil der opfylder temabeskrivelsen. Årets tema er:
Vinyl & Velour
ViaRETRO plejer at indgå i dommerpanelet og præmien er en totallækker Martini poloshirt.

Du kan se lidt flere praktiske oplysninger om træffet i ViaRETRO kalenderen.

Herlevgarrd træffet finder sted den 7. juni fra kl. 10.00 og du kan se artikler fra tidligere træf på Herlevgaard her.
Vel mødt

En gang for mange har jeg nu hørt fordommene om Lucas, det britiske firma der begyndte at producere elektriske komponenter til bilindustrien omkring århundredeskiftet. Så lad mig lige opsummere mine egne erfaringer: Rygterne om Lucas’ mangler er stærkt overdrevne.

Min vurdering er ret uvidenskabelig, lad mig sige det fra starten. Men jeg har immervæk kørt knap 100.000 kilometer i biler med strøm fra Lucas, og det er meget få gange jeg er strandet på grund af noget med Lucas. Når en kilerem er røget, så er det ikke rigtigt generatorens (eller dynamoens) skyld. Når bilen ikke kan starte om vinteren, fordi batteriet er faldet sammen, så er det ikke Lucas’ skyld – for det er skiftet mange gange siden. Når strømfordelerens aksel er lidt vakkelvorn efter en kvart million kilometer, så er det vel ikke helt uforståeligt heller?

 

Men hvad siger I derude:

Har jeg bare været heldig eller kan I kaste lys (tøhø) over sagen med jeres erfaringer?
Værsgo’ at fortælle jeres bedste Lucashistorier i kommentarerne herunder…