Medlem Uno

Porsches mindste model 924 mødte kraftig kritik for bare at være en AUDI. Selv Porsches egne ingeniører fandt det uinteressant at udvikle på motoren til 924. Så man måtte hitte på noget nyt.

Nyheden kom da man udviklede videre på den fantastiske V8-motor fra 1978. Hos Porsche flækkede man den på langs, borede den op til 100 mm og vupti, nu stod man med en firecylindret motor på 2469 ccm og 163 HK. Ingeniørene lånte lidt Mitsubishiteknik med modsat roterende balanceaksler for at give den nye motor en bedre stabilitet.

Motoren endte med at få plads i en udviklet version af 924 som forlængst havde bevist sit værd med hensyn til en fin vægtfordeling og balance. Særligt var det 924 Carrera GT karosseriet man tog udgangspunkt i. I september 1981 lanceres så den første Porsche 944 på Frankfurtbiludstillingen. Den endelige 944 havde – i denne første version – også lånt interiør og indretning fra 924-modellen.

944 får sit eget interiør og en række andre detaljer i løbet af firserne og den endelige upgrade sker med indførelsen af Turbo S modellen i 1988. Her blev ydelsen hævet til potente 220 HK og gav vognen en tophastighed på 260 km/t. Turbo S motoren var stadig den oprindelige motor med otte ventiler og 2469 ccm. I 1989 lanceres Porsche 944 S2, nu med en forbedret 16 ventilers motor. Ved forøgelse af både slaglængde og boring har man nu en motor på 3 liter og en ydelse på 211 hk. Dette er verdens hidtil største serieproducerede 4 cylinder-rækkemotor uden turbo, og giver bilen en topfart på 240 km/t.

944 Turbo S er, på trods af en større og bedre motor i sugemotorudgaven, stadig den onde tvilling og helt kapabel til at tage kampen op med de hurtigeste vogne i sin klasse.

Med 1981 som modellens første produktionsår, kan 944 om kort tid indregistreres med veteranstatus og de fordele det medfører. Står du på spring til at importere en 944? Har du allerede én? Så fortæl endelig om de lyksagligheder den har budt dig. Er det en langt bedre bil end 924? Og passer det, at motoren er driftsikker som en granitsten?

Sjælden, rummelig og eksotisk. Disse ord falder naturligt når øjet falder på Mazdas stationcar fra 1972 til 1975. RX-3 Savanna Sport Wagon er modelnavnet, og RX-betegnelsen afslører Wankels rotationsmotor. Baghjulstrækket henviser den til de mere prestigiøse vogne – det lærte vi lidt om i gårsdagens indlæg.

En riskoger med plads er måske ikke det der lokker allemest på en klassikermenu. Mazda er måske heller ikke et mærke der kan få de mest forhærdede bilentusiaster til at fortage cirkulære samlejebevægelser med hofterne i ren begejstring. Alligevel ved vi godt at Mazda har holdt fanen højt når det kommer til at lave biler som entusiaster finder værdige. Ikke mindst deres bud på at få Wankelmotoren til at være driftsikker og brugbar får os til at nikke anerkendende. Dagens vogn er netop forsynet med rotationsmotoren efter Wankels principper og forfinet hos Mazda.

RX-3 serien var bygget på 818-modellen som tilhørte det Mazda kaldte Mazda Grand Familia. Mazda diffentierede modelnavnet alt efter hvilket marked det gjaldt. I Europa hed den 818 og andre steder 808 eller Familia. Savanna-navnet brugte Mazda kun på modeller til det japanske marked. 818 undergik flere facelift i dens produktionstid og i 1972 kunne vognen fås som både coupé, sedan og stationcar. I 1972 kom også RX-3 varianten med Wankelmotoren og en modificeret front.

Hvis nogen hjemtager en Mazda RX-3 Savanna Sport Wagon og fremviser den til en prøvetur lover jeg, at jeg går ud at mit gode skind af stærk og ivrig glæde. Derudover donerer jeg to par periodekorrekte ski til ejeren…

Lå der er en skattekiste i øst, da jerntæppet faldt? Hvilke bilplakater havde drenge i Sovjet på drengeværelset? Og blev der bygget en Lamborghini i Rusland?

Sovjetunionen nåede inden jerntæppets fald et indbyggertal på 294 millioner sjæle. Og plads havde de nok af. En befolkningstæthed på 13 indbyggere pr. kvadratkilometer fortæller lidt om unionens enorme størrelse. Det basale tranportmiddel var jernbanen og kun de mere privilegerede kunne nyde et ejerskab af et automobil. Alligevel producerede man omkring 2 millioner biler om året før unionens opløsning og var dermed verdens sjette største bilproducerende nation.  Propagandaapparatet forsynede verden udenfor med fornemmelser af Sovjets store tekniske formåen og fremskridt under den kolde krig og fastholdt verden i et frygtens jerngreb i flere årtier. Da Berlinmuren faldt i 1989, begyndte de virkelige forhold at vise sig, og mere end tydligt var det, at der ikke var meget at komme efter. Der var noget grinagtigt og forstilt over virkeligheden bag jerntæppet.

Bilreklamerne fra Sovjet illustrerer at biler med tilhørende damer, ligesom i Vesten, var et effektivt middel til at vække opsigt hos køberne, som man må formode hovedsageligt har været mænd. Der er  imidlertid ikke megen fri sex og konebytteri over reklamerne.

Som du ser, er det ikke just ophidsende sager på en ViaRETRO fredag. Bilerne kan virke interessante, og farverne kan synes hippe i dag, men noget særligt stort bidrag til motivation af parringsakten, er de altså ikke.

Man kan forstille sig et drengeværelse i Sovjet og undres over, om drenge også dér havde plakater med biler på væggen? Og hvilke?

Alexander Kulygin må have haft nogle plakater hængende, da hans interesse for biler var ekstraordinær. I begyndelsen af firserne byggede han sin version af den ultimative sportsvogn. Det se ud som om nogen må have forsynet ham med billeder af en Lamborghini Countach, for inspirationen herfra er tydelig. Han kaldte sin bil for Pangolina 444GT

Kulgins koncept var, udover kiledesignet, at hele sektionen med fordøre, forude og taget kunne vippes op. Det gav ikke alene adgang for passagerene, men også adgang til motoren. Dog skulle instrumentbordet vippes op før, der var adgang til motorrummet.

Der blev kun bygget en Pangolina, og vognen blev senere ombygget med mere konventionelle døre og malet rød. Pangolina’en medvirkede i flere film – som nok kunne være interessante at se. Måske der indgår det bedste fra Sovjet i handlingen: Den kvindelige russiske spion. Skønheder hårdt trænet til at få hemmeligheder ud af vigtige mænd ved hjælp af slagkraftige våben, høje kindben og absurd veludviklede talenter på overdådige hotelværelser.

Vi har gennem et par weekender berettet om historisk motorsport udført af de få og set af mange. Idag vil vi gerne slå et slag for muligheden for selv at tage del i løjerne. Skulle det være en anelse for ambitiøst vil vi også gerne reklamere lidt for havefesten hos Claes på Herlevgaard. Her skal man ikke forholde sig til apex og ideallinier, men ganske enkelt hygge og samvær med ligesindede.

Per Einarson, også kendt som Ultimostile, har i et stykke tid haft sit faste fredagsindslag på ViaRETROs engelske side. Pers projekt går ud på at udvide horisonten når det gælder om at bruge sin klassiske bil til mere end de sædvanlige søndagsture. Per har sat overliggeren højt og han kaster sig nu ud i arrangementer af lidt mere eksotisk art. Det første er en lækkerbidsken for folk med bare en smule motorsport i blodet.
ViaRETRO invitation Nürburgring
Af Per Einarson

Der er nok nogen, som synes at mine artikler ovre på det internationale ViaRETRO har været lidt for prangende. Jeg praler af Alfa Romeo generelt og mine egne biler i særdeleshed. Men det er nu ikke det, der er meningen; det jeg rigtig gerne vil, er at inspirere ejere af klassiske biler til at køre mere i deres biler. Og en sportsvogn køres bedst ved at man virkelig giver den noget grundig motion – på feks. Nürburgring en gang imellem.

Jeg mener det virkeligt når jeg siger at “Ultimostile Experience handler om at gennemskue den vitterlige kompleksitet ved at eje en klassisk sportsvogn – og bruge den”. Så jeg vil gerne tiltrække ejere af klassiske biler – ikke bare sportsvogne – til at komme med til Nürburgring. Jeg skal derned alligevel, og faktisk fortsætter jeg til en trackday på Spa Francorchamps den følgende mandag lige efter Nürburgring weekenden. Det bliver en fantastisk tur!

Jeg har længe tænkt over, hvordan man kan samle klassikere på Ringen; hvad er det, der gør at folk ikke tager derned? Jeg møder faktisk klassikere, når jeg er dernede, og de ser ud til at nyde hele atmosfæren; og alle de andre tilstedeværende elsker de gamle biler. Og når vi kommer hen i august og AvD Oldtimer Grand Prix, så sværmer det med klassikere. Ejerne tager bilen hele vejen til Eifelbjergene, men der er ikke mange, som vover sig ud på Nordsløjfen – hvorfor ikke? Simpelthen fordi det er for skræmmende; der er alt for mange unge brushoveder i moderne – og tilsyneladende alt for kraftige – biler. Det er umuligt at få sig en ren omgang – og det er svært overhovedet at nyde det. Specielt hvis man er der for første gang. Det forstår jeg godt!

Derfor inviterer jeg her: Kom med til ViaRETRO Nürburgring Experience. Vi har et SMALL arrangement, hvor du bare dukker op og parkerer din klassiker i paddock/parkeringsområdet og nyder en dag med os andre. Du kan komme med ud at køre i min bil eller måske med en anden (hvis du betaler rundebilletten) – eller vi kan tage en runde i din bil, og jeg skal med glæde fungere som instruktør og vejlede stille og roligt rundt på banen.

Eller vi kan udvide til et LARGE arrangement, hvor jeg kan prøve at finde et Gasthaus eller lignende i nærheden, hvor vi kan tilbringe lørdag aften sammen. Jeg har forberedt et forerdrag om Nürburgrings Historie og en speciel instruktionsvideo “Sådan køres Nordsløjfen i en klassiker”. Hvis der er nok interesse, vil jeg gå videre med LARGE arrangementet.

Om søndagen er vi også på Ringen, men ud på eftermiddagen er vi nogle stykker, som kører til Belgien, Ardennerbjergene, og den (ligeledes) skønne Spa Francorchamps. Man kan køre med og komme ind som tilskuer gratis.

Vis din interesse eller nysgerrighed her i kommentarerne, så vil jeg samle en liste over alle dem, som melder sig til – fra de forskellige steder hvor arrangementet er slået op. Du kan også skrive til mig på nedenstående formular og stille spørgsmål eller ligefrem foretage en tilmelding.

[contact-form-7 id=”75915″ title=”Ultimostile Nürburgring”]

Den 14. juni 2014 – hele dagen på og omkring Nürburgring

Havefesten på Herlevgaard

Claes Falkentoft bor et sted med plads, masser af plads. Oveni dette er han tilmed generøs med at dele ud af den megen plads. Det er efter nogle år mundet ud i, hvad der efterhånden må betragtes som en tradition, at hans hjem Herlevgaard i nordsjælland danner rammen for et af årets bedste træf. Træffet foregår på herregårdens pragtfulde arealer med de smukke bygninger i baggrunden.

Claes er en mand der lægger vægt på, at enhver klassiker er bedre end ingen, og sådan er temaet for træffet også. Medbring din klassiker og dit gode humør. Skab nye venskaber og plej de gamle. Det er gratis og der er ingen der tjener på løjerne. Det handler om at dele og nyde. Det er efterhånden blevet en dille, at man på Herlevgaard kan få en tur i en andens bil og udveksle erfaringer på denne facon. Lad mig bare konstatere, at det virker.

Der er hvert år et tema som mange tager ganske alvorligt, og der er en lille konkurrence til den bedste bil der opfylder temabeskrivelsen. Årets tema er:
Vinyl & Velour
ViaRETRO plejer at indgå i dommerpanelet og præmien er en totallækker Martini poloshirt.

Du kan se lidt flere praktiske oplysninger om træffet i ViaRETRO kalenderen.

Herlevgarrd træffet finder sted den 7. juni fra kl. 10.00 og du kan se artikler fra tidligere træf på Herlevgaard her.
Vel mødt